Samleren: kunsttidsskrift (1.1924)

ISLANDSKE BOGBIND

M ^AA den Bogudstilling, som Universitetsbiblioteket
og Bogbinderlauget afholdt sidste Foraar, vakte
de istandske Bind Op-
.n. mærksomhed ved deres
stædige Anvendeise af den De-
korationsmaade, som brugtes i
det øvrige Europa i det t6de
Aarhundrede. Der var Bøger
trykt omkring 1800 og der var
Aarstat i Stemplerne fra ca.
1850, som viste at Bindene var
af forholdsvis ny Dato; men de
saa ud som de var 300 Aar æl-
dre. Hertii bidrog Skindets Ka-
rakter, det var garvet paa anden
Maade end med Bark, formo-
denttig med Tran etter andet
fedtagtigt Substans, det har nok
været smidigt da det btev sat om
Bogen; men er senere hærdet
tit næsten pergamentagtig
Haardhed. Dernæst var Stemp-
ler og Borter som Regel grave-
rede saaledes, at Tegningerne
viser sig i Relief, paa en ned-
presset plan Bund, hvilket er den ældste Gravérmetode vi
kender. Den var overalt i Brug indtil man henimod Aar
1500 lærte at præge med Guld og i
dette Øjemed graverede Stemplerne
i modsat Form; det vil sige Tegnin-
gen trykkes ned i Skindet og, enten
man anvender Guld eller kun Blind-
tryk, staar Ornamenterne paa en gan-
ske anden flad og tør Maade end de
ældre Reliefpresninger. Kompositio-
nerne i Bindene holder sig dels til den
gotiske Form: Fladen inddelt med ge-
ometriske Linjer og i Felterne enkelt-
staaende Stempler; dels til den senere,
hvor ornamenterede Rammer omslut-
ter et Midtfelt med Centrumsparti og
Hjørner, eller man bruger den lidt
østerlandske Form med tre lodret an-
bragte Stempler i Midterfeltet, som vi
kender fra venetianske Bind i Begyn-
delsen af det 16de Aarh. Det lyder
lidt underligt, næsten fantastisk, at
sammenkæde Venedigs Bogbind fra
1500 med Islands fra op til 1850,
men Kendemærkerne er tydelige nok.
Renæssancebevægelsen i Italien hat-
brugt en vis Tid til at brede sig ud
over Nabolandene nordefter og for
Bogbindenes Vedkommende har vi her
i Danmark vel omtrent været et halvt-
hundrede Aar bagud. Kansler Johan Friis lod 1560 endel
af sine Bøger dekorere omtrent i samme Form som Aldus
Manutius i Venedig omkring 1510 gav sine Handelsbind:
En eller to Linjerammer med udadvendte Hjørnestempler

og tildels i Guld. De sengotiske Træbind med Spænder
og Læderovertræk med 3-4-5 blindtrykte Rammer i Relief-
mønstre, som samtidig var gæng-
se over den sydlige Halvdel af
Europa, brugte vi endnu herop-
pe imod Slutningen af Aarhun-
dredet; et karakteristisk Eksem-
pel er vor Bibel fra 1550, som
blev indbundet paa denne Maa-
de. Ornamenterne gik efter-
haanden fra gotiske Former
over til Renæssance-Arabesker
og Borter med figurlige Frem-
stillinger, Guder, Allegoriske
Figurer og Portrætmedailloner.
Efter 1600 finder man sjældent
de blindtrykte Bind, vi fulgte de
nye gyldne Mønstre, som efter-
haanden kom frem i det øvrige
Europa, selvfølgelig altid lidt
bagefter.
Formodentlig har Islænderne
fra Begyndelsen af faaet deres
Impulser og deres Værktøj fra
os, ialtfald har en Del af Borter-
ne ogsaa været brugt hos os og muligvis har det været for-
slidte Sager, som snart blev ubrugelige, thi vi ser at de
senere selv har graveret deres Stemp-
ler og Rulletter og i Detaillerne har
de behandlet dem selvstændigt. Man
finder Borter med Dyreskikkelser i
Medaillonerne, cirkelformede geome-
tiske Ornamenter, som vi kender dem
i islandsk Træskærerarbejde, endog-
saa de saakaldte oldnordiske Slyng-
ninger findes; de skar dem jo paa de-
res Dørstolper, paa deres Husgeraad,
hvorfor da ikke ogsaa anvende dem
i deres Messingrulletter til at smykke
deres Bøger med paa god national
og gammeldags Manér; et Slags For-
billede havde de jo ogsaa f. Eks. i
deres gamle Bibels Initialer. Ofte er
Gravørens eller Bogbinderens For-
bogstaver graveret i dem og tillige
Aarstal, saa man kan se at de er gjor-
te helt op til midt i forrige Aarhun-
drede (1847). De fleste er lidt pri-
mitivt skaarne, men de er specielt is-
landske, kendes ikke andre Steder fra
og vil snart blive Genstand for nøjere
Studium. Snart vil vel ogsaa Museer
og Samlere finde det nødvendigt at
skaffe sig Repræsentanter paa disse
Typer af det yderste Nordens Bog-
bind, en Type, som i sit Anlæg helt er Sydens fra c. 1500
og som med nationalt Anstrøg i Detaljerne har levet sit
eget Liv paa Sagaøen indtil for et Par Menneskealdre
siden. AnÆer Kyster.


B/nd / /.ys? 3Adnd /ned B//nd/ry%
/ Bor/en /Yndes / en Oao/ en Bes/ nnder e? Træ. som? <4ors?o//e? 7<347,
som idser, o? B/nde? er g/or? e/?er de??e Tlnr

æ2U22 0 3 3391gø$?S?2)
HSR


Mag.



[ior

(Somaiifffdi epter gratK *33oofM!n
(Eoangdiifu
Kf
f d g - (g p :i ?,
V1DALIN,
gorMnt'iBtifupf
((SwHmeSNiningnr.)
<Sdft SlilrtKnt 0'3iibunt)en n gi(fum.
Editio HI.
Prptft ot -6ootmn i
2(f JpaHaoK 1748-
„Bons? /or Varer". Afon id/ goo de?/e 71'?c/6/od se,
o? Bogens Pr/s er opg/ve? / P/sA: