Universitätsbibliothek HeidelbergUniversitätsbibliothek Heidelberg
Metadaten

Samleren: kunsttidsskrift — 1.1924

DOI Heft:
Nr. 5 (Maj 1924)
DOI Artikel:
Grunth, Kai: Max Lester Auktionen
DOI Seite / Zitierlink: 
https://doi.org/10.11588/diglit.31879#0127

DWork-Logo
Überblick
loading ...
Faksimile
0.5
1 cm
facsimile
Vollansicht
OCR-Volltext
MAX

LESTER AUKTtONEN
A*a/ Gran/A /orAr/7fr om For/øAe/ at </m motf soa mejon /n^rosso /mø(/øw/ø /UAZZon
over Max Aos^ers Ma/er/er og' Ara?/rr sær/Zg reA Ae/ / /Sr//A/en /ørs^gfogn'no B///eAe.
ÆcAsosAo/gs Mos/ergaard, /// Ar//Ae/Aer Any//er s;g on /AAe Ao/7 n/n/oros^a/:/ A//s/or/e.

-g—-^ET var umiskendeligt at Auktionen
K ) over Direktør Max Lesters Male-
H rier var imødeset med megen
Spænding. Besøget ved Eftersynet i Kunst-
foreningen var overvætdende, Katalogsal-
gets Størrelse og den Ivrighed, hvormed
man erkyndigede sig om Vur-
deringspriserne, var Udsiag af
en ikke aimindeiig Interesse,
der bevirkede, at man paa
Forhaand stillede følgende
Horoskop: Glat forløbende
Auktion med Priser betydelig
over Vurdering.
Resultatet af Auktionen blev
imidlertid noget anderledes
end ventet. Det blev en af-
gjort Sukces for saavidt som
Totalbeløbet, den indbragte,
laa betydeligt over Vurderin-
gen, men Forløbet blev mindre
glat, end man paa Forhaand
havde troet, idet Priserne led
af en mærkelig Mangel paa
Egalitet. Publikums Interesse
havde samlet sig i forskellige
Brændpunkter, saaledes, at
der om disse enkelte Billeder
blev haard Kamp, medens man
forholdt sig køligere overfor en hel Række
ingenlunde daarligere.
Forud for en Beretning om selve Auk-
tionsforløbet vil det maaske være rigtigt
at se lidt nøjere paa Samlingen som saa-
dan og mulig at paapege Grunden til For-
teeiserne.
Direktør Max Lester var kendt som en
meget dygtig Forretningsmand og en klog
Sander. Midlerne til Erhvervelse af Sam-

lingen har været tilstede i rigelig Mængde,
saa af den Grund var næppe noget Billede
ladet i Stikken om da Lysten har været
tilstede. Heller ikke var det nogen »Krigs-
samling« i den Forstand, at den var hur-
tigt sammenkøbt paa et Tidspunkt, hvor

Materialet var knapt paa Grund af over-
vældende Efterspørgsel. Grunden til Sam-
lingen blev lagt for over 20 Aar siden. Man
maa, for at danne sig et rigtigt Billede af
Samlingen som Helhed, huske, at dette kun
var første Del, og at en ganske tilsvarende
kommer frem til Efteraaret, men Delingen
er foretaget med Skønsomhed, saa Karak-
teren vil næppe ændres. Om Smagen kan
der, som bekendt, altid være delte Menin-
ger, ud fra noget bestemt
kunstnerisk Synspunkt har
der næppe været købt, men
ét er sikkert, hvert Billede
havde en Egenskab i en el-
ler anden Retning, som
man fæstede sig ved, som
oftest noget populært, en-
ten i Motivet, Udførelsen
eller en indsmigrende Far-
vevirkning. Samlingen kan
maaske bedst karakterise-
res ved Begrebet »fin Pub-
likumssmag«. Det var ku-
rante og som Kapitalanlæg
klogt købte Billeder.
Nu var der det særegne
ved Samlingen, at den i
Modsætning til mange an-
dre herhjemme næsten kun
rummede Kunstnere af et
bestemt Slægtled, de saa-
kaldte Firsernes Malere:
Julius Paulsen, Viggo Jo-
hansen, Zahrtmann og
Ring, og om dem gruppe-
rede sig Krøyer. Joakim

Skovgaard, Hammershøj m. fl. Den ældre
danske Malerkunst var ikke mere eller væg-
tigere repræsenteret end at den lige akku-
rat konstaterede sin Tilstedeværelse. Prin-
cippet er maaske i og for sig rigtigt, det er
lettere med Billeder af en begrænset Kreds
af sammenhørige Kunstnere
at danne et mere afrundet og
harmonisk Hele indenfor et
Hjems Vægge, end naar man
som Skik og Brug er begyn-
der med Jens Juel og ender
med Larsen Stevns eller Wil-
lumsen. De, der samler paa
den hypermoderne Kunst er
som Regel Principryttere og
falder derfor ikke i Fristelse.
Men det var netop denne
Begrænsning til enkelte Kunst-
nere, der prægede Auktionen,
der var forholdsvis for mange
Billeder af samme eller gan-
ske lignende Malere til at Pri-
serne kunde holde sig friske
hele Vejen med det i Øjeblik-
ket lidt indskrænkede Marked.
Navnlig de 15 Billeder af Ju-
lius Paulsen viste store Sving-
ninger. Det lille »Jæger ved
en solbelyst Stubmark« blev godt betalt
med 3075 Kroner, og dog havde det ikke
undret, om det var gaaet endnu højere ef-
ter den overordentlige Lykke, det gjorde
ved Eftersynet, men det blev det højst be-
talte af Paulsens Billeder. Forholdsvis bil-
ligst gik af disse Nr. 68 »To Kvindemodel-
ler« med 335 Kr. og Selvportrættet med
475 Kr. Det meget smukke »Hamburgs
Havn« naaede 1150 Kroner og »Maaneskin


77?. P/??///)sen.' Rxi/ye ?' c;?


Zn/?r/f7?Rf?f?.' /ofn/n; C/?a//a/Ze DoroMea Æ?e/?Z


De/ on?s/r/7f/e Afa/er? af DcAers&erg, efe/ /?7///^ere /?ar være? sa/g7 sa/7? en

79
 
Annotationen