Samleren: kunsttidsskrift (1.1924)

lige, maierismykkede iRum, der hver for sig har sit særlige
Skønhedsindtryk, hver for sig giver sit Bidrag i Hymnen
til Skønheden og So/en, — Farvernes og Formernes straa-
lende Ophav.
I Aaret 1821 undfangedes Tanken om at samle den Skat
af værdifulde Billeder, som fandtes rundt omkring paa de
kongelige Slotte, i et ordnet og offentlig tilgængeligt
Galleri. — Før denne betydningsfulde Begivenhed fandt
Sted havde forskellige danske Konger, med større eller
mindre Forstaaelse og Interesse, samlet paa Billeder af
ansete eller mondæne udenlandske Malere. Indenfor Lan-
dets Grænser fandtes ingen Kunstnere af virkelig Betyd-
ning — ihvertfald ingen
dunsÆe — før Vigilius
Erichsens, N. A. Abild-
gaards og Jens Juels Tid.
Af de oldenborgske
Konger synes Christian
den Fjerde at have været
den første, som besad
udpræget Interesse for
bildende Kunst. Spengler
fortæller, at han bestilte
Malerier hos Salvator
Rosa, Michelangelo, Ca-
ravaggio og Jordaens;
han tog Carl van Man-
dern i sin Tjeneste og
skabte derved den første
Mulighed for, at Maler-
kunsten kunde omplantes
indenfor Landets egne
Grænser. Christian den
Fjerde var imidlertid ef-
ter al Sandsynlighed
baade den første og den
eneste danske Konge
med personlig Smag og
Forstaaelse for Kunst.
Hans Efterfølger, Frede-
rik den Tredje, gav sig
ganske vist selv af med
at male i Olje og købte Billeder af den galante Italiener
Luca Giordano, ligesom han underholdt Carl van Mandern
og Abraham Wuchters; men hans Maleriindkøb fretnbyder
iøvrigt ingen særlig Interesse, og hvad de andre oldenborg-
ske Majestæter angaar, er der ikke meget at bemærke
udover, at Frederik den Femte knyttede til Hoffet en tysk
Malerihandler, AiorelF, og gjorde ham til Kunstkammerfor-
valter; denne Morell foretog »for kongelig Regning« ad-
skillige Maleriindkøb paa Rejser i Italien og Nederlande-
ne, og erhvervede blandt andet paa den celebre Auktion i
1763, der spredte Kardinal Valenti Gonzagas Samling for
alle Vinde, Malerier af Andrea Mantegna, Lippi og af
Luini, — hvis Billede af den hellige Katharina dengang
aptoges for at være malet af Leonardo da Vinci. Morell
har forøvrigt den store Fortjeneste for en latterlig ringe
Pris at have skaffet Danmark et af Rembrandts aandfulde-
ste Arbejder: Christus i Emaus, et Billede, der ved sin

ædle Simpelhed, sin fortællende Stemning og sin dybe In-
derlighed maa betage enhver Tilskuer. Morell levede og
virkede endnu under Christian den Syvende, men det vil
næppe undre nogen at høre, at denne aandssvage Fyrste
ikke følte nogen større Begejstring for Kunsten eller For-
staaelse af sin Stilling som dens højeste Beskytter.
Lorentz Spengler efterfulgte Morell i Aaret 1771. Han
var oprindelig en fattig Kunstdrejer fra Schaffhausen, men
blev altsaa dansk Kunstkammerforvalter, og vi kender ham
fra Vigilius Erichsens Portræt paa Kunstmuseet. Hans
Søn, Johan Conrad Spengler, arvede Embedet efter ham,
og denne Spengler har knyttet en særlig Interesse til sit
Navn derved, at han forfattede et Skrift, som forholdsvis
udførligt behandlede det
danske Kunstkammers
Historie og omtaler L?;7-
/edgaHeHcfs Opstaaelse
for hundrede Aar siden i
en Redegørelse, der be-
gynder saalunde:
»Ved kongelig aller-
naadigst Resolution af
3dje Februar 1821 blev
det befalet, at en sdenf;'-
Fortegnelse eller cofu-
/ogug rafsonné over de
kongelige Kunstsamlin-
ger skulde forfattes;.
Det kongelige Kunst-
kammers Locale var saa
indskrænket, at kun en
Fierdepart af de kongeli-
ge Malerier der kunde
stilles til Skue, det konge-
lige Bibliothek behøvede
desuden høilig hele Plad-
sen. Dette bevægede hs.
Excellence, Overhofmar-
skal Hauch, der er Kun-
stens lige saa ivrige Ven
som han er Videnska-
bens udmærkede Dyrker,
til at andrage for hs.
Majestæt om at indrette et midlertidigt Locale for de kon-
gelige Malerier paa det gienopbygte Christiansborgs Slot.
Det behagede hs. Majestæt under 77L? /un; 7524 allernaa-
digst at bifalde dette; Begyndelsen til Maleriophængningen
skete med de italienske Mestre Efteraaret 1825.«
Fra et vist Synspunkt kan man altsaa forfægte, at
Jubilæet fejres et Aarstid for tidligt, idet »Lokalets Ind-
retning« jo ikke er den mest fundamentale Forudsætning
for, at Museet kunde betegne sig som saadan.
Cirka Nihundrede Billeder blev samlet i dette Danmarks
første Billedgalleri, og skønt adskillige af disse Malerier
er blevet udrangeret i Aarenes Løb, hører mange af dem
stadig til Museets bedste Ting: der var Billeder af Aart
van der Neer, Paulus Potter, Rembrandt, Ribera, Ruis-
dael, Blomaert — af denne sidste er der udrangeret et
Billede: den store Figurkomposition, der oprindelig kaldes
»Jupiter og Antiope«, senere »Hercules og Omphale«, —


fføf&e/^ n?ø(fer yaca& von 7Vzy&a /ean (fe Trance

52