Samleren: kunsttidsskrift (1.1924)

hans Død, »og med en Hurtighed, som de Museumsmænd,
der ikke har den Undskyldning tidige at drive Bryggerier,
viide gøre vel i at efterligne«.
Det maa nemiig huskes, hvis man vi! yde Cari Jacobsen
fortjent Beundring, at hans Kunststudier var begrænsede
tii nogie Eftermiddagstimer, hvor de biev afbrudt af tai-
rige administrative Sager, og at Formiddagen var viet hans
Bryggeri, Aftenen Teatret eder Koncerter eder Seiskabeiig-
hed. Cari Jacobsen var saa »aividende«, som et moderne
Kuiturmenneske overhovedet kan blive, med forbausende
Kundskaber i Historie, Kemi, Botanik, Astronomi foruden
de aderede omtaite i gammel og i Nutids Kunst.
Der var Fart i hans Liv og hans Gerning, og ofte hin-
drede Farten den stide Beskueise, uden hviiken Kunsten
ikke afslører sit Væsen for nogen. Og dog var Cari Jacob-
sen ogsaa paa det Punkt en mærkeiig Modsigeisernes
Mand. Han kunde stundom give sig Tid tii timeiang Be-
tragtning af Fundiiiastatuen, saa han »hørte den taie La-
tin«, eder af en Statuettetorso eder et japansk Bæger. Men
iigesaa hyppigt var han tiifreds, biot en Figur eder et Ho-
ved repræsenterede en kendt Type, seiv om Eksempiaret
var kunstnerisk værdiiøst. Han kunde iigeiedes købe en
daariig restaureret Draperifigur for et Motivs Skyid eder
for at fyide et Hui i Typerækken. Da var det Videnskabs-
manden i ham, der bestemte Vaiget.
For hed retfærdigt at vurdere Jacobsens Forhoid tii Kun-
sten maa man aniægge en historisk Betragtning og se ham
i Sammenhæng med Tidens Smag og Kunstretning. At
bebrejde Cari Jacobsen Indkøbene af sin egen Samtids
franske Skulpturer og Materier nu, da Dubois, Faiguiére,

Mercié, Gautherin og Bastien Lepage her hjemme stundom
mødes med et Skuidertræk, er iigesaa urimeiigt som at an-
gribe den nuværende Generation for Maierikøb af Degas,
Cézanne og van Gogh. Af Tresernes og Haivfjerserncs
Kunstnere har Carpeaux aderede faaet Oprejsning efter
iænge at have været overset, og vi kan en skønne Dag
vente noget iignende for nobie Kunstnere som Dubois og
Faiguiére. Chapu er jo da vedbiivende i Yndest.
Ligeiedes fortjener det at huskes, at den stærke Poiy-
kromi og den overiæssede Dekoration i den moderne Af-
delings Bygning i Giyptoteket mere skyides Bygmesteren,
Arkitekt Dahierup, end Bygherren, der viide have haft mere
dæmpede Farver og enkiere Dekoration, nærmest i Over-
ensstemmeise med de itaiienske Renæssancevidaers. Og
det er heder ikke Cari Jacobsen, der er Skyid i de uroiige
Mosaikguive i den antike Afdeiings Saie, men Arkitekt
Kampmann, der først efter en Dei Kamp fik sin Viije sat
igennem.
Naar man skai sammenfatte alt dette, saa kan det siges,
at skønt hans Medarbejdere i Giyptoteket ofte var uenige
med ham og navniig misbidigede fiere af Indkøbene fra de
senere Aar, saa besejredes de aitid, naar Kritiken var frem-
sat og veniigt optaget, af hans Personiigheds Magtfuidhed.
Udenforstaaende kunde, som Poiemiken ofte viste, se sig
vrede paa Cari Jacobsen, hans Medarbejdere aidrig. Thi
han var en stor Mand, og han har skabt et Storværk, hvis
Mangler er intetsigende i Sammeniigning med det Gode
og Ædie, det rummer, og han har tilført Danmark Kultur-
værdier, der vil bestaa sammen med hans Navn tii sene
Siægter.



STEN SKULPTUR
RF/fd/mggæren /ean Gau^Mfn forfæFer om nog/e ÆArsper/menfor mod Brænd;';?^
„au grand ./oa" a/ Or(gdna/on r Lor /?esu/fa7<?rno a/ d/sse /?ø/sf mferessanfo
Forsag, dor /ddfd or /iommo/^g/io/d?o, or ovor a/ Forvo/dmng, og sRa/ „$am/oron"s /itosfo
JVamor /or/æ//o Fd^ nærmoro om do nyo 5fon-^Am/gF/ror, /odsago^ a/nog/o Gong/vo/sor.

tJT Broncearbejde kaides originait, naar Kunstneren, ef-
' ter Støbningen af Modeiien, — en Støbning, som kan
gentages i det uendeiige, — seiv gennemarbejder og fær-
digciseierer denne. Men en dygtig Ciseiør kan gøre dette
Arbejde fuidt saa tiifredsstiiiende som Kunstneren. Garanti
for, at en Bronce er originai, findes ikke. Det samme gæider
om Arbejder i Sten og Træ, der i Regien punkteres fra en
Gibsmasse. Kunstneren kan naturligvis selv foretage Ud-
arbejdeisen i det ny Materiaie, og Værket er da absoiut
originait, men dygtige Haandværkere kan gennem Punkte-
ring reproducere det iige saa godt.
Vanskeligheden ved at fremstiiie et Originalarbejde, som
absolut ikke kunde reproduceres, har jeg iænge kæmpet
mod. Derved er jeg kommet ind paa Keramiken — Bræn-
ding af Ler. Modeiier Figuren i Ler, uden indvendigt Ske-
let; den kan tørres uden at briste, og brændes. Man har da

et hoidbart Originaiarbejde, som absoiut ikke kan repro-
duceres. Modeiier Figuren i iidfast Ler under en Varme-
grad, hvor det .sommencmdrer, d. v. s. smeiter tii en sten-
haard Masse — tii Stentøj; — da er Figuren originai.
Men Frenrstiiiingen har store tekniske Vanskeiigheder, og
skuide jeg selv have arbejdet mig tii Erfaringer angaaende
de bedste og brugbareste Materiaier og den hensigtsmæs-
sigste Brænding, kunde jeg have eksperimenteret forgæves
en iang Aarrækkc. Det er imidiertid tykkedes mig, paa
Porceiiænsfabrikken Bing og Grøndahi, som imødekom-
mende har stiiiet mig Erfaringer og Materie) tii Raadighed,
sammen med denne Fabrik at fremstille Originalfigurer i
Stentøj, som i Bevægeise er fuidt saa frie som i hviiket
som heist andet Materiaie, og uden kunstige Tilhæftninger
tii Støtte.