Samleren: kunsttidsskrift (1.1924)

ENERALD1REKTØREN for de ty-
n H ske Museer, Geheimeraad Otto von
Falke, hotdt Lørdag den 2. Februar
paa Universitetet et Foredrag om Guid-
smeden Franz af Verdun.
Efter at Kunstindustrimuseets Direktør,
Hr. Siomann, havde indført Gæsten, be-
traadte Generaldirektøren Kathedret og
taite i haivanden Time om det i Virke-
iigheden danske Kunstinteresserede noget

fjernt iiggende Emne. Maaske dette net-
op var valgt, for at det ved denne Lejlig-
hed skuide vække vor interesse, hviiket
muiig ogsaa kunde være blevet Tiifæidet,
om Gehejmeraadens indføring i Emnet
ikke havde haft en saa overvæidende
Tyngde. Uden Spor af oratorisk Fiugt,
uden en eneste Gang at forfaide ti! en nok
saa iiiie Antydning af en Aandfuidhed, be-
rettede Gehejmeraaden tørt om de to

signerede Arbejder af Franz af Verdun, og
om de som paa Basis heraf cr tdskrevet
ham. Af de Lysbitieder, Gehejmeraaden
fremviste, fremgik disse Tiiskrivningers
Berettigelse nu ikke med saa overvæiden-
de Ktarhed, men det skyides muiigt, at
Biiiederne ikke var heit gode, hvad Ge-
hejmeraaden forøvrigt seiv indrammede.
Direktør Siomann takkede Gehejmeraaden,
hvortii Auditoriet kiappede.

faider de rigtig store Priser. Her var det
omvendt. Muiigt er der hos vore Sam-
lere en rigtig Erkendeise af, at det netop
er paa Servicernes og Vasernes Omraade,
at vor kongeiige Fabrik har ydet sit bed-
ste. Plastiken er saa iangt ringere, at det
kun er de allerbedste Eksemplarer, der
taaier at ses ved Siden af en rigtig god
Meissener etter Frankenthaier Figur, ved
Siden af hvitke de danske forekommer
rustike med deres grove Form og stærke
Farver. Det er, som sagt, kun i enkelte
sjældne Tilfælde, at de danske har den
fornødne Elegance i Udførelsen, men saa
kan de til Gengæld ogsaa virke ved en
sjælden Friskhed og naturlig Ynde. 1
Gltickstadts Samling var der netop saa-
dant et lykkeligt født Eksemplar, nemlig
(Nr. 116) Gruppen, som forestillede en
Sultaninde, fulgt af en Neger, betegnet
med Andreas Halds Mærke. Den var ban-
de fra Formens og Bemalingens Side saa
nydelig, at den Sum, der betaltes for den,
2150 Kr., lagtfra var nogen Retfærdiggø-
relse af dens mange Fortrin frem for Sam-
lingens andre Stykker. Næst efter den
i Kvalitet kom (Nr. 150) Bacchus med en
lille Faun paa et højt Klippefodstykke, en
meget sjælden og smuk Figur, som be-
taltes pænt med 3600 Kr. 1 samme Kva-
iitetsklasse var en Normandsdalsfigur (Nr.
132), en Kvinde med Høns, som gik i 2000
Kroner, og sjælden ved sit Rococofod-
stykke var Blomsterpigen med Kurven
(Nr. 151), som fik Hammerslag ved 1450
Kr., paa Ree's Auktion kostede den 2525
Kr. Til Slut skal nævnes Nr. 110, som gik
i 1450 Kr., ved et som det synes mærkeligt
Skæbnens Spil, var denne sørgende Kvin-
de, som fortvivlet tildækker sit Ansigt og
med det udrundne Timeglas, det sidste
den afdøde Etatsraad erhvervede til sin
Samling af Kjøbenhavns Porcellæn. Der
er talt mange fordømmende Ord om
denne Mand og de Fejl, han begik, inden-
for hans Samlinger dannede det kjøben-
havnske Porcellæn en Afdeling, som i sær-
lig Grad havde hans Hjerte, lad os da
paa dette lille uskyldige Omraade yde ham
fuld Anerkendelse, — det var en smuk og
righoldig Samling, — og det vil vare læn-
ge, om det overhovedet nogensinde sker.
før en saadan, baade hvad Kvalitet og
Størrelse angaar, igen kommer frem til
Salg. A*nf GrunM.

som Kataloget rigtigt oplyste, sjælden ved
sin rene Rococostil, og selv om der her i
Byen i Privateje findes et andet Eksem-
plar, saa var de 4700 Kroner, Kunstindu-
strimuseet betalte for den, billigt for en
saadan Sjældenhed, — men Samlernes
Hensyntagen til Museet har sikkert ogsaa
her været medvirkende. Det blomsterde-
korerede og broncemonterede Skrin (Nr.
55), som nu gik i 7000 Kr. opnaaede
sidst det var fremme paa Ree's Auktion
i 1918 ikke mindre end 9900 Kr. Noget
af det skønneste af Auktionens Porcellæn
var de to Urtepotteskjulere, signeret af
Ondrup, og selv om de 30U0 Kr., de ko-
stede, i vore trange Tider ret beset er
mange Penge, maa Køberen alligevel be-
tragte dem som halvvejs foræret ham,
Maler-signerede Stykker fra den Tid, er
nu en Gang meget sjældne, og Dekoratio-
nen gav i Kvalitet intet Stykke i Samlin-
gen noget efter. Men endnu billigere solg-
tes den store, ægformede Vase (Nr. 65)
med en siddende Genius paa Laaget, hol-
dende et Skjold med den nydelige og for
sin Tid saa karakteristiske Indskrift:
»En Faders Erkiendtiighed til sin Søns
Lærer«. 1 vore prosaiske Tider havde
sikkert en Check paa Salgssummen 1250
Kr. været en mere nærliggende Mulighed
for den omtalte Lærer. Pragtvasen (Nr.
67) med de plastiske Blomster og purpur-
malede Hyrdescener i Bouchers Stil be-
taltes knapt med 5000 Kroner, og den
store Svanevase, som Musæet i Lund fik
for 2900 Kr., blev heller ikke honoreret
efter sin Anseelighed. Den lille Vase (Nr.
71) med Faunen paa Laaget var lidt for
defekt og maatte trods sin utvivlsomme
Skønhed nøjes med 2275 Kr., hvorimod J:-
to hvide Potpourivaser (Nr. 75) med Ma-
skeroner, samt Guld og Purpur, rigtigt
gik i 7000 Kr. Gliickstadt havde i 1917
betalt dem med 10,000. Endelig skal af
Førstedagens Numre endnu nævnes Pot-
pourivasen (Nr. 66), som var et Vrag, men
et dejligt Vrag, som vel var sine 1400 Kr.
værd, og Nr. 79 en Daase, et Unikum og
i sin Bemaling saa interessant, at dens
Ægthed endog blev draget i Tvivl, men
en af vore kyndigste Samlere, Specialist
netop paa dette Omraade, vidste nøjagtig
hvad han besad, da Hammeren faldt ved
1150 Kr.
Auktionens anden Dag var udelukkende

Den sym&o/sAe Grnppe, som G^iicAsfadf erArerrede,
nefop som MyAAen Arød Ind orer Aam

BaeeAns med Faanen,
son! Aefa/!es med Dr.

forbeholdt Porcellænsfigurerne. Paa Ud-
landets store Porcellænsauktioner er Pla-
stiken altid Interessens Brændpunkt og dér