Samleren: kunsttidsskrift (1.1924)

natt Museum i Ordets virkelige Betydning, — medens at
udenlandsk Kunst overføres til Kunstindustrimuseet, —
dette er kun et af tre Alternativer, Krohn nævner, — jeg
havde svært ved straks at vænne mig til Tanken — men
efter moden Overvejelse maa jeg give Krohn Ret i at denne
Løsning virkelig er, som han skriver den eneste rationelle
og praktiske. Jeg maa blot her bemærke, at man saa maa
forudsætte, at den etnografiske Samling udskilles enten i
Tilslutning til Kunstindustrimuseet eller som særskilt
Museum, f. Eks. i en af de ledigblevne Kaserner, — samt
at Folkemuseet saa kædes til Nationalmuseet, det er jo
dansk, og begynder med ca. 1680, hvor Nationalmuseet
slutter.
Krohn omtaler ogsaa Mønt- og Medaillesamlingen, Fol-
kemuseet, Handels- og Søfartmuseet samt Tøjhuset, som
han foreslaar overflyttet til Kronborg. Desværre glemmer
Krohn Orlogsværftets Modelsamling, som bør kræves gjort
tilgængelig for Offentligheden, og den bør overføres til
et offentligt Museum, hvor den har sin Plads, og ikke
bero paa et Skibsværft.
Til Slut burde omtales den kommende Museumskommis-
sion. Ja, kommer.der en saadan? Og vil den løse Spørgs-
maalet? Jeg tror ikke paa at de nødvendige Udvekslinger
mellem Museerne kommer i Stand uden ifølge et Magtbud
fra oven, altsaa som en administrativ Foranstaltning, ud-
gaaet fra Ministeriet. Overlades det til Museumsledernes
Initiativ, er det at befrygte, at Resultaterne bliver faa og
smaa. Vore M.useumsfolk er nidkære Embedsmænd, der
betragter Samlingerne som deres private Ejendom, og de
vil, naar der affordres deres Museum en sjælden og koste-
lig Ting, som de er stolte over, selv om den rettelig hører
andetsteds hen, føle det som SAy/ook, der vil skære et
Skaalpund Kød af deres Krop.
Hvis Forhandlingerne, i Stedet for at blive ført paa
Grundlaget: »lad mig faa det, saa skal du faa det«, for-

mer sig saadan: »vil du lade være at forlange det af
mig, saa vil jeg lade være at forlange det af dig,« —
vil Resultatet jo blive negativt. Omordningen vil kræve stor
Resignation hos nogle Museer naar de skal aflevere det,
som det maaske i, en Aarrække har været deres Hovedar-
bejde at samle — som f. Eks. Kunstindustrimuseets Sam-
ling af dansk Porcellæn.
Et Spørgsmaal gaar Krohn helt uden om, nemlig den
Omstændighed, at nogle af Museerne er Privatinstitutioner,
medens andre er Statens. Her ligger faktisk den største
Vanskelighed ved Sagens Løsning, da der ikke i alle Til-
fælde, hvor der udveksles, kan tilbydes tilstrækkelig Æqui-
vaient. Derfor maa Spørgsmaalet tages op fra Grunden,
og aldrig har der tilbudt sig en saa glimrende Chance som
nu. Vi har en socialdemokratisk Regering og en Sociali-
sering vilde netop falde i Traad med dens Program og til-
med paa et Gebet, hvor intet fornuftigt Menneske vil have
noget at indvende, fordi det sagligt og museumsteknisk vil
være fuldt forsvarligt. Vor nuværende Regering kan ind-
lægge sig uvisnelig Hæder ved at løse dette Spørgsmaal.
Virkningen af Mario Krohns Skrift vil bero paa, i hvor
høj Grad det vil blive taget op til Drøftelse og komme til
at danne Grundlaget for Forhandlingerne. Museernes Em-
bedsmænd synes tilbageholdne. Indtil dette Øjeblik, da
disse Linier skrives, har kun »Politiken« bragt en Anmel-
delse af Bogen — af Arkitekten Prof. Ivar Bentzen, som
øjensynlig ikke var istand til at yde noget Bidrag til Dis-
kussionen. Men det kommer maaske senere med dobbelt
Kraft, og det vil da være at haabe, at Museumsfolkene
vil vise sig besjælede af en Fællesaand, en Samdrægtighed,
en Vilje og Evne til at se Sagens store Linier og Betyd-
ning.
Saa vil vi ogsaa, takket være Mario Krohn, faa stor
Glæde af de danske Museer.


HKV!DAT!ON$AUKT!ON PAA CHARLOTTENBORG

Et Likvidationsbo uden Navns Næv-
nelse, men som alie vidste hvem var, solg-
tes ved Auktion Mandag den 1. December
paa Charlottenborg. Der var Billeder til
mange Penge som Publikum i rigt Maal
skænkede Interesse. En ikke videre forfø-
rende »Forførelsesscene i en Skov«, af
Eckersberg, blev fint betalt med 2025 Kr.
En Carl Neumann: Taagestemning fra
Themsen kostede 2700. Heinr. Hansen:
Løvegaarden i Alhambra gik passende i
2610, og Lundbye's Billede med den lidt
mærkelige Katalogtitel: »Hest og Føl ved
et Skovled«, gik i 4260. Det bør noteres,
at en cirkelrund Aquarel af Bertha Dorph:
Lille Pige der lugter til Rose, gik i 620
Kr., medens Ernst Meyers: Liggende Ita-
lienerinde maatte nøjes med 500 og den
spillende Munk med 450 Kr., begge Aqua-

reller. Et Billede af Therkildsen: Køer paa
Marken, betaltes bravt med 2380. Det var
forstaaeligt, at Zahrtmanns: Frokosten
skæres, kun gik i 2320, det havde faa frem-
ragende Egenskaber. L. A. Rings: Gade i
Taastrup kostede 3910 Kr., medens et lille
udmærket Billede af Joachim Skovgaard:
Landskab ved Lirifloden, mærkelig nok ik-
ke formanede at gøre sig gældende, det
gik for 580 Kr. Det hyggelige gammeldags
Interieur: En Bissekræmmer, der gør Kort-
kunster i en Krostue, af Samuel Henriques,
gik i 2575, og Harald Jerichaus: Karava-
nen holder Hvil, naaede en Rekordpris med
2700. Dermed var man naaet til Samlin-
gens Hovedbillede, et Forarbejde til Mar-
strands store Maleri i Roskilde Domkirke:
Christian IV paa Trefoldigheden, et stort
gennemført Billede; det kostede, som det

sig hør og bør for en Marstrand af den
Størrelse, 25,500 Kr. Et udmærket lille Bil-
lede af Jul. Paulsen: Ved Sengetid, blev
pænt betalt med 1950 Kr. P. C. Skov-
gaards: Chr. Winther med Familie i Rom,
kostede 7350 Kr. Et ringe Billede af Kneb-
ler: Søsteren læser med en lille Abbate,
blev formedelst sine populære Egenskaber
honoreret med 2150 Kr. En ualmindelig
smuk »Landsbygade«, af L. A. Ring, gik i
2460 Kr., og som Rosinen i Pølseenden
drog Zahrtmanns krigerske Studenter af
for den nette Sum af 12,000 Kr., men det
var jo ogsaa et for Zahrtmann-Samlere
yderst attraaværdigt Billede. Det samme
Billede blev, da det sidste Gang var paa
Auktionsbordet (i September 1910) betalt
med Kr.: 4050 — altsaa en Prisstigning
paa ca. 200 Procent. Km GnwfA.