Samleren: kunsttidsskrift (1.1924)

Y N O

RE DANSK KUNST

Vz /or/sæ/Z^r z/c/zzze Go/z^ ^crzczz
m^(/ (fan /nag^f z/yg'/z^ ^/zzz/zg'
a/r^pan/nanfarancfa Ma/er Æz/varz/
Wafa, /ziz/^ az/przc^ez/e Far^a-
sans ag^ /zafa Gz/^z/zZ/zz^ /zar /ar/
/za/n / an 5/a(/^a na/ara 7'zZ/rzzy/-
n/ng" /// (/an n//ra n:o(/arna /fnn$/.

E(/rar(/ \Va/a /zar nza(/ /?a//a
nzan/, a/ /zan ar ^aa /rcnz/Z a/ (/a/
Arnn5/zn/araMara(/aPzz/z/z/(zznz,a/an
nærnzara Præsan/a/zan ar arar/Za-
z/zg, ag /zar (/a//ar / 3/a(/a/ iza/g/ a/
præ^/aara s// Syn paa (/an nza(/arna
Ma/arsRa/a, (/an^ Naa/ og Mz'z/Zer.

EDVARD WEIE



m *^ET vi! være svært i faa Ord at give en Defini-
m tion af moderne Maierkunst, der i sig seiv er
.] H et temmeiig vidtløftigt Etnne, dog rent pro-
H grammæssigt kan det maaske siges saaiedes:
Det, moderne Materi vit, er at nærme sig den ydre
Verden gennem et intenst Studium af Naturens poetiske
Rigdom af Farve, saatedes, at setv Formen opbygges af
tutter Farvenuancer, et Studium, som vor hjemlige, rent
ittuderende Naturatisnie ingen Begreb har om.
Dernæst, at bruge denne Verden som Middet tit at gen-
give indre digterisk Optevetse, og give det fra sig igen som
en helt ny Natur. Dette er som ovenfor sagt rent program-
mæssigt udtrykt.
Med Hensyn til Vejen, der har ført frem tit denne Kunst,
og Midterne til at udøve den, kan dette siges.
Den franske Naturalisme, Monet, Sistey, Renoir, Ce-
zanne o. s. v. har anvist Materkunsten dens eneste rette
Omraade og Udtryksform, den rent billedmæssige Fremstil-
ting, før den Tid henholdt den sig til det poetiske og
titterære. Senere har den norske Kunst, Munch, Karsten,
Heiberg, titført denne Begyndetse ny Næring derved at
deres friske, geniale Instinkt og tøsstupne Kraft har givet
den et stort artistisk Skub fremad, som saa Svenskeren
Kart Isaksen har ført frem tit Futdkommenhed gennem
sin simple, geniale Benyttelse af Farvens Kontrastvirk-
ninger.
Dette i Forening med de ny Strømninger, Kubisme og
Expressionisme, har givet Materiet Midter i Hænde, det
atdrig før har haft, det er disse Midter, der som foreløbig
Exersits tit den kommende Kamp har forskrækket Folk i
de senere Aar, og som saa mange ktoge Hoveder har skre-
vet tøst og fast om. Dette er efter min Mening, hvad det
drejer sig om. Men dertil kunde jeg for egen Regning
have Lyst at tilføje følgende:
Man vi) maaske kunne forstaa, hvor vanskelig den Kamp
er, som moderne Kunstnere tnaa føre. Paa den ene Side det

overvætdende Stof, som kræver et atdrig hvilende Arbejde
(man fandt hos Kart Isakson efter hans Død henved nogle
og tredive Gentagetser af et og samme Motiv, hvori han
Stykke for Stykke havde nærmet sig det endetige Maat),
paa den anden den fæiske Modstand og mange Gange lige-
frem Forfølgelse. Kunstautoriteter er der intet at vente af,
og saa et ligegyldigt og vitdledt Publikum.
Endelig er der noget i høj Grad trøstesløst for moderne
Kunstnere ved at komme frem med deres Arbejde, frareg-
net naturligvis for Epigoner og ligefrem Humbugsmagere,
der altid opstaar som Paddehatte under enhver ny Epoke,
og som adskillige Folk, der ingen virkelig Kustforstand
har, føler sig kaldet til at sige god for, og kun gør ondt
værre, da de ikke kan kende Skidt fra Kanel. Den højeste
Form for Kunstopfattelse, Folk kan svinge sig op til, er
Genkendelsesglæden, det at kunne se, hvad det forestiller
og om det ligner, men det er det banaleste kunstneriske
Standpunkt, man kan staa paa, den ydre Form er og bli-
ver en underordnet Sag fremfor det sjælelige og artistiske
Indhold. Paa den anden Side er selvfølgelig den ydre Form
ingen Hindring; som ovenfor sagt vil den endelige Kunst
være at forene det ene med det andet, men først Hoved-
sagen.
Desuden. Man maa opdrages til at forstaa, at det at se
paa Kunst er et Stykke Arbejde, der skal gøres, man maa
selv arbejde med i sin Fantasi, Kunsten lader sig ikke saa-
iedes give ind med Skeer, det er ikke det samme at sætte
sig ind i et Kunstværk som f. Eks. at gaa i Folketeatret
og overvære »Nøddebo Præstegaard« og gnaske en Pose
Konfekt til.
Kunde man begribeliggøre Folk, at Kunsten ikke blot er
til Lyst, saa vil meget være vundet, blandt andet maaske
at de Kunstnere som nu sætter svedige Kræfter ind paa
at føre Maleriet frem til en ny Form, kunde undgaa som
Tilfældet nu er, baade aandeligt og timeligt at blive klemt
ihjel.