DOI Heft:
Nr. 4 (April 1924)
DOI Artikel:Mæcenas: Et nyt Malerifund
DOI Seite / Zitierlink: https://doi.org/10.11588/diglit.31879#0096
ET NYT MALERI FUND
De^ Ar?H(7?e &?/ypcrfræf a/Za/ir/zn^nn, e/ (fer /or/no^es /na/c^
7^^, er t Dog'e /H/zcfe7 / No/^e, /^or 7///?ør/e en n/ Zn/zr//nonn^^nm/e E/ever.
De^ f/zferess#n?c i4r&e/de &e/f/n7er nn f en Arend7 Ay^&en/^HTn^/r ^nnz/er^ BesnEfe/se.
w ^^ET ældste Selvportræt af ÅT/sf/an Za/ohnann er
m fornylig fundet i Norge og efter mange Aars
Æ Ubemærkethed omsider kommet ti] Hæder og
JH—Værdighed. Det er bievet formodet, at dette
Portræt er malet i 1864, hvilken Gisning sagtens er kombi-
neret ved et Skøn over Modellens Alderstrin og den Kends-
gerning, at der fra Ti-
den 1863—64 eksiste-
rer fire Billeder af
Zahrtmann, alle netop
Mandsportrætter og de
tidligste Værker man
har fra denne store
Kunstners Haand, ma-
let 4—5 Aar førend
han indsendte sit før-
ste Arbejde til Charlot-
tenborg — og fik det
kasseret.
Det er meget sand-
synligt, at Selvpor-
trættet er malet paa
den angivne Tid. Det
forestiller en ganske
ung Mand med et
kraftigt, energisk An-
sigt og et skarpt iagt-
tagende Blik. Ikke al-
ene i Ansigts Udtryk,
men ogsaa i dets Form
genkender vi øjeblik-
kelig Zahrtmann, som
de fleste af os dog
kun har set som en ro-
bust, lidt stakaandet,
af blodrig Sundhed og
mægtig Energi blus-
sende gammel Kraft-
karl. Ved Betragtnin-
gen af dette Billede gør man et langt Spring tilbage gen-
netn Tiden, men samtidig fastholdes man af det kendte
Karakterpræg: Ja, Blikket er tilvisse det samme, der er
ingen Humbug i det Blik, det er — allerede dengang —
den viljefaste, redelige Forsker, ung og uberørt af Livet,
men rede til at tage fat og i høj Grad paa det rene med,
hvor hans Stade er: denne Yngling forsmaar den »gradus
ad Parnassum«, som er den hurtigste Vej til Berømmel-
sen, ved de billigste Midler. — I dette Billede kender
man, som sagt, baade i Formen og Udtrykket den af
os alle elskede Zahrtmann, det massive Ansigt med den
klodsede, trodsige Germanernæse, den viljefulde Hage,
den fast hvælvede Pande, og, først og fremmest det kraf-
tige, i sin Forsken roligt hvilende Blik. Ja, selv i Farve-
givningen erkender man den Farvens Mester, som blev
56
dristigere og uforbeholdnere med Aarene, efterhaanden sotn
hans sikrere Teknik gav hans Selvbevidsthed den fornødne
Støtte: det er de samme olivengrønne og de samme
hede, næsten feberrøde Farver. Efter al Sandsynlighed
har Hovedet oprindelig været malet paa det nøgne Lærred;
Baggrunden og Jakken synes at være malet til senere, af
en forsigtig og takt-
fuld Mand. — Det er
morsomt at betragte
dette Billede — ikke
alene fordi det er ty-
pisk for Zahrtmann i
hans tidligste Periode,
og fordi det giver en
udmærket Portrætka-
rakteristik; men ogsaa,
fordi man, for Eks-
empel i Haarets Be-
handling, sporer Paa-
virkningen fra hans
Lære i denne Periode,
Vhhehn Afarsfranh.
Marstrand og Zahrt-
mann — den store,
anerkendte danske
Mester, og den unge,
vordende Høvding,
brydes i dette Billede
om Overtaget. Og det
er let at se, at der her
ikke er Tale om en
dygtig og lærvillig
Epigon, som viljeløs
bøjer sig i slavisK Be-
undring for den gamle
Mesters Autoritet. I
Ynglingens Blik læser
man om Fremtiden —
om den Arbejdsvilje,
der affødte Zahrtmanns ofte gentagne Sentens: »Geniet
beror paa Taalmodighed«, — og man læser den stolte,
ydmyge Forvisning om eget Værd, om egen Sandhed.
Hvormeget eller hvor lidt kunstnerisk Værd man iøvrigt
tillægger det nyfundne Selvportræt, — dets største Værdi
ligger i Kendsgerningen, at dette er Zahrtmanns tidligste
Selvkarakteristik. Det er den unge Herakles, førend han
drog ud for at forvandle et Stykke af Kunstens uhyre Over-
drev til dyrket Jord. Det er den unge Herakles, før den
bitre, slidfulde Kamp, under hvilken han sikkert ofte i lange,
kunstnerisk trange Aar uden Publikumsvirak, og kommen-
teret af Publikumsviddets Banaliteter, maatte sande de Ord,
O vid skrev fra sin Landflygtighed hos Geterne: »ba/'haras
/a'c ego sum, //a/a non mfeh/gor alh's/«
vMmcenas.
