Samleren: kunsttidsskrift (1.1924)

O. HAAS'S OG H. A. GROSCH'S
KOBBERSTIK EFTER
C. A. LORENTZEN'S MALERIER
FRA NORGE — H.
Kobberstikkeren Heinrich August Grosch
var født i Ltibeck i 1763 og kom til Kø-
benhavn omkring 1782 for at uddanne sig
tii Kunstner paa Akademiet her. Dette for-
lod han i 1793 efter at have vundet den
lille Sølvmedaille og slog sig saa paa
Gouachemaleriet, samtidig med at han
fortsatte sin i 1790 paabegyndte Virksom-
hed som Kobberstikker. Af hans ikke helt
faa og ikke altfor fremragende Kobberstik,
der mest bestaar af Prospekter, skal her
kun nævnes de med Motiver fra Norge,
som han stak dels efter C. A. Lorentzens
og Erik Pauelsens Malerier, medens han
var her i Landet, og dels efter egne Teg-
ninger, som han dels udførte under en
Rejse til Norge i 1810, og dels efter at
han fra 1812 havde taget Bopæl deroppe.
Deroppe — i Kristiania — døde han i
1843, efter at han til 1840 havde været
Lærer ved den i 1818 oprettede Tegne- og
Kunstskole, som han var en af Stifterne af.
Da hans Virksomhed som Kobberstikker
saaledes faider i to Lande, er det betyde-
ligt vanskeligere at faa Rede paa hans
norske Prospekter, end paa Haas's, men
ved elskværdig Imødekommenhed baade fra
Universitetsbiblioteket i Kristiania og fra
det norske Nationalmuseums Kobberstik-
samling, er det lykkedes at fremskaffe ne-
denstaaende Fortegnelse paa ialt 24 Blade.
Af disse er de 14 første efter Lorentzen,
No. 15 og 16 efter Pauelsen og Resten for-
modentlig efter Grosch's egne Tegninger.
De første 15 er sandsynligvis dem, som
Grosch selv i 1807 udtalte, at han indtil da
havde udført, og af disse er No. 1—8
igen de i Krohn's Fortegnelse under No.
1024 nævnte. Der er de anførte som ud-
komne i 1797, i hvilket Aar der ogsaa ud-
kom et Hefte norske Prospekter med 8
Blade, men da Grosch paabegyndte Serien
i 1795, skal det vel forstaas som udkom-
ne indtil 1797. Derimod er Aarstallet
1797 for de under No. 1025 sammesteds
nævnte, absolut forkert, da de med de fran-
ske Titler, er de — No. 17—21 —, som
han udførte i Norge til: »Malerisk Rejse
i Norge«, som der udkom første Hefte
samt et Blad af andet Hefte af i 1821.
Hvad Formatet angaar, er de 16 først-
nævnte i omtrent samme Størrelse som Ge-
org Haas's Stik, nemlig ca. 30X38 cm,
medens No. 17—21 er ca. 22X31 cm, No.
22, 26X38 cm og No. 23—24, som er trykte
paa et Blad, er 14X22 cm hver.
Grosch's Stik findes baade sorte og ko-
lorerede, men kun i gamle Tryk, og er der-
for gennemgaaende sjeldnere end Haas's,
men da de ikke er saa godt udførte som
dennes, er Prisen omtrent den samme som
for Haas's Blade i gamle Tryk. Boghandler
Schubothe havde ogsaa Lager af Grosch's
Blade til 50 Øre endnu i 1874, men kun af
de her i Landet udkomne og kun af No.
1—4, 6—8 og 10—15.

