Samleren: kunsttidsskrift (1.1924)

MALERN ti EDVARD 00 LU DV!O LEHMANN
Ma/6/rn Va/zfe/nar fVezzenzfazn /arfcp/f^r am zfa fa Ma/er&razfre Ezfparr/ og*Lazfvzg
Aa/zmaaa fff /zvz^ Omjaa^Arra^ NeFfaazfam ^/v /zar /zarf ag^ a/ /zpz^ .Sam/zngssfad, Lazf^zg
La/zmaaa^ A/a^zNarra <4//a, /zan /zar ma/afzfaf Bzf/azfa, zfar arraprazfaaaraf aizar ArfzAr/aa.

H **^EN der, f. Eks. i Sommeren 1890, havde sin
}!} n Gang i Nørre Ailé kunde jævnlig være Vidne
w ti) det hyggeiige Syn, at se en sirtig gammel
Æ—Herre bag en Havelaage byde en anden sirlig
gammel Herre velkommen paa Besøg. Det var Malerne
Brødrene Edvard og Ludvig Lehmann. Begge havde de
paa den Tid lagt Pensler og Palet til Side efter et langt
og virksomt Liv i Kunstens Tjeneste. Edvard Lehmann var
ugift og levede sine sidste Dage i Kunstnerhjemmet i Go-
thersgade, Ludvig Lehmann havde i mange Aar beboet
det venlige gamle Hus, der indtil for nylig laa paa Hjørnet
af Nørre Allé og Tagensvej,
et af disse beskedne gamle
Huse ved Vejene ud ad Sko-
ven til, i hvis Haver Hylde-
bærbusken, Poplen og Stik-
kelsbærbusken grønnes tid-
ligt og gulner sent. Frit og
poetisk laa det lille Land-
sted med de røde Tage ud
mod de aabne Fælleder, der
var hegnede af Alléerne, af
Blegdammen og Jagtvej
med de skønne store Træer,
og lukkede af Led og Vog-
terhuse, der stængede for de

mange Kreaturer, som græssede derinde. -— Det er
at tro, at naar saadan den ene Broder besøgte den anden,
da gik Talen mangen Gang tilbage til svundne Dages
Malerliv, til Kampene, til Skuffelserne og til de lyse
Drømmes Tid. Om nu alle deres Billeder var glemte? Om
sietingen mere huskede dem? — De tænkte maaske ikke,
at der snart kom en Tid, hvor Billeder af Brødrene Leh-
mann kun sjældent kom frem paa Auktioner, og naar det
hændte, hurtigt fandt Købere. Thi deres Billeders smaa
Formater og elskværdige Egenskaber har givet dem faste
Pladser i Familier, hvorfra de gaar i Arv til Børn og
Slægt, og nødigt udbydes til
Salg, — det er venlige Skil-
dringer af Livet og Hjem-
mene og bestemte for Hjem-
mene, og blandt dem er et
stort Antal Familieportræt-
ter. De to Malerbrødre, hvis
destingverede Ansigter end-
nu paa deres gamle Dage
indrammedes af en fager
Haarfylde, vare Sønner af
en Maler, der igen var Søn af
en Maler. Denne, Peter Hin-
rich Benjamin Lehmann,
var født udi Hamborg; som