Samleren: kunsttidsskrift (1.1924)

„ IN D 1AN SK E" MALE R) ER O G „ K [ N ES E R[ E R"
! MEIS SNE R - FA BRIKE NS H EROL 13 PER! OD E
Dr. Axc/ TYcz/zc &c^A:a?/*7zg'cr ^z^ cfcn/zc Ca/z^ /zzczf c^ /or zz//c ^zz/zz/crc zz/^zzzzzzzze/7 Por-
cc//æ/z ^zzorc z/z/crcMzz/z/ D/zz/zc, zzczzz/z^ D^/zzyÅ*/zz/z^ o/ de /ør^7c ezzropoez^e PorcePæzz^-
or^eyder. P/z (/6fs/zzy%7zz'/zg\ der dz're/ir/e ^ø^/c ^z'/zc Por&z'Pedor z PorcePæ/ze/^ D/e/zz/o/zd Pz'/zzz.

A Johan Gregor Herold (i Aaret 1720) efter Bott-
gers Død overtog Ledelsen af den dekorative
Virksomhed i Meissner-Fabriken, maatte han med
Henblik paa Farve-Dekore-
ring af Porcellænet begynde paa bar
Bund. Vei havde Bottger i nogle Aar
forsøgt at anvende Emaiitefarver (en
jernrød, en karmin, en mangelfuld
blaa, en saftig grøn, en mat graagrøn,
en stump violet og en lysende gu)),
og Prøvestykker, bemalede med disse
Farver, findes opbevarede i den kgl.
Porcellænssamling i Dresden, ligesom
enkelte Stykker er naaet ud til private
Samlinger, f. Eks. til Dr. v. Dallwitz
Samling i Berlin. Men disse Farver
vilde ikke rigtig biande sig med Gla-
suren; de faldt efter Brændingen ret
tørt og mangelfuldt ud, og noget vir-
keligt Resultat paa dette Omraade
naaede Bottger aldrig. Den eneste be-
tydningsfulde Støtte i malerisk Hense-
ende havde Bottger, som selv mere var Kemiker end Kunst-
ner, i Maleren Funcke, der fra 1713 til 1726 udførte alle
Guldmalerier. Ham skyldes Dekoreringen af et Laagkrus
(Fig. 1), en Bdttgermodel med reliefagtigt paalagte Blom-
ster, bemalede med tørre Emaillefarver og med silhouetag-
tige »Guldkineserier«. — Kun nogle
faa Kopper og Bægre dekorerede med
en enkelt Farve (en rosa, en jernrød
eller en Tuschfarve) har ladet Farver-
ne træde klart og rent frem og det til-
trods for de ret komplicerede Sujetter.
En særlig Farve, som Bottger har op-
funden til Grundering af Porcellænet,
en Lusterfarve (»Perlemoderglasur«)
naaede i hans Tid heller aldrig den
Ensartethed i Tonen, den Dybde og
Glans, som Herold senere forstod at
give den. — Herold betjente sig ved
sin Tiltræden af de tekniske Midler,
som Bottger havde efterladt sig, og
man møder fra de første Aar af og til
Stykker, som er bemalede af Herold
med Bottgers Farver, og som viser sig
mattere end de senere Stykker, og med
stedvis afskallede Farver. Fig. 2 viser saaledes en The-
kande i et gulligt Porcellæn med paalagte forgyldte Blom-
sterbuketter (Bottger-Model), der er dekoreret med enkelte
langstrakte Kineserfigurer. Farverne mangler den Glans,
der var saa karakteristisk for Herolds senere Arbejder, og
særlig den grønne Farve er paa flere Steder skallet af. Det
varede imidlertid kun et Par Aar, før Herold fik skabt en

hel ny Palet, hvis Farver ejede en overordentlig Glans og
Dybde og paa en fortrinlig Maade blandede sig med Gla-
suren, særlig efter at Bottgers Kalk-Porcetlæn var blevet
afløst af et Feltspat-Porcellæn, hvor-
med samtidig den gullige Tone i Bott-
ger-Porcetlænet forsvandt til Fordel
for den smukke flødeagtig hvide Far-
ve i Herold Porcellænet. Udover Aaret
1723 har Herold overhovedet ikke be-
nyttet de gamle Farver. Han kunde nu
begynde paa en virkelig malerisk og
virkningsfuld Udsmykning af Porcel-
lænsgenstandene og afskaffede derfor
de af Bottger benyttede Reliefforsi-
ringer for at anvende sine Farver di-
rekte paa de glatte hvide Flader, som
han til det Brug søgte at gøre saa jæv-
ne og fortløbende som muligt.
Hans første maleriske Forsøg gik
ud paa slavisk at kopiere de ham til
Raadighed staaende talrige kinesiske
Forbilleder i August den Stærkes Be-
siddelse, som denne i hele Skibsladninger havde ladet kom-
me fra Østen til Udsmykning af de kongelige Slotte og det
»japanske Palais«. Særligt kopierede Herold de kinesiske
Blomsterdekorationer med Blommetræer, Bambus, Chry-
santhemer, Pæoner, Fyr o. a., hvilket ifølge Ernst Zimmer-
nrann allerede lykkedes ham fuldtud
i Aaret 1723. I Fig. 3 ses en lille The-
kande, dekoreret paa denne Maade i
endnu tidlige Farver, som er en gen-
nemført Kopi af en kinesisk Thekande
i »Johanneum«. Allerede Aaret efter
kunde han ved Hjælp af andre nyop-
fundne Farver, hvor en Underglasur-
blaa maatte erstatte Mangelen af en
blaa Overglasurfarve, fremstille tro
Kopier af østasiatisk Porcellæn, sær-
lig »Kakiemon«-Porcellænet (se Fig.
4), og i 1725 naaede han, følgende en
specie] Opfordring fra Kongen, at ef-
terligne det i dennes Samlinger rige-
ligt repræsenterede »Arita«-Porcellæn
(se Fig. 5) samt i Tilslutning hertil
ogsaa det blaa-rød-gyldne Kina-Ja-
panporcellæn. Et Eksempel paa dette
sidste ses i Fig. 6, der gengiver en sekskantet Tallerken
dekoreret i Underglasurblaat, Jernrødt og en sort Overgla-
surfarve med Guld, samt stedvis lidt Perlemorluster og
lyst grønt. Farverne staar dog næppe saa reliefagtigt paa
Herold-Kopierne som paa de østasiatiske Forbilleder (af
hvilke Rosenborgsamlingen ejer adskillige Stykker). Og-
saa det kinesiske »famille verte« fra K'ang Hsi-Tiden



Dzg\ i. Z.ao^-Arzzs, Dø/cfe V# cm.


Fzg*. 2. 77zc%rn/zcfc, Døy'dc 72\g c/zz.