Samleren: kunsttidsskrift (1.1924)

HUNDREDAARS-JUB1LÆET
UnA?r forAoM, Aemme/ o/ Snerorsyn, TMong'o; poo /n7orosso og- /ors? cg M'</s7 Æangcf pac
Penge og w'rgeAg Pore^ooe/ee /ro S?ofsmog7ens &'de, er t/e7 aMgeve/ /yAget/ee ATænt/, Aes/æ/e7 a/
A^erHgAed 777 7^ans7en og 7Va77onon, o/ .sA'oAe en So/n77AF, der Aon 7oa7o Sammen/Tgnf'ng med de//es7e.


W WV1S man sammenligner et gammelt Museum,
H som for Eksempel Galleriet i Dresden, med et
, ; L nyt, som for Eksempel Museet i Berlin, vil Ad-
Æ Æ skillige sikkert føle sig paavirket af, at Opstilling
og Ophængning paa det gamle Museum synes forholdsvis
tilfældig og forvirret, mens det Nye overalt bærer Præg
af noget planmæs-
sigt, noget ensartet
og smagssikkert.
Kunstens Begreb er
jo som bekendt uhy-
re kompliceret og
beror paa mange
forskellige Ting —
Farvernes Mangfol-
dighed og Farvens
Forenkling, Stof-
gengivelsens Sand-
druhed, Følelsen for
Opbygningen af det
kubiske Rum ved
Flader, eller Linjer-
nes Sammenspil, —
og det er naturligt
og ligetil, at en
Kunstsamling, der
er præget af for-
holdsvis ensartede
Synspunkter (og
disse beror jo for
en stor Del paa
Tidsaanden og Ti-
dens Smag), vil vir-
ke bedre afstemt og
direkte behagelige-
re for Øjet — som
77eR;e7 direkte be-
hageligere — end
en Samling, der er
skabt gennem læn-
gere Tid af uensar-
tede Synspunkter,
er lagdelt af Epo-
kernes Beskaffen-
hed. Det forandrer jo ikke Sagen, at Enkelte muligvis vil føle
det anderledes; der findes Kunstelskere, som helst støver
omkring paa et Museum som paa en Marskandisers Lager,
og netop føler sig i deres Es ved at lede efter Skattene
mellem falmet Flitter og værdiløst Glimmer. Men selv om
man indrømmer Sandheden af det franske Mundheld: »un
chef-d'oeuvre se n'abime jamais«, et Ord, der selvfølgelig
gælder ligefuldt, selv om Mesterværket hænger i daarlige
Omgivelser, saa skader det ikke, at den grundliggende
Ordning i et Museum refererer sig til æstetiske Synspunk-


ter, saa de enkelte Værker, ved at »staa godt til hver-
andre«, kan støtte hverandre, ophængt i Grupper med Hen-
syntagen til Farve, Stil og Opfattelse, — istedetfor at
være baseret urMuMrench? paa Forhold, der er Åhmshm for-
holdsvis uvedkommende, — kronologiske eller lignende.
Man kan ofte af den ukritiske og forvirrede Udfyldning
af Vægfladerne i et
Museum faa be-
kræftet Mistanken
om, at de fleste saa-
kaldte Kunstvenner
i Virkeligheden ik-
ke har mere Idé
om, hvad de sysler
med, end for Eks-
empel en Bonde,
der bliver Krigs-
minister, har Idé
om strategiske Op-
gaver.
Som »Statens
Museum for Kunst«
nu fremtræder med
sine Samlinger, har
man baade en be-
tryggende Følelse
af at befinde sig
paa et Sted, der har
sin Historie, — der
er intet parvenu-
agtigt, intet »Gul-
laschpræg«, og til-
lige føler man, at en
kyndig Aand har
præget Stedet og
formaaet at gøre
hver Sal til en
kunstnerisk Enhed,
i sin umiddelbare
Virkning paa Øjet,
en kunstnerisk Hel-
hedsvirkning af sti-
mulerende og for-
friskende Art.
En Kunstsamling maa røgtes som en levende Organis-
me, der er i stadig Vækst. Og Statens Museum for
Kunst er ikke, som for Eksempel Rosenborg, et Pulter-
kammer, hvor Kostbarheder og Kuriositeter med Affek-
tionsværdi samler Støv i Stilhed og kun sjælden be-
skues af pligtopfyldende Mennesker, der betragter Be-
søget som en Lidelse, der skal overstaaes, blandt an-
det fordi man bagefter, naar man kommer ud i den fri-
ske Luft, nyder denne desto mere af fulde Lunger. Sta-
tens Museum for Kunst bestaar nn af en Række store, fesf-

67