DOI Heft:
Nr. 2 (Februar 1924)
DOI Artikel:Grunth, Kai: Antikvitetsmarkedet, [1]
DOI Seite / Zitierlink: https://doi.org/10.11588/diglit.31879#0054
ANTtKViTETSMARKEDET
Å^a/ Oran^/z paaøe^n/7e/* c/z Orers/g4 orer.4n7z/i:z/ffe7sma/*A:ecfe7meø z/e7^/. ^ong'e/^e
Aro&en/zapnsAre Parce?fpn. / næs7e Nzzmer /7^. Afoø/er, Sa7p, Droncer o^ Mznza7zzrer.
!.
W TVOR intet er, har Kejseren tabt sin
! ) Ret, og det er af den Grund svært
A A at berette om »Antikvitetsmarke-
det«, thi sandt at sige er Omsætningen
af Antikviteter i vor gode Stad saa dimi-
nutiv, at Begrebet »Markedet« vist ikke
ikke helt med Rette
kan komme i Anven-
delse. Hvori ligger nu
det? Ser vi til vort
Naboland Sverige
træffer vi Samlere af
Antikviteter i langt
større Mængde, selv
om man tager Hensyn
til Landets forholds-
vise Størrelse. Sven-
skerne har en udpræ-
get historisk Sans og
indenfor Kunstindu-
strien en glorværdig
Fortid, mod hvilken
de tilsvarende danske
Frembringelser kun
synes ringe og betyd-
ningsløse. Man behø-
ver blot at minde om
de svenske Møbler fra
den Gustavianske Pe-
riode og det herligt
forarbejdede svenske
Sølv. Men i Sverige er
gennem Tiderne ogsaa Tonen bleven angi-
vet fra oven, Monarker og Adel har været
Pragt- og Kunstelskende, og har foregaaet
Borgerskabet med et ivrigt efterfulgt Ex-
empel. I Danmark har dette ingenlunde
været Tilfælde, enhver ved, hvor rent ud
sørgeligt vi i den Retning har været stillet
her i Landet; men selvfølgelig har vi haft
de sjeldne Undtagelser, der jo traditions-
mæssigt skal tit for at bekræfte Reglen.
Ja, selv i vor Tid opretholdes Forholdet,
den svenske Kronprins Gustav Adolf er en
af Europas ivrigste og kyndigste Samlere,
medens det overlades loyale Danske selv
at fuldende Sammenligningen. Men paa
dette Sted skal intet ondt siges om de Sam-
lere vi har, tværtimod, det skal faststaas
at er de ogsaa faa, saa faa, at de næsten
lader sig tælle paa Fingrene, saa er de til
Gengæld ivrige, og lader vist i Kyndighed
ikke »Brødrene hinsides« noget efter; og jo
sjældnere Fuglen, des mere Beundring er
den værd. Vi kommer under Aarets Gat)g
tilbage til dette.
Fattig paa Samlere, — fattig paa Hand-
lende, Aarsag og Virkning i logisk Følge.
Sørgeligt da, at vi i 1922 mistede en af de
faa Handlende, hos hvem man næsten altid
kunde vente at finde første Klasses Ting.
Antikvitetshandler Marcus var en erfaren
og dygtig Forretningsmand, om hvem der
kun tales godt. Desværre for Samlerne
var Marcus Eftermæle betydeligt bedre,
SO
end det Lager, han efterlod sig og som
kom til Auktion. Der var dog gode Ting,
som det franske Cylinderbureau, som
Kunstindustrimuseet erhvervede for en bil-
lig Penge. Der var blanat jævne kjøben-
havnske Porcellæner et Par sjældne Figu-
rer, en Bonde og en Bondekone med den
smukke og karakteristiske sortbrune Farve,
som er en af den kjøbenhavnske Fabriks
smukkeste Ejendommeligheder fra dens
bedste Periode. De solgtes for 1660 Kro-
ner, ellers var, som sagt, Ting og Priser
Torr/n, som A*zzns7z'n^zzs7rzmasee7 Arø&?e ybr 4700 Ar*.
jævne. Hvad derimod var under Jævnmaal,
var Kataloget, som var rentud uhyrligt.
Hvad mener man f. Eks. om en gotisk Kak-
kel fra Baroktiden.
I Begyndelsen af 1923 realiserede en af
vore fineste Samlere en Del af sine virkelig
gode Ting under Haanden, det var saa
meget under Haanden, at Realisationen
næsten havde privat Karakter. Kun faa og
Udvalgte bleve indladte og »fik Lov« at
købe, men udvalgte var ogsaa Sagerne,
sjælden smukke Møbler fra Slutningen af
det 18. Aarhundrede, godt dansk Sølv og
Porcellæn, franske Broncer og meget an-
det. Priserne var afpasset efter Kvaliteten.
