Samleren: kunsttidsskrift (1.1924)

Og Eftertiden, iige op ti) vore Dage, har som sagt ikke
været ham naadig, men at man hyppigt, endogsaa paa vore
offentlige Samlinger, støder paa Arbejder, der utvivlsomt
skyldes Senn, men senere har faaet Navneforandring til
Eckersberg, taler jo ihvertfald ikke til Forklejnelse for
Arten og Lødigheden af Senns Værk.
Hensigten med denne Udstilling er netop ved den
Lejlighed til Sammenligning og Tidsbestemmelse den giver
Anledning til at faa bestemt hvad retteligen er Senn's, hvad
Eckersberg. At den samtidig bliver en kulturhistorisk inter-
essant Oplevelse, idet disse Billeder af »Folkedragtsstik-
kenes Skaber« ikke alene foregriber det senere saa mo-
derne Genremaleri, men næsten er at betragte som en For-

løber for den moderne Presses Tegnereportage, med sine
livfulde og fuldt troværdige Gengivelser af Livet, som det
rørte sig paa Gader og Stræder for 100 Aar siden, er en
ikke uvæsentlig Side for sig.
Det vil blive for udførligt blot ganske fragmentarisk at
rekapitulere hvad Sophus Jtirgensen her i kamferen alle-
rede har skrevet om Emnet Senn-Eckersberg, vi maa ind-
skrænke os til at henvise til Nr. 2, 4, 5, 7, 9, 10, og da
i Særdeleshed til Nr. 9: XunsfudsP'Emg i 7 <%)<$, der netop
bringer en udførlig Gennemgang af den Udstilling i Thotts'
Palæ, der er Forbilledet for og delvis bringer de samme
Billede som Udstillingen her paa Chariottenborg.

RESTAURERING AF KOBBERSTIK
A*Hns?Aan(?/cr /V/cr Magnnssen ;'n?<?rrssan?e Memoirer /gen paa&fg?yndes /ra næs/e Nr. /or/æ//er denne Gong
am /?ee/oorer/ng a/ No&AersMr, er Speo/o/e Nr. Mognossen gennem mange rTar Anr dyr/cef med opernrdenMg Ne/d.

] N af de første Betingelser for at be-
! ' handle gamle Blade er, at man er let
R——* paa Haanden og ikke bruger for skar-
pe Midler til at tage Pletter af med, da Bla-
dene jo ofte er meget skøre og let gaar i
Stykker mellem Fingrene paa én. Hvad man
først og fremmest maa have, er en firkan-
tet Bakke med en Kant paa af en passen-
de Størrelse, saa at Bladene kan ligge ud-
foldede i den. Man har dem af Glas eller
Kautschuk, men kan ogsaa lade Blikkensla-
geren lave en af Zink, den er lethandlelig
og gaar ikke i Stykker. De Pletter, som er
lettest at behandle, er dem, der er fremkom-
ne ved Fugtighed. De kan se meget slem-
me ud, men lægger man Bladet i Bakken,
hælder varmt Vand over det og lader det
staa i Solen en Tid, saa vil Pletterne i man-
ge Tilfælde forsvinde, og man kan rolig
lade det staa i flere Dage, hvis det er nød-
vendigt, det skader ikke Papiret, og denne
Metode er derfor absolut den bedste, men
tager jo Tid. Hvis nu Pletterne er mere
haardnakkede'og ikke forsvinder ved den-
ne Behandling, maa man tage skarpere
Mtdler til Hjælp og f. Eks. bruge Bleg-
vand, som er en Opløsning af Klor. Hvis
man paa Apotheket køber Blegvand og for-
tynder det med lige saa meget Vand, saa
er det tjenligt til Behandling af Bladet.
Naar man skal bruge dette, lægger man
Bladet først i rent Vand, til det er helt
gennemblødt, hælder saa Vandet fra og
hælder Blegvandet over, bevæger Bakken
lidt frem og tilbage nogle Øjeblikke og vil
saa snart se Virkningen af det. Man hælder
saa hurtigt Blegvandet paa Flasken igen —
man kan godt bruge det flere Gange -— og
skyller saa Bladet grundigt efter med flere
Hold Vand, for at Kloret kan komme ud
af Bladet. Vil man gøre det meget grun-
digt, kan man hælde almindelig Eddike
over det vaade Blad, hvorved Virkningen
af Kloret ophæves; Eddiken vil tillige be-
virke, at Trykkets Udseende bliver dybere
og kraftigere. Efter nogle Minutters For-
løb skyller man Bladet igen med rent Vand,
hælder dette fra og lægger Bladet paa Fil-

