Samleren: kunsttidsskrift (1.1924)

CARL JACOBSEN SOM SAMLER
Def er „Sam/eren* en sær%? G/a^e Aer, Afor /G a r / AfaAeen /orr^'r A'umer A^MeAe
5am/eren. denne Gang' a? Annne Ar/nge en ,4rHRe? om DanmarAs eAøM/e og mes?
o/fenn'/Age Pn'va?sam?er, a/døde Dr Car? /acoAxøn. rSr?;'A/en sAy/des en a/ Car?
/acoAsens AfedarAey'dere gennem /?ere^!ar, For/a??erenDr.gA;V. Preder?A Poa?sen.

y^^RYGGER Carl Jacobsens Virksomhed som Kunst-
^ samler tog sin Begyndelse, da han under Verdens-
I udstiiiingen i 1878 ophotdt sig i Paris. Hans tid-
A—tigere Kunstkøb indskrænkede sig ti! Erhvervelser
at enkeite Figurer og Malerier til Udsmykning af hans
nystiftede Hjem, men
da han under Pariser-
opholdet fik Lejlighed
til at sammenligne den
danske Kunstafdeling
paa Udstillingen med
den samtidige franske
Kunst, fattede han den
Beslutning at bidrage
sit til at hæve den dan-
ske Billedkunst fra
dens daværende For-
fald ved at stille
Kunstnerne og Publi-
kum derhjemme ly-
. sende Forbilleder for
Øje. Derfor erhver-
vede han paa Salonen
Delaplanches Statue
»Musiken« og paa en
Auktion over en Pa-
riserskræders Bo Mil-
lets Maleri: »Døden
og Brændehuggeren«,
der begge den Dag i
Dag hører til Glypto-
tekets Perler. Disse to
Værker sammen med
Caselisarkofagen, som
Julius Lange foranledi-
gede indkøbt, og det
kort efter erhvervede
Rayetske Hoved, et
herligt græsk-arkaisk
Kunstværk, danner Be-
gyndelsen til den da
36-aarige Kunstelskers Virksomhed og Grundlaget for
Europas nu rigeste Privatsamling.
Carl Jacobsens Maal var at vække og opdrage den
danske Nation ved sin Samling af god fremmed Kunst.
Der findes et pædagogisk Grundtræk hos næsten alle vort
Lands Stormænd lige fra Grundtvig til Georg Brandes,
og ogsaa Carl Jacobsen følte sig som Opdrager, som den
kunstneriske Raaber i en Samtid, der havde mistet Følin-
gen med Kunsten, baade den døde og den levende. Denne
Tendens blev ved at være stærk hos Jacobsen lige til
hans Død. Da det første Hold Omvisere var bleven dannet
i Efteraaret 1910, en Skare unge Mennesker, der skulde
demonstrere Glyptotekets Kunstskatte for det jævne Publi-

kum, kaldte Carl Jacobsen de Unge ind i sit Kontor og
holdt en Tale til dem, hvori han betonede, at deres Opgave
var mindst lige saa vigtig som hans. Selv havde han sam-
let; nu skulde Tingene blive levende og nærværende i
Folkets Bevidsthed, og dertil skulde Foredragene og Om-
visningerne tjene. Ja-
cobsen mindedes i den
Anledning, hvilken Be-
tydning »gamle Thom-
sen«s Foredrag i Old-
sagsamlingen og An-
tikkabinettet havde
haft for ham i hans
Drengeaar; han frem-
drog det lille Træk,
hvor stolt han havde
følt sig, da Thomsen,
der plejede at udmæ *-
ke en eller anden af
sine Tilhørere ved at
hænge en gammel
Kæde fra Broncealde-
ren om hans Hals, en
Dag havde udvalgt
den videbegærlige
Dreng og smykket
ham med Kæden. Carl
Jacobsen var paa det
Punkt en stor Optimist
og tilbøjelig til at til-
tro alle og enhver no-
get af sin egen glø-
dende Begejstring og
Kunsttørst. Han ynde-
de at fortælle en mor-
som Anekdote om en
Ølkusk, som han traf
en Dag i en af Glypto-
tekets Sale, hvor han
var listet ind paa Ho-
sesokker fra Ølvog-
nen, der holdt ude i Gaarden. Jacobsen havde grebet den
forskrækkede Mand under Armen og trukket ham gennem
Samlingerne, demonstrerende og forklarende, og først mod
Vandringens Slutning havde han opdaget, at Kusken var
ikke helt modtagelig for de store Skønheder.
For de enkelte Afdelingers Tilblivelse og Vækst er det
her ikke Stedet at gøre rede. Her skal kun nævnes, at
Carl Jacobsen ikke glemte den danske Kunst over den
antike og den samtidige franske. Han havde allerede tid-
ligt i Halvfjerserne erhvervet Originalmodellen til Jerichaus
»Herakles og Hebe« og gav senere Bissens Modeller en
Hædersplads i Tilbygningen, der rummede hans Kunstsam-
ling og var anlagt ved Siden af hans i 1880 grundede


Car? /acoAsen

77