I Juni kom Generalkonsul Valdemar
Gltickstads Samling af fortrinsvis norske
Antikviteter under
Hammeren. Det var
norske Bondeting, nær-
mest anskaffede som
kuriøst Bohave og De-
koration i et norsk
Bjælkehus, som stod
paa Generalkonsulens
Landsted i Rungsted.
Endvidere solgtes de
saakaldte Napoleon-
og Thorvaldsen-Sam-
linger. Generalkonsul
Valdemar Gltickstadt
var Typen paa Samle-
ren uden Taalmodig-
hed med stor Købelyst
og Købekraft; til dv
beregaaende Over-
vejelser og Undersø-
gelser ved Indkøbene
har der næppe været
Tid, og derfor rum-
mede Samlmgerne saa
forbavsende mange
ringe Ting. De nor-
ske Træsager blev mod Forventning ret
ordentlig betalt, bemærkes maa dog, at
to fortrinlige drevne Sølvbakker Augs-
burger Arbejde fra det 17. Aarhundrede
gik til Norge for 230 og 290 Kroner, kun
en ringe Del af deres virkelige Værdi.
Det betydeligste Stykke var et ikke godt
Eksemplar i Marmor af Thorvaldsens Na-
poteon, som gik i 3200 Kroner. De 50,000
Kroner, som Auktionen indbragte, maa
betegnes som rigelig Æquivalent for
Samlingen.
Nogle Boauktioner hos Hee og Sagfø-
rerne satte ikke Lidenskaberne i Bevæ-
gelse, det gjorde derimod Sølystauktionen.
Forfatteren af disse Linier vedkender sig
paa sine Skuldre at bære det syndige
Hoved, hvorover Skandalen kom. Man
maa kende de Følelser, der besjæler Ar-
rangøren af en Auktion, naar han efter
et stort Arbejde ved Eftersynets Aabning
konstaterer Publikums totale Udeblive.:
og den manglende Succes. Men for lidt
og for meget fordærver, som bekendt, al-
ting. Den Dag, da Kjøbenhavnerne tog
Sølyst med Storm, knaldede Ruderne, og
som en vild Horde masede gennem Etats-
raadens Stuer, hvad Under da, at den arme
Arrangør, da Virvarrets Bølger gik højest
og truede med at slaa sammen over hans
Hoved, lig Sømanden i Nød, vendte sine
Tanker mod det højeste, og bad et naa-
digt Forsyn være lidt mere sparsom med
Den %os?&are men //esvarre revneefe Vase, som so/gfes paa $ø/ys?
Å^a/ Oran^/z paaøe^n/7e/* c/z Orers/g4 orer.4n7z/i:z/ffe7sma/*A:ecfe7meø z/e7^/. ^ong'e/^e
Aro&en/zapnsAre Parce?fpn. / næs7e Nzzmer /7^. Afoø/er, Sa7p, Droncer o^ Mznza7zzrer.
!.
W TVOR intet er, har Kejseren tabt sin
! ) Ret, og det er af den Grund svært
A A at berette om »Antikvitetsmarke-
det«, thi sandt at sige er Omsætningen
af Antikviteter i vor gode Stad saa dimi-
nutiv, at Begrebet »Markedet« vist ikke
ikke helt med Rette
kan komme i Anven-
delse. Hvori ligger nu
det? Ser vi til vort
Naboland Sverige
træffer vi Samlere af
Antikviteter i langt
større Mængde, selv
om man tager Hensyn
til Landets forholds-
vise Størrelse. Sven-
skerne har en udpræ-
get historisk Sans og
indenfor Kunstindu-
strien en glorværdig
Fortid, mod hvilken
de tilsvarende danske
Frembringelser kun
synes ringe og betyd-
ningsløse. Man behø-
ver blot at minde om
de svenske Møbler fra
den Gustavianske Pe-
riode og det herligt
forarbejdede svenske
Sølv. Men i Sverige er
gennem Tiderne ogsaa Tonen bleven angi-
vet fra oven, Monarker og Adel har været
Pragt- og Kunstelskende, og har foregaaet
Borgerskabet med et ivrigt efterfulgt Ex-
empel. I Danmark har dette ingenlunde
været Tilfælde, enhver ved, hvor rent ud
sørgeligt vi i den Retning har været stillet
her i Landet; men selvfølgelig har vi haft
de sjeldne Undtagelser, der jo traditions-
mæssigt skal tit for at bekræfte Reglen.
Ja, selv i vor Tid opretholdes Forholdet,
den svenske Kronprins Gustav Adolf er en
af Europas ivrigste og kyndigste Samlere,
medens det overlades loyale Danske selv
at fuldende Sammenligningen. Men paa
dette Sted skal intet ondt siges om de Sam-
lere vi har, tværtimod, det skal faststaas
at er de ogsaa faa, saa faa, at de næsten
lader sig tælle paa Fingrene, saa er de til
Gengæld ivrige, og lader vist i Kyndighed
ikke »Brødrene hinsides« noget efter; og jo
sjældnere Fuglen, des mere Beundring er
den værd. Vi kommer under Aarets Gat)g
tilbage til dette.
