Universitätsbibliothek HeidelbergUniversitätsbibliothek Heidelberg
Metadaten

Samleren: kunsttidsskrift — 1.1924

DOI Heft:
Nr. 2 (Februar 1924)
DOI Artikel:
Petersen, Josef: Den grafiske Kunst i sin historiske Udvikling, [2]
DOI Seite / Zitierlink: 
https://doi.org/10.11588/diglit.31879#0044

DWork-Logo
Überblick
loading ...
Faksimile
0.5
1 cm
facsimile
Vollansicht
OCR-Volltext
DEN GRAFISKE KUNST
I SIN HtSTORISKE UDVIKLING
For/affercn Pefcrspn /ar^æ^er o/ cfan gra/fsAre 7fun^AA?A^AarAa, /ar-
Aæ/Aar Avar.'ada^ /fo&&ersf//r/æ? ar /ram^AaaaA a/ GfzM^/aacAaaas Rans?, ^var/a^ /nan^a a/
tfa/ør^Aa .Sf/A*, Na/^aa^AA/atAarna, A?Aav ^aAgAa saa? a/a/A&arA/gT Aæ^amAcA/ar /aatA — By/cAapa^A, samf
om ^y/adMAAArA:aaa, dar g*av ,4/tAra^ paa aAa Aar^ aa/zpar ^/a?A ^AraAtAa g^eaaom^aa A ^Acar^AA^aa.

^*^OM i det toregaaende berørt var Oldtidens mang-
foldiggørende Kunst særlig baseret paa Træsnit-
metoden. Men jo mere det b!ev Brug at udføre
Graveringer i Aletal, jo mere iaa det !ige for, at
Tilfældet skuide spiile Menneskene de første Aftryk i
Hænde; et støvet Pergament,
et garvet Kaiveskind, der
havde iigget op mod en gra-
veret Metalpiade, har maaske
første Gang aabnet for Udsy-
net over de Muiigheder, der
frembød sig. Thi disse Aftryk
biev værdifulde Hjælpemidler
for Haandværket — for Bog-
bindere, Glasmalere, Vævere,
Emaljører og mange andre.
Kunstens kostbare Frembrin-
gelser blev tilgængelige for
alle.
Sikkert er det, at Kobber-
stikkunstens Begyndelse maa
søges paa Guldsmedeværk-
stedet, idet Gravering, der
udførtes af Kunstnere og der-
for var forholdsvis kostbar,
som Følge deraf særlig an-
vendtes, naar det var ædle
Metaller, som forarbejdedes.
Men snart efter, at de første
Aftryk af graverede Plader
havde set Dagens Lys, benyt-
tedes de overalt som Mønstre
for dygtige Haandværkere,
der nu kunde overføre de
store Kunstneres Fortegnin-
ger og derved gøre Arbejdet
langt billigere.
Særlig Heraldiken tog Metoden i Anvendelse. Kunstne-
ren stak Mønstret, og Figurer, Ornamentik, Bogstaver i
Spejlskrift mangfoldiggjordes. Men skønt KobbersAAvne-
Mden fortrinsvis anvendes ved dyrere og mere komplice-
rede Arbejder, mens Trassnifmefoden anvendtes ved billi-
gere og enklere, — varede det dog længe, inden Samtiden
regnede Udførelsen af Kobberstik for andet og mere end
en beskeden Bibeskæftigelse for Guldsmede. Og man
træffer i den første Tid ingen signerede Arbejder, skønt
de anonyme Mestre hurtig oparbejdede Teknikken til stor
Fuldkommenhed —- og derhos gennemgaaende viste sig i
Besiddelse af en langt sikrere Smag og Stilsans end de
første Træsnitkunstnere.
Et Tidsfænomen, der sikkert har fremmet Kobberstik-
kets Udvikling, i endnu højere Grad end Heraldiken, er

det store Forbrug af Amuletter og Afladsbilleder, som det
gjaldt om at fremstille saa billigt som muligt. Behovet var
stort, thi Oplysningen var ringe og Europa var rystet af
langvarige Epidemier, særlig den orientalske Bubonpest,
som kaldtes »den sorte Død«. Afladshandelen, det ind-
bringende Kirkemonopol, som
Korstogene havde givet Stø-
det til, fremmedes baade af
Bogtrykkunsten og, før den-
ne, af Kobberstikkunsten.
Portrætter af forskellige Hel-
gener brugtes som Værne-
middel mod de uhyggelige
Sygdomme, der var udpøn-
sket i Djævlenes sorte Raad;
saaledes brugtes Billeder af
den hellige Sebastian mod
Pest, og Antoniusbilleder mod
Rosen. En Kunstner med
stærk Forkærlighed for det
bizarre — Israhel van Mecke-
nen — udførte Madonnapor-
trætter (Madonna paa Maa-
neseglen, Madonna trædende
Satan under Fødder o. s. v.),
der solgtes som Afladsbille-
der og befriede for Skærsild;
paa selve Pladen stod an-
givet, i hvor mange Aar Sjæ-
len blev løskøbt fra Flammer-
ne, og det hændte, at man af
praktiske Grunde ved en
Smule Retouche fordoblede
dette Aaremaal — f. Eks. fra
20,000 Aar til 40,000.

V.
Kobberstikkunstens første Periode synes at pege paa,
at den er opstaaet i Tyskland og i Begyndelsen har været
begrænset til denne Nation; thi den saakaldte »Vasari-
Finiguerra-Legende«, — der betegner en italiensk Guld-
smed som Opfinderen og foregiver, at han fremstillede de
første Svovlaftryk af Metalgravering ca. 1450, — er for-
længst kuldkastet af Kendsgerningerne. Man er nemlig i
Besiddelse af Aftryk lige fra det tolvte Aarhundrede, selv-
om Udviklingen først tog Fart i Begyndelsen af det fem-
tende.
De første Stik var som sagt usignerede; man er derfor
henvist til at benævne de beskedne Kunstnere efter deres
Værker, og nogle af de dygtigste Kobberstikkere fra Tids-
punktet umiddelbart før Kulminationsperioden kendes kun
under Benævnelsen »Aleister der Spielkarten«, »der Haus-


Macfaaaa paa Maaaasag/aa

2a
 
Annotationen