Samleren: kunsttidsskrift (1.1924)

fund etter ottekantet Pavitton, med Kuppettag, i Midten.
Det er sandsynligvis »Lysthuset med de tre Porte«, der
i et Regnskab betegnes som staaende »over Porten«. Med
dette Udtryk tænkes der maaske nærmest paa det øverste
Lysthus. Thi denne Bygning, der paa Heidens Kort af 1649
mindre heldigt angives ved en skæv Rektangel, stod netop
over Porten ud til Grønne Bro.
Tit venstre herfor, yderst i Bittedet, ses Børstaarnet.
Til højre for Stottet først Blaataarns Spir, dernæst Hettig-
aands-Kirkens Taarn. Stotshotmen og dens Grav er om-
givet af et Pattisadeværk, og foran dette tigger Fogedens
Hus, Statdene og vistnok Portnerens Hus.
Omtrent ud for det nordtige Taarn ses paa Tegningen
et enkett Træ. Det staar omtrent tige ud for Indgangen tit
Stottet, paa et undertigt Sted og i en Ensomhed, som om
der var forbundet en særtig Ejendommelighed med det.
Vi gætter paa, at det er det Træ — Skæbnetræ, Lykke-
træ, — som Christian IV. efter ætdgamme! Skik ptantede
ved sin Søn Hertug Frederiks — senere Kong Frederik
HI.'s Fødset. Han kom nemtig tit Verden 1609, netop paa
den Tid, da hans Far havde det »store Lysthus«, siden
katdet Rosenborg, under Bygning. Dette var i sin oprin-
detige Størretse kun hatvt saa tangt som det nuværende
Slot, saa Træet har haft mere Ptads omkring sig end nu
og har sandsyntigvis dannet et Midterparti i et Haveanlæg.
At det var et Træ, der særlig skutde værnes om, fremgaar
af Regnskaberne, hvor der forekommer Udgifter tit Opsæt-
tetse af et Rækværk omkring det.
Af Frederik III.'s Skæbnetræ har vi endnu en Rest, et titte
Stykke Træ i en Medaillon, tiggende paa Rosenborg. Det
har tidtigere været opbevaret paa Kunstkammeret, i hvis

Inventar af 1737 S. 824 man tæser under Nr. 5:
»Et Stykke Træ indfattet i Guld; paa den anden Side
er (en Fremstitting af) et Træ med fem Grene. Paa Stam-
men staar at tæse
F. tit.
Non sine omine ex tribus superstes.
(d. e.: Varsetsfutdt staar Du atene titbage af tre!). »Er af
et Træ, som blev ved; Magt, da de to — for hans Brødre
ptantede — gik ud.«
Naturtigvis har Digterne haft fat paa denne Historie
med deres Besser-machen. Da Kronprins Frederik (IV.)
i 1693 kom hjem fra ttatien, hvor han sikkert havde staaet
mere tit Skaglerne, end de for hans fromme Moders Øjne
bestemte Dagbøger tader formode, præsenterede en Hof-
poet ham et titte Gratutationsvers i Antedning af hans tyk-
ketige Hjemkomst. Og heri hedder det med digterisk Fri-
hed og med Hensyn tit Hertug Frederik (HI.)'s Ophotd i
Sorø i hans unge Dage:
»Mærkværdig var det, som ved Soer sig mon titdrage
med Eders Farfader udi hans Ungdoms Dage,
Et Løv (d. e. et B!ad) fatdt paa hans Hat ned af det ranke Træ,
man kunde paa det Btad hans Navn og Krone se.
Et vist Præsagium og Tegn det skutde være:
D,en Herre skutde dog en Arvekrone bære!«
Men denne Version maa uden Tviv] betragtes som en
Forktaring paa Medaittonen og den udmærkede Digters
Ønske om at faa det i Kongens Øre saa tiftige Ord: Arve-
krone med ind i Teksten.
Setv om den sidste Overlevering er paa Vers, hotder vi
dog ubetinget paa Træet ved Rosenborg.

JOHANNES LARSEN: TO EDERFUGLE - TRÆSNtT
(SELSKABET FOR ORAFtSK KUNST)


Det er ganske ube-
stridt et af de smuk-
keste Btade, nogen
Kunstforening her i
Landet har budt sine
Medtemmer. Johannes
Larsen er næppe no-
gensinde i et grafisk
Arbejde naaet højere;
alt i dette fortræffetige
Træsnit er typisk for
det bedste hos den yp-
pertige Kunstner, den
monumentale Hetheds-
virkning, den sikre
Udfyldning af Fladen,
den suveræne Udnyt-
tetse af atle Træsnit-
tets Mutigheder i Kon-
trastvirkningen mettem
hvidt og sort, alt er

/o/?annes Larsen; 7 a Æefe/^agVe 7rcesnfL (37X47^

samarbejdet tit et Re-
suttat af sjætden Het-
støbthed. 1 Virketighe-
den er den Pris, nye
titkommende Medtem-
mer har kunnet erhver-
ve dette i kun 300 Eks-
emptarer trykte og sig-
nerede Btad for (15
Kr. 10 Kr. i Ind-
metdetse), saa bitlig,
at det er forstaaetigt,
at Setskabet hurtigt
maatte tukke for yder-
tigere Titstutning. Det
er et Kunstbtad, man
ikke behøver særtige
profetiske Evner for at
spaa inden faaAar ikke
kan erhverves under det
3 å 4-dobbeite Betøb.