De/ /Hnf/nc &/t'por?ræf c/ /Tr. ZaAr/mann
De^ Ar?H(7?e &?/ypcrfræf a/Za/ir/zn^nn, e/ (fer /or/no^es /na/c^
7^^, er t Dog'e /H/zcfe7 / No/^e, /^or 7///?ør/e en n/ Zn/zr//nonn^^nm/e E/ever.
De^ f/zferess#n?c i4r&e/de &e/f/n7er nn f en Arend7 Ay^&en/^HTn^/r ^nnz/er^ BesnEfe/se.
w ^^ET ældste Selvportræt af ÅT/sf/an Za/ohnann er
m fornylig fundet i Norge og efter mange Aars
Æ Ubemærkethed omsider kommet ti] Hæder og
JH—Værdighed. Det er bievet formodet, at dette
Portræt er malet i 1864, hvilken Gisning sagtens er kombi-
neret ved et Skøn over Modellens Alderstrin og den Kends-
gerning, at der fra Ti-
den 1863—64 eksiste-
rer fire Billeder af
Zahrtmann, alle netop
Mandsportrætter og de
tidligste Værker man
har fra denne store
Kunstners Haand, ma-
let 4—5 Aar førend
han indsendte sit før-
ste Arbejde til Charlot-
tenborg — og fik det
kasseret.
Det er meget sand-
synligt, at Selvpor-
trættet er malet paa
den angivne Tid. Det
forestiller en ganske
ung Mand med et
kraftigt, energisk An-
sigt og et skarpt iagt-
tagende Blik. Ikke al-
ene i Ansigts Udtryk,
men ogsaa i dets Form
genkender vi øjeblik-
kelig Zahrtmann, som
de fleste af os dog
kun har set som en ro-
bust, lidt stakaandet,
af blodrig Sundhed og
mægtig Energi blus-
sende gammel Kraft-
karl. Ved Betragtnin-
gen af dette Billede gør man et langt Spring tilbage gen-
netn Tiden, men samtidig fastholdes man af det kendte
Karakterpræg: Ja, Blikket er tilvisse det samme, der er
ingen Humbug i det Blik, det er — allerede dengang —
den viljefaste, redelige Forsker, ung og uberørt af Livet,
men rede til at tage fat og i høj Grad paa det rene med,
hvor hans Stade er: denne Yngling forsmaar den »gradus
ad Parnassum«, som er den hurtigste Vej til Berømmel-
sen, ved de billigste Midler. — I dette Billede kender
man, som sagt, baade i Formen og Udtrykket den af
os alle elskede Zahrtmann, det massive Ansigt med den
klodsede, trodsige Germanernæse, den viljefulde Hage,
den fast hvælvede Pande, og, først og fremmest det kraf-
tige, i sin Forsken roligt hvilende Blik. Ja, selv i Farve-
givningen erkender man den Farvens Mester, som blev
56
dristigere og uforbeholdnere med Aarene, efterhaanden sotn
hans sikrere Teknik gav hans Selvbevidsthed den fornødne
Støtte: det er de samme olivengrønne og de samme
hede, næsten feberrøde Farver. Efter al Sandsynlighed
har Hovedet oprindelig været malet paa det nøgne Lærred;
Baggrunden og Jakken synes at være malet til senere, af
en forsigtig og takt-
fuld Mand. — Det er
morsomt at betragte
dette Billede — ikke
alene fordi det er ty-
pisk for Zahrtmann i
hans tidligste Periode,
og fordi det giver en
udmærket Portrætka-
rakteristik; men ogsaa,
fordi man, for Eks-
empel i Haarets Be-
handling, sporer Paa-
virkningen fra hans
Lære i denne Periode,
Vhhehn Afarsfranh.
Marstrand og Zahrt-
mann — den store,
anerkendte danske
Mester, og den unge,
vordende Høvding,
brydes i dette Billede
om Overtaget. Og det
er let at se, at der her
ikke er Tale om en
dygtig og lærvillig
Epigon, som viljeløs
bøjer sig i slavisK Be-
undring for den gamle
Mesters Autoritet. I
Ynglingens Blik læser
man om Fremtiden —
om den Arbejdsvilje,
der affødte Zahrtmanns ofte gentagne Sentens: »Geniet
beror paa Taalmodighed«, — og man læser den stolte,
ydmyge Forvisning om eget Værd, om egen Sandhed.
Hvormeget eller hvor lidt kunstnerisk Værd man iøvrigt
tillægger det nyfundne Selvportræt, — dets største Værdi
ligger i Kendsgerningen, at dette er Zahrtmanns tidligste
Selvkarakteristik. Det er den unge Herakles, førend han
drog ud for at forvandle et Stykke af Kunstens uhyre Over-
drev til dyrket Jord. Det er den unge Herakles, før den
bitre, slidfulde Kamp, under hvilken han sikkert ofte i lange,
kunstnerisk trange Aar uden Publikumsvirak, og kommen-
teret af Publikumsviddets Banaliteter, maatte sande de Ord,
O vid skrev fra sin Landflygtighed hos Geterne: »ba/'haras
/a'c ego sum, //a/a non mfeh/gor alh's/«
vMmcenas.
De/ /Hnf/nc &/t'por?ræf c/ /Tr. ZaAr/mann