Samleren: kunsttidsskrift (1.1924)

MARIO KROHN:

ORDNINGEN AF VORE KUNSTMUSEER
EFTER LADTE FORS LA G

/faf Gr an?/; anme/tfer Mar;o Kro/:ns e/?6r/ad?6 Fars/ag" ?;? ea Orcfn/ng a/vara
Mamaer. F? Far&/a^ ^?ar /;ar a?aaga Barør/a^^paa/ir/cr a;ec? <faf a/ ^a/naMaraa
??c?/?^ara /;ar ; ^aa;/araa /;a/;aaa?/a^aFa;aa.' „Fa Caa?ra?;5er;a^a/^araNH^aar".

^""^AMLERENS Redaktør har opfordret mig tii heri
Tidsskriftet at anmelde Mario Krohns netop ud-
komne liiie Skrift om Ordningen af vore Museer.
Jeg forstaar saa godt denne Opfordring, saa
meget mere som min Artikel i Samlerens Septembér-Num-
mer om vore Museumsforhold for en stor Del falder sam-
men med Mario Krohns Forslag, — saaledes at man mulig
kunne tro at jeg havde haft Kendskab til Krohns Skrift.
Dette er imidlertid ikke Tilfældet. Jeg anede hverken dets
Eksistens eller Indhold da jeg skrev min Artikel, og der er
altsaa ikke sket noget Brud paa den »Fortrolighed«, hvor-
med Skriftet i sin Tid udsendtes til nogle af Mario Krohns
Kolleger. Jeg bemærker dette, fordi Fru Asta Krohn i et
lille Forord netop fremhæver denne Fortrolighed, og med-
deler at det er den Omstændighed, at nogle af de i Skrif-
tet fremsatte Tanker er kommet offentlig frem, der har
været medvirkende til dets Udgivelse. Det meningsløse i
vor Museumsordning er saa aabenbart, at ogsaa andre end
Krohn nødvendigvis maatte! faa Øje derpaa, naar man har
Interesse for og beskæftiger sig med Spørgsmaalet.
Saafremt det altsaa er min Artikel, der har givet Stødet
til at Skriftet er kommet offentlig frem, har den, gjort sin
Nytte.
Mario Krohns Skrift er overordentligt læseværdigt, hans
fine og noble Personlighed lyser ud af dets Blade. Den
yderlig urbane Form, hans Forslag og Kritik er iklædt,
maa naturligvis nok ses paa Baggrund af, at det var for
sine Kolleger han skrev. — Paa den anden Side fortier han
ikke sin Mening, f. Eks. erklærer han aabent Frederiks-
borgmuseets Administrationsforhold for ret middelalder-
lige, dets Bestyrelse trænger til Tilgang af Fagfolk, og han
paapeger Vigtigheden af at Museets Direktør er en Mand
af Faget. Inspektørforholdene ved Museet mener Krohn
heller ikke kan tilvejebringe sunde Forhold. Som man ser
en aabenhjertig Kritik, som det vil være at haabe at rette
Vedkommende endelig nu vil laane Øre.
Krohn begynder i sin Fortale med rigtigt at paapege
vore Museers overordentlige Vækst i de sidste Aartier, og
af hans senere Forslag med Hensyn til Nationalmuseet
fremgaar, at Krohn forudsætter en tilsvarende stadig Stof-
tilgang. — Men her forregner han sig. Tiden for den
hurtige Vækst af Museerne er uigenkaldelig forbi. Den
der er nøje inde i Forholdene vil vide, at Materialet, nu,
under normale Forhold, kommer yderst sparsomt frem, og
er derfor meget kostbart. Hver Hytte Landet over er for-
længst afsøgt, og hver Borg har nu ved Lensafløsningen
maattet yde sin Tribut, og først og fremmest, har Folk
i deres Besiddelse Antikviteter eller Billeder saa ved de at
forlange dem vejet op med Guld. Man tænke blot f. Eks.:

af Købke ejede Galleriet for nogle Aar siden et Par Arbej-
der — idag ca. 40, ialt er der af Købkes Billeder bevarede
215. — Det er ikke saa farlig mange af Købkes Billeder,
der i Fremtiden vil finde Vej til Galleriet, — navnlig da
det er hans bedste Ting, det har. — Ikke mindst takket
være Mario Krohn, som ikke alene viede Museerne sine
Kræfter, men ogsaa betænkte dem og Bibliothekerne med
vægtige Gaver. Han har været det danske Museumsvæsen
en god Mand.
Ogsaa Nationalmuseets II. Afd. vil næppe opleve no-
gen større Tilstrømning af Genstande; de kommende Aar
vil mere blive de enkle Suppleringers, end den talstærke
Tilvæksts.
Flere af Krohn's gode Ideer har allerede slaaet Rod og
er ved at bære Frugt. Hans udmærkede Forslag til Katalo-
giseringen af samtlige Bibliothekers Kunstlitteratur i eef
Katalog og en indbyrdes Udveksling af passende Bøger og
Billedværker mellem Bibliothekerne og ikke mindst det
vigtige Samraad med Hensyn til Indkøb, er allerede delvis
realiseret. For Dannelsen af Fotografisamlingen vil Efter-
tidens Kunststuderende sende Krohn mange venlige Tan-
ker.
Angaaende en Omordning af Museerne siger Krohn man-
ge fortræffelige og kloge Ting. De Linier, han drager for
Museernes Omraader ved en Nyordning, vil sikkert ikke
vinde alle Museumsfolks Bifald — ikke fordi de ikke er de
rigtige —' for det synes de mig netop at være.
Jeg havde ogsaa Lyst til at belyse enkelte af Spørgs-
maalene fra en anden Side, end netop den, hvorfra
Krohn ser dem, men den Plads, Samlerens Redaktør har
stillet mig til Disposition er for begrænset. Krohns Forslag
angaaende Statens Museum for Kunst og Glyptoteket er
saa indlysende rigtige og jo ogsaa delvis realiserede. Og-
saa hvad han foreslaar med Hensyn til Rosenborg og Fre-
deriksborg, er rigtig set, blot mener han, at der vil være
forbundet Vanskeligheder med en Afgivelse fra Rosenborg.
Krohn tænker her sikkert paa, at Rosenborgsamlingen
fideikommissarisk tilhører den regerende Konge. — Saa-
vidt jeg ved har der allerede fundet Afgivelser Sted fra
Rosenborg til Frederiksborg, endskønt dette sidste er en
Privatinstitution, og vistnok endda ikke under Form af De-
positum eller andet Forbehold angaaende Ejendomsretten.
Angaaende Bymuseet har Krohn den fortrinlige Ide at fore-
slaa dette henlagt til Frederiksborg Slot — ja tænk, hvilken
ideel Ramme. Mellem Nationalmuseets 2den Afdeling og
Kunstindustrimuseet foreslaar Krohn at skifte Sol og Vind
lige paa den Maade, at al romansk og gotisk Kunst, det
være sig dansk eller fremmed, samt alt dansk Kunstindu-
stri samles i Nationalmuseet, som altsaa bliver et natio-

792