trerpapir, til det er tørt. Nu er i de fleste
Tilfælde Bladet ligesom Klatpapir og op-
suger alt, hvad der kommer i Nærheden af
det. Det skal derefter limes for at styrke
det, og dertil kan man bruge Husblas. 2 å 3
Blade Husblas lægges i Vand nogle Timer,
saa hældes Vandet fra, og der skænkes ko-
gende Vand, saa meget som et stort Vand-
glas, paa Bladene og med en bred Kopi-
pensel stryger man dette Limvand paa Bag-
siden af Bladet, saaledes at dette er helt
gennemtrængt af Limen, dog maa man sør-
ge for, at denne ikke kommer paa Forsi-
den af Bladet, da den skader Trykkets Ud-
seende. Naar Bladet saa er halvtørt, læg-
ger man det i Pres mellem Træpap og man
kan selvfølgelig have mange Blade i Ar-
bejde paa den Maade. Naar man bleger
Bladene, maa man passe, at de ikke bliver
altfor hvide, da en lidt varm, elfenbensag-
tig Tone klæder dem bedst. Er Behandlin-
gen saa skarp, at de bliver hvide, kan man
give dem en varm Tone ved at hælde lidt
tynd Kaffe eller Te over dem.
Olie- og andre Fedtepletter er vanskeli-
gere at faa af, navnlig naar de er gamle.
En ikke for gammel Fedteplet kan man faa
bort ved Hjælp af en Dej g af Benzin og
pulveriseret Pibelér, som man lægger paa
Pletten under et Pres af en tung, flad Gen-
stand, Brevpresser eller lignende. Gaar
Pletten ikke straks bort, gentager man Be-
handlingen og lader Bladet ligge i Presse
i længere Tid. Oliepletter behandler man
med blød, hvid Sæbe, som man lader ligge
paa Pletten i nogen Tid. Efter Vaskning
og Skylning af Bladet bliver det tørret og .
limet som omtalt. Er Pletten ikke forsvun-
den helt, kan man før Limpingeri blege det
og i de fleste Tilfælde vil' den da forsvin-
de. Bliver der alligevel noget tilbage af
Pletten, kan man med tyndjTe eller Kaffe
og. en blød Akvarelpensel give hele Bladet
en Tone udenom Pletten og af samme Far-
ve som denne, hvis dette gøres behændigt,
vil man ikke kunne se Pletten, dette maa
selvfølgelig gøres efter Limningen. Blæk-
pletter fjernes ved, at det vaade Blad læg-

les paa en Glasplade og Pletten bestryges
med fortyndet Saltsyre, som skylles godt
ud med Vand. Er Blækpletten ikke forsvun-
det, gentages Behandlingen, til dette er
sket. Blaa Stempelmærker forsvinder efter-
haanden ved, at Bladet i tør Tilstand ud-
sættes i længere Tid for stærkt Sollys,
men kan ogsaa behandles med Syre som
ovenfor beskrevet.
Rifter er ikke vanskelige at reparere
med Stivelsesklister, naar der er Eg paa
Siderne. Bladet maa være fugtigt, man
smører saa forsigtigt Klister paa Eggene
og klistrer noget tyndt Papir af nogenlunde
samme Art som Bladet bagpaa og lægger
det i Presse. Huller klæber man over bag-
paa og tegner det manglende med Tusch
og en Tegnepen. Man kan ogsaa ved Hjælp
af Stumper af Kobberstik, der er kassere-
de, reparere Huller, naar Mønstret i Styk-
ket svarer til det i Bladet. Man gør der-
for klogt i at gemme Stykker af Tryk og
gammelt Papir, man kan altid faa Brug for
det ved Reparationer. Naar et Blad er
helt revet itu, maa man klæbe det op paa
stærkt Papir, som man holder fugtigt, me-
dens man klæber Billedet sammen. Er det
klæbet omhyggeligt, kan man spænde det
Hele op paa et Tegnebrædt, det bliver da
stramt og glat, og man kan saa tegne paa
det, hvis der mangler noget. Man kan ofte
redde gamle og sjældne Blade paa den
Maade. Er de smukt istandsatte og kom-
mer i Ramme, kan man ikke se Reparatio-
nerne og man har paa billig Maade faaet
en smuk dekorativ Ting.
Blade, der er beskaarne til Stikranden,
kan man give en ny Pladerand ved at klæbe
dem op paa Papir af samme Art og Farve.
Med en meget skarp og tynd Kniv skær-
per man Kanten af Bladet, gør det vaadt
og smører Klister paa Kanten og klæber
det saaledes fast paa det vaade Papir.
Med et Falsben kan man saa efterligne
Pladeranden ved at trykke dette langs en
Lineal i Papiret.

/a?

Peter Magnussen.