Samleren: kunsttidsskrift (1.1924)

EN AF KOBBERSTIKKUNSTENS STORE

Ran o/fe ff/synefacfende Oenror^fg*/zeefer være ?z/ eg*ef Beef^fe, yeg* atz-
^fre/zgfe zzzzg^ ^oo/zzegef /nere, /pr fRAe of ^aa fff&o^e, Ærjarz/zg^/z fzerfe zzzzg^ og*, of
7*ofezzfer ^f /zvar ^pag^e zzzzae erej e/ze feder ^rfz^fezz fzf d/æder, zzdezz of fo^e rzffer z
Befro^f/zz'zz^ ^azzz /e^ /zor er/oref /tos Fre/zz/zzede saapo/ sozzz /zer."
(Af et Privatbrev fra J. F. Clemens)

W de sidste Decennier har det været moderne at hæve den
},:j henrettede Struensee ti! Skyerne. Lad være, han var en
g genia] Reformator, nogen Kunstens Beskytter var han
Æ i hvert Fald ikke. Det nystiftede »Akademie for de
skiønne Konster« var under ham, som under hans
nærmeste Efterfølgere
henvist ti] at føre en
pauvre honteux' lidet mis-
undelsesværdig Skygge-
tilværelse. Er der meget
at sige til, at Akademiet
under disse Forhold maa-
ske glemte noget af
Skamfuldheden for Fat-
tigdommen og mere søg-
te sine Medlemmer efter
et pekuniært end ef-
ter et kunstnerisk Afaal?
Bekendt er jo saale-
des Optagelsen af den
agtværdige Jomfru Mul-
ler, en Slægtning af
den formaaende Stem-
pelpapirsforvalter, mei-
lem de virkelige Med-
lemmer, for hendes sind-
rige Broderier, der »hart-
ad ganske forbløffende
skulde minde om Kaab-
bere«, mens J. F. Clemens
netop i disse Aar maatte
nøjes med allernaadigst
at blive agreeret til sam-
me Værdighed.
Savnet af denne Aner-
kendelse fremkaldte det
Brev, hvoraf et Brudstyk-
ke staar ovenover denne
Artikel. I al sin værdige
Beskedenhed et fortræf-
feligt Udtryk for Person-
ligheden af en af Danmarks ædleste og dertil — skal man
anlægge en europæisk Maalestok — mest berømte Kunst-
nere.
For saadan er jo Forholdet. Sønnen af den fattige sach-
siske Klædevæver, Frederik den V indkaldte til Danmark,
selv født Tysker (i Nærheden af Stettin, 29. November
1749), der hele sit lange Liv viede sit nye Fædreland en
rørende Troskab, er en af de faa, saare faa, danske Kunst-
nere, man sjældent søger forgæves i et udenlandsk Kunst-
nerleksikon. — Den melankolske Johan Frederik kaldte
Ungdomsvennerne ham paa, Grund af en Hang til Melan-
koli, der blev tilskrevet Tabet af en Ungdomselskcde alle-
5

rede, mens han var i Lære hos AZandet&erg' og studerede
under Preisler. Venner havde Clemens saa længe hans
Jævnaldrende levede. Behøver man bedre Bevis for hans
elskelige Personlighed end at han var Ven med og lige om-
bejlet og beundret af saa forskellige Naturer som den selv-
bevidste /net, den strid-
bare A&iMgaarof, Hof-
manden Biiiow og Skue-
spilleren ScAworfz?
Men sandelig han var
ogsaa sine Venners Ven,
man læse hans Breve til
den unge EcÆers&erg, da
denne studerer i Paris.
Clemens, der ganske vist
i sit Hjemland var tilsi-
desat og overset, men
som paa den Tid netop
var saa meget desto me-
re kendt og hædret baade
i Europa og Amerika, var
utrættelig med Raad og
Daad for sin unge, da
ubekendte Ven. Eckers-
berg maatte det ikke
gaa som det gik ham
selv, da han lærte i Pa-
ris, og Wiiie, rte Baunay
og CocAin kappedes om
at tilbyde ham Optagelse
som Medlem af det fran-
ske Akademi, blot han
vilde lave et Medlems-
stykke færdigt, men
Hjemlandet nægtede at
forny hans beskedne
Stipendium, saa den fat-
tige Kunstner maatte ly-
stre Parolen og vende
hjem (for at udføre et
ligegyldigt Arbejde, Kob-
bere til Wandalls »Mindesmærkerne paa Jægerspris«). Og
man hører i Brevene, hvorledes han paalægger Eckersberg
at holde ud, forsyner ham med Introductioner, arbejder for
ham hjemme, skaffer ham Billeder solgte og faar indflydel-
sesrige Personer interesseret for ham, sparer sig ikke i
nogen Maade. Clemens har sin store Part i den danske
Malerkunsts Fader.
I 1777, paa Hjemrejsen over Lyon fra sit oven-
nævnte Studieophold i Paris, traf Clemens i Genf (sammen
med Juel) den berømte Naturfilosof CAaries Bonnet, og
dennes Bekendtskab med den danske Minister Bernstorff,
udvirkede, at Clemens fik Lov at opsætte Hjemrejsen i de


c'LÆMEJVs nonrnÆr
-SfttAr/øpf a/ /zazzt se/p e/Yer C. IV. ÆcA:e/*s&oz*^s Afa/erz
GeztgYpe/ f/fer ÆAsezzzp/are/ paa Ko&&ers/z%satttZzztg'e7t