Fattig paa Samlere, — fattig paa Hand-
lende, Aarsag og Virkning i logisk Følge.
Sørgeligt da, at vi i 1922 mistede en af de
faa Handlende, hos hvem man næsten altid
kunde vente at finde første Klasses Ting.
Antikvitetshandler Marcus var en erfaren
og dygtig Forretningsmand, om hvem der
kun tales godt. Desværre for Samlerne
var Marcus Eftermæle betydeligt bedre,
SO
end det Lager, han efterlod sig og som
kom til Auktion. Der var dog gode Ting,
som det franske Cylinderbureau, som
Kunstindustrimuseet erhvervede for en bil-
lig Penge. Der var blanat jævne kjøben-
havnske Porcellæner et Par sjældne Figu-
rer, en Bonde og en Bondekone med den
smukke og karakteristiske sortbrune Farve,
som er en af den kjøbenhavnske Fabriks
smukkeste Ejendommeligheder fra dens
bedste Periode. De solgtes for 1660 Kro-
ner, ellers var, som sagt, Ting og Priser
Torr/n, som A*zzns7z'n^zzs7rzmasee7 Arø&?e ybr 4700 Ar*.
jævne. Hvad derimod var under Jævnmaal,
var Kataloget, som var rentud uhyrligt.
Hvad mener man f. Eks. om en gotisk Kak-
kel fra Baroktiden.
I Begyndelsen af 1923 realiserede en af
vore fineste Samlere en Del af sine virkelig
gode Ting under Haanden, det var saa
meget under Haanden, at Realisationen
næsten havde privat Karakter. Kun faa og
Udvalgte bleve indladte og »fik Lov« at
købe, men udvalgte var ogsaa Sagerne,
sjælden smukke Møbler fra Slutningen af
det 18. Aarhundrede, godt dansk Sølv og
Porcellæn, franske Broncer og meget an-
det. Priserne var afpasset efter Kvaliteten.
I Juni kom Generalkonsul Valdemar
Gltickstads Samling af fortrinsvis norske
Antikviteter under
Hammeren. Det var
norske Bondeting, nær-
mest anskaffede som
kuriøst Bohave og De-
koration i et norsk
Bjælkehus, som stod
paa Generalkonsulens
Landsted i Rungsted.
Endvidere solgtes de
saakaldte Napoleon-
og Thorvaldsen-Sam-
linger. Generalkonsul
Valdemar Gltickstadt
var Typen paa Samle-
ren uden Taalmodig-
hed med stor Købelyst
og Købekraft; til dv
beregaaende Over-
vejelser og Undersø-
gelser ved Indkøbene
har der næppe været
Tid, og derfor rum-
mede Samlmgerne saa
forbavsende mange
ringe Ting. De nor-
ske Træsager blev mod Forventning ret
ordentlig betalt, bemærkes maa dog, at
to fortrinlige drevne Sølvbakker Augs-
burger Arbejde fra det 17. Aarhundrede
gik til Norge for 230 og 290 Kroner, kun
en ringe Del af deres virkelige Værdi.
Det betydeligste Stykke var et ikke godt
Eksemplar i Marmor af Thorvaldsens Na-
poteon, som gik i 3200 Kroner. De 50,000
Kroner, som Auktionen indbragte, maa
betegnes som rigelig Æquivalent for
Samlingen.
Nogle Boauktioner hos Hee og Sagfø-
rerne satte ikke Lidenskaberne i Bevæ-
gelse, det gjorde derimod Sølystauktionen.
Forfatteren af disse Linier vedkender sig
paa sine Skuldre at bære det syndige
Hoved, hvorover Skandalen kom. Man
maa kende de Følelser, der besjæler Ar-
rangøren af en Auktion, naar han efter
et stort Arbejde ved Eftersynets Aabning
konstaterer Publikums totale Udeblive.:
og den manglende Succes. Men for lidt
og for meget fordærver, som bekendt, al-
ting. Den Dag, da Kjøbenhavnerne tog
Sølyst med Storm, knaldede Ruderne, og
som en vild Horde masede gennem Etats-
raadens Stuer, hvad Under da, at den arme
Arrangør, da Virvarrets Bølger gik højest
og truede med at slaa sammen over hans
Hoved, lig Sømanden i Nød, vendte sine
Tanker mod det højeste, og bad et naa-
digt Forsyn være lidt mere sparsom med
Den %os?&are men //esvarre revneefe Vase, som so/gfes paa $ø/ys?