Universitätsbibliothek HeidelbergUniversitätsbibliothek Heidelberg
Metadaten

Samleren: kunsttidsskrift — 1.1924

DOI Heft:
Nr. 9 (September 1924)
DOI Artikel:
Hansen, Johanne Kastor: En gammel engelsk Bogsamler: Samuel Pepys
DOI Seite / Zitierlink: 
https://doi.org/10.11588/diglit.31879#0214

DWork-Logo
Überblick
loading ...
Faksimile
0.5
1 cm
facsimile
Vollansicht
OCR-Volltext
EN GAMMEL ENGELSK BOGSAMLER
SAMUEL PEPYS
Pppys Dzary er p/z a/ D/z^/a/zz/^ /zprø/zz/cs/p Da^cr. Der jfor/zr/-
/e^ zzez/eajfar /zz/f a/zz z/en zztføz/p/zg^ Da^/zo^s/br/a//er Do^5a/zz/er.

WIGE ud ti) Hovedgaden i Cambridge tigger det gamte
H Magdatene Coltege, )idt uanse)igt ved første B)ik. Men
S er man blot kommen ind i Porten, er man med et inde
JB=—er? i en saare ejendommelig, smuk og stille Verden.
Den firkantede Gaardsplads er et eneste Grønsværstæppe;
ingen Steder passer den berømte
engelske Plænekultur som op ad
de ærværdige Bygninger i de
to gamle Universitetsbyer. En
Amerikaner, der spurgte, hvor-
dan det gik til, at Plænerne al-
tid var saa smukke, fik tit Svar:
Man anlægger dem og passer
dem omhyggeligt i fire—fem
Hundrede Aar. Magdalene Grøn-
sværet staar ikke tilbage. I Bag-
grunden af Gaarden hæver sig
et tre Etages Hus med fem aab-
ne Buer i nederste Stokværk.
Over Midterbuen ses Samuel
Pepys' Vaabenskjold og Devise.
Han har selv i sin Tid givet 70
Pund Sterling til Opførelsen af
den Del af Magdalene, og nu
huses hans elskede Bøger i et
af Værelserne og giver hele
Bygningen Navn — Bibliotheca
Pepysiana. Det er maaske den
eneste Bogsamling i Verden, der
har faaet Lov til at være ganske
uforandret, siden Ejeren lukkede
sine Øjne.
Pepys — udtales Piips — var
Embedsmand i Admiralitetet un-
der de to sidste Stuarter, tilsidst, hvad vi i vore Dage vilde
kalde Marineminister. Men Wilhelm af Oranien mente ikke
at have Brug for en Mand, der havde været saa god en
Støtte for hans Forgænger, og efter 1688 levede Pepys
et roligt Privatliv, men han blev lige til sin Død 1703 be-
tragtet som den største Autoritet indenfor Flaadeadmini-
strationen og kaldt »Flaadens Nestor«. Sikkerlig har heller
aldrig nogen enkelt Mand sat saa dybe Spor indenfor Værf-
ternes og Flaadens Ledelse. Hans Methoder er endnu
Grundlaget for Kontorordningen. Hans Samtidige var med
en enkelt Undtagelse bestikkelige, ligeglade, udygtige, uden
Uddannelse. Pepys havde heller ingen Uddannelse, men
han var æventyrlig flittig, levende interesseret, vaagen og
praktisk. Det varede ikke længe, før han var den eneste,
der var inde i Sagerne. Hans efterladte Memoirer, Sam-
linger, Indberetninger og Modeltegninger er uvurderlige for
dem, der vil sætte sig ind i Englands Flaades Historie.
Havde han ikke efterladt sig andet, vilde han være berømt
og beundret, som han da ogsaa var i de første hundrede
Aar efter sin Død. Men i Tyverne i det nittende Aar-

hundrede fandt man seks smaa, dejligt indbundne Bøger,
der ved første Øjekast var ganske ulæselige, da de var
stenograferede med særegne Tegn. Efter tre Aars Slid med
Tydningen udkom Indholdet af de seks Bøger meget for-
kortet, som Bog, og viste sig at være »Verdens bedste Dag-
bog«, kort og godt. Hvorfor
Pepys ikke har tilintetgjort den,
er en Gaade. Den kan kun være
beregnet til Læsning for ham
selv. Men netop derfor er den
slet ikke til at blive træt af af
læse. Ikke et Ord er skrevet for
Virkningens Skyld, kun fordi det
har moret ham at betro sig gan-
ske uforbeholdent til de sære
Skrifttegn. Nu blev Samuel
Pepys, der alt havde hvilet over
100 Aar i sin Grav, i Løbet af
faa Aar berømt over hele den
engelsktalende Verden, og end-
nu mer Interesse knyttede der sig
til hans Samlinger. 1 Dagbogen,
der er begyndt, da han var en
ung Mand paa 27, kan man føl-
ge en Del af Bibliotekets Til-
blivelse. Det første Bogkøb, lian
omtaler, er fra Haag, hvor han
er ovre med den Flaade, der
skal hente Karl den Anden hjem,
Maj 1660. Han køber Bacon's
Organum, Farnaby's Rhetor og
saa nogle franske Salmer »for
Indbindingens Skyld«. Hjemme
fortsætter han, og eftersom han
bliver bedre og bedre stillet, kommer der tilsidst saa
mange, at hans Stole i Studereværelset flyder med Bøger,
og han skriver Juli 1666 »de er ingen Nytte til for mig,
fordi det er besværligt at flytte dem, naar jeg vil se i en
af dem.« Derfor faar han fat i en Snedker, og fortæller
derom: »Hen til Sympson, Snedkeren, og jeg er vældig
glad over, hvad jeg saa af Skabene til mine Bøger, som
han er ved at lave til mig«. Den 24. August havde Pepys
meget travlt, for Sympson tilbringer hele Dagen hos ham,
spiser Middag med og sætter Skabene paa Plads, og des-
uden fik de hængt Billeder og Kort paa Væggene. »Vi
satte mine Bøger paa Plads, saa vidt vi kunde komme af
Sted med det, til min allerstørste Fornøjelse, og nu troer
jeg nok, at det vil blive saa kønt et Værelse som nogen
kan have, og det er lyst nok, — skøndt det vilde alligevel
have været bedre, onr der havde været noget mer Lys.«
Saa kommer Arbejdet med Ordningen af Bøgerne og Af-
fattelsen af Kataloget, og hele Familien bliver sat i Gang.
Broder John fra Cambridge skriver alfabetisk Katalog, Fru
Elizabeth Pepys, med det iltre Sind og de sorte Krøller,


Ex Lz&rzs, Rrz&6pr.s/zA; f/fer /f/ze//fz7s Ma/prz, ^p/z^zvp/ z
W7?paf/ey-Dz?g'ai'p/za/Daz;&øg'p/z
 
Annotationen