De 24 Stik er:
1. Schaaning Fossen.
2. Louisenlund paa Eger*).
3. Indløbet til Frederikshald. :
4. Houg Fossen.
5. Paradiisbakken ved Bragnæs.
6. Frederikshald ved Jem-Kollen.
7. Baerums Jernværk.
8. Tistedahls-Fossen.
9. Schaaning Fossen i Tistedahlen ved
Friderickshald.
10. Tistedals Elven fra Vedengaard til
Frederikshald.
11. Søen Fem fra Vedengaard.
12. Sarpefossen fra Borgegaard Side.
13. Helvede paa Eger.
14. Kerbo, fra Vejen mellem Bragnæs og
Christiania. (Kjørbo i Sandviken.)
15. 1 Tistedahlen.
16. Christiania fra Tøien.
17. Chute d'eau de Tisdedal.
18. Fridericksteen.
19. Vue de l'cglise de Fodevang.
20. Vue de fleuve Ule. (Uglefossen).
21. Vue de Rukan Foss. (Rjukanfossen.)
22. Udsigt fra Vedengaard over Tisteda-
len til Friderickshald og Grænsen af
Sverrig (samt samme Tekst paa
Fransk).
23. Vue du pont d'Osøi.
24. Vue d'Østre Sponnevig.
Hermed maa saa Fortegnelsen over Stik-
kene efter Lorentzens norske Malerier slut-
tes, men for Fuldstændighedens Skyld skal
nævnes at en Franskmand, J. Merigot, har
stukket og udgivet i London flere af de
samme Motiver som Haas og Grosch, men
i større Format (38,5X54 cm), bl. a.:
»Vue de la chute d'eau appellee la petite
Leer-Foss dans la voisinage de Dronthem
ville en port, de la Norvege Septrentionale.«
Lorentzen del. og P. Vanlerberghe pinx.,
samt samme Tekst paa Engelsk og:
»Vue de Silke-Saugen, pres de la chute
d'Eau de Hønefoss, dans la Norvége Meri-
dionale.« Pauelsen del. og P. Vanlerberghe
pinx. og samme Tekst paa Engelsk.
De er pæne og sjældne og kendes kun
omhyggeligt farvelagte. Prisen paa dem
erca. 200 Kr. pr. Blad. C./ensen.
*
AUKTIONEN OVER AFD.
ETATSRAAD EMIL GLUCKSTADTS
MØNTSAMLING
Det var denne Gang kun de danske Møn-
ter, der kom under Hammeren og det skete
under den livligste Tilslutning fra vore
Numismatikere. — Ogsaa Udlandet var re-
præsenteret, ikke i stærkt Tal, men meget
købekraftigt og Resultatet blev at næsten
alle Guldmønterne udvandrede, og en ikke
ringe Del forlader vel ogsaa vor Verdens-
del.
*) Af den tyske Kobberstikker J. A. Darnstedt (1769—
1844) findes et iihe Stik (8X12.5 cm) med samme Titei
efter en Tegning af Grosch benyttet som Titeivignet
i et Værk, udkommet omkring 1805.

Vi skal nævne at Nr. 924: En Guldgyl-
den Malmø fra 1527 gik i 1350 Kr. Nr.
1017, Guldgylden fra 1536, bragte 510 Kr.
Nr. 1129, en firkantet Guldkrone fra Fr.
H, kostede 510 Kr. og Nr. 1232, % Portu-
galøser, i sin Tid købt paa Antoine Feili's
Auktion i Hamburg, bragte 1250 Kr. Nr.
2327, 5 Dobb. Ducat, præget i Anledning
af Stormen paa København 1659, bragte
1000 Kr. og Nr. 3244, 5 Ducat, Kroneaf-
slag i Guld fra 1699, bragte 1100 Kr., som
man ser artige Summer for danske Guld-
mønter — alle de her nævnte gik til Ud-
landet.
En ikke ringe Del af de tidligere dansk-
engelske Mønter gik til England, og en Del
af de store, velbevarede Sølvmønter gik og-
saa til Udlandet. Nr. 868, den sjældne Hu-
sum Specie fra 1522, gik til Holland for
ikke mindre end 755 Kr. og samme Vej gik
Nr. 1041, Specie fra 1537, for 335 Kr. Nr.
1249, en Dobb. Specie fra 1597, bragte
endog 600 Kr.
Men ogsaa vore egne Samlere forsynede
sig godt, et Par enkelte gjorde meget store
Indkøb. Møntsamlingen gjorde ogsaa Ind-
køb og erhvervede blandt andet Nr. 1727,
Guter Groschen fra Chr. IV.s Tid, en over-
ordentlig Sjældenhed, for 120 Kr., hvad der
menes at være meget billigt.
Auktionen bragte i denne Omgang
73,000 Kr.; anden Halvdel sælges 17. No-
vember og følgende Dage, og da gælder
det foruden danske Mønter ogsaa svenske
Guldmønter og endelig Medaillerne.
*
EFTERAARETS BOGAUKTTