Samleren: kunsttidsskrift (1.1924)

-BOGEN-
ERNST OOLDSCHMtDT: FRANSK MALERKUNST

W ^T*ARL Madsen, hvis intuition, Aandfuidhed og
Kundskab stadig vejer tungest til indenfor dan-
ske Kunsthistorikere, og Wilheim Wanscher,
hvis Temperament og geniaie, impuisive, efter
nogies Mening iidt for iunefuide Afhandlinger altid væk-
ker interessen, enten han saa ægger tii Modsigeise eller
Bifaid, — suppieres udmærket af Malerskribenten Ernst
Goidschmidt, hvis Flid og Grun-
dighed er parret med en sprog-
lig Kultur, som gør Læseren vel-
tilpas.
Hans Værk om Frankrigs Ma-
lerkunst projicerer et køligt
blændende Lys ned over det at-
tende Aarhundredes Kunst i det
Land, der efterhaanden mere
end noget andet er blevet Fore-
gangsland paa disse Omraader.
Med stor Snildhed aabner han
sin Afhandling saadan, at Læse-
ren straks føres til det Maler-
kunstens grundliggende Pro-
blem, som det fordum debattere-
des af efe P;7e,s, Lebrun og Fe6-
6;'en.' »Er Kunsten Farve eller
Linje, Stof eller Aand?« og han
fremfører de Synspunkter, som
mobiliseres under Debatten: —
»Tegningen er Aand, Farven det
laverestaaende«, eller: »ingen
Kunstner bør være uvidende
om Mathematik, Geometri, Mu-
sik, Historie« o. s. v., — Ud-
sagn, som kendetegnede Striden
mellem »Beundrere o/ Mono o/ Aferb'cfs Lev/;e<7« og »<7c
syv Su/rramenfcrs 77*o/asfe«, mellem Farvens Forfægtere
og Linjens Apostle. — Fordybelse i Tegning og Komposi-
tion blev som sædvanlig et Tegn paa Lærdom, paa Be-
undring og Forstaaetse af de gamle Mestre; og Farven blev
den ny Tids Løsen.
Goidschmidt begynder med en udførlig Omtale af bl. a.
/7yocmf/m /?/geourf, Lorgfl/féres og 7?o6e/7 Tournm/es. Af-
snittet om Anfo/ne WoFcau er en ypperlig lille Afhandling
om denne Maler, Skiferdækkerens fattige Søn, hvis Syg-
dom og Hæslighed foraarsagede, at han aldrig selv fik
Del i den Kærlighedslykke, han skildrer, og hvis Bryst-
syge, efter en Biografs Sigende, udkrystalliserede hans Føl-
somhed og Fantasi. Modsætningsforholdet hos en syg fat-
tig Kunstner mellem hans »Sæders Renhed« og hans »li-
bertinage d'esprit« er et ofte forekommende Fænomen;

Driftsekspansionen straaler ud i febergult glødende Far-
ver. Goidschmidt paapeger iøvrigt, at Watteau — ligesom
saa mange andre store franske Kunstnere lige ned til van
Gogh — handlede efter den Recept, som angives i Fenons
berømte Ord: »je prend mon bien, ou je le trouve!« Sam-
menstillingen af Watteaus »Overraskelsen« og Rubens
»Kermesse« giver et eklatant Bevis herfor.
Afsnittet om den glimrende
Tekniker /con Bopb'sM C/;a/*eb'n
er ligeledes saare interessevæk-
kende; forøvrigt kan man her
næppe lade være at drage en
Parallel mellem Maleren Char-
din og Kunsthistorikeren Goid-
schmidt. — Goncourf har i sine
Notater om Chardin skrevet:
»hans Farve er sat op som et
Broderi i store Sting uden at
være samlede«; der er noget af
den samme pastose Fremgangs-
maade i Goldschmidts Stil, men
ligesom han selv, til Goncourts
Udtalelse, føjer en Bemærkning
om, at den mellem liggende Tid
har samlet Farven til et levende
Hele, saaledes føler man, efter
at have tilendebragt Læsningen
af Goldschmidts Bog, det læste
bundfældet i Sindet som et i An-
læget kraftigt og i Detaljen ud-
tømmende Billede af absolut
Helhedsvirkning. Den maleriske
Idé, forkyndt af en Farvens
Tilhænger, kan næppe præci-
ceres enklere end hos Goidschmidt, naar han udbryder:
»Konturerne eksisterer, ret beset, ikke; der er kun Grænsen
mellem Legemer i Rummet, Skellet mellem Kuber, Far-
ver og Stoffer; Chardin har sanset det alt i et Drag, han
udtrykker sin intense Fornemmelse af Tingenes indbyrdes
Relationer, selve Rummet er hans Materiale.«
Og ligesom Goidschmidt endvidere siger om Chardin:
»ingen Rift af Blod, ingen Spor af Oplevelser kendes i
Chardins Kunst«, — saaledes kunde man hævde, at, medens
f. Eks. IVanc/icrs Artikler altid bærer Præg af en ustyrlig
Kraft, en voldsom, eruptiv, personlig Tilegnelse af det fore-
liggende Stof, ja, af en Subjektivitet, der virker suggere-
rende, — saa er Goldschmidts Afhandling præget af Objek-
tivitetens Rolighed, af forfinet Iagttagelsesevne, af spids
og sikker Analyse.
/ose/ Peferse;?,



76