Samleren: kunsttidsskrift (1.1924)

KONSERVATOREN FORTÆLLER

Runsf/nMseefs jfbrfræ/%%ye .Srend 7?^nn^ 6fer / A!"re^, cfer ræMar /ang*/ H^cn/or Dan-
/narL-s Cræ/ncr ny^er ea o^eror^6n///g Ansee/se ea aænso/n og syæ/cfen /^M/g Æfa/er/ra^/aara/or,
/zar Sam/eren Æ/^LRærd/gLe^ a/ /ar/æ//g Læsorne /åf? onz s/n /n/orossan/o VtrLsoyn/ze;?.

IDEN glider, Uret udtaler sit Tik—Tak med faste
smaa regeimæssige Mellemrum, for at maale denne
roligt glidende Strøm af Tid, — nej! Tiden er vist
egentlig ikke
rolig, men dens Gliden
er det; den standser al-
drig for nogen Hin-
dring, med konstant Ha-
stighed skrider den frem
over den ganske Verden,
udførende sin stille for-
nruldende Gerning.
Al Ting ældes, orga-
nisk og uorganisk —
ældes og dør — i hvert
Fald ældes. Men hvad
Menneskene i Fælles-
skab eller enkeltvis hat-
udrettet af godt og
stort, modstaar langt
bedre Tidens alt fortæ-
rende Strøm, end deres
skrøbelige Legemer.
Menneskenes Gerning bliver deres Gravskrift, ofte mere
sandfærdige end Gravskrifterne paa Kirkegaardens Min-
destene, men ligesaa forskellige i Indhold og Udstyr, men
ordnede af en mere
upartisk Dommer. Men
Gravskrifterne fortæl-
ler om Kampe, om Sej-
re og Nederlag, om Li-
vets Reaktioner og de-
res Resultater, og ved
Hjælp af disse Resulta-
ter af vore Fædres Vir-
ken arbejder de leven-
de videre og fremad i
den korte Stund det for-
undes dem at glide paa
Strømmen.
At holde denne Røst
fra fjerne Tider, denne
magna vox vedlige, hol-
de den ren og uforfal-
sket, saa den saa vidt
muligt taler med sin op-
rindelige Myndighed, er da en herlig Gerning, og jeg maa
derfor ogsaa give de Mange Ret, der, maaske med et lille
Stænk af Misundelse i Stemmen, fortæller mig, at jeg er
en lykkelig Mand, der er kommen ind paa en saadan Livs-
stilling, som at være Konservator eller Restaurator ved et
Kunstmuseeum, hvor min Virksomhed netop er den omtalte
for Maleriernes Vedkommende.-Naar jeg nu ser til-
bage paa de mange Aar, jeg har arbejdet ved Museet, saa

er det ikke blot med Taknemmelighed fordi min Gerning
har givet Brødet til mig og mine, men fordi Arbejdet, trods
de mange Vanskeligheder og Ubehageligheder, der dog
knytter sig til det, hat-
været saa interessant
og i sig selv har givet
saa rigelig Belønning
for Besværet, at Muse-
et egentlig er blevet et
Hjem for mig, med hvil-
ket jeg deler Sorger og
Glæder. Jeg synes, at
jeg staar i et sønligt
Forhold til de gamle,
ærværdige Fædres Ar-
bejder, hvori de taler
deres alvorlige, kærlige
Sprog; selv hvor de
smiler muntert, ja over-
givent, er der en egen
Alvor over Smilet fra
længst forsvundne Ti-
der. De taler til mig,
som til alle, der vil give sig Tid ti) at forstaa dem, med
et eget fortroligt To-Mandssprog, jo mere man kender
dem, des mere henvender de sig direkte fortrolig til En.
»Hør nu, min Dreng«,
siger den gamle Kors-
ridder, »jeg har levet
Livet, forsøgt alt, prø-
vet alt, og nu —. Med
mer eller mindre Auto-
ritet taler de, mer eller
mindre dyb er deres Ta-
le, men deres Meddelel-
ser er dog komne fra et
Menneskehjerte, der den
Gang var varmt og ban-
kende, og som havde
Trang til at gøre andre
delagtige i dets pulse-
rende Liv. Denne Livets
Historie, fødes stadig
paany, og kan saaledes
i sin Helhed dog aldrig
ældes af Tiden. — Det
er uomtvisteligt at alt ældes, og vel ogsaa forgaar i Ti-
dens Løb, men det er egentlig ikke Tiden, der er Aarsagen
men derimod den vedholdende Indvirkning af Luftens Ilt
paa alt og alle, der med større eller mindre Hastighed
bringer alt til at smuldre og falde sammen, saa det tilsidst
vender tilbage til sit Ophav. Saaledes er Naturens uund-
gaaelige Lov, men Menneskene hjælper selv godt til. Hvad
er der ikke i Aarenes Løb ødelagt under Krige, Ildebrande




Samme B;7/ede som oføn/or ef?er den /nM/ør?e 7?es7aarer;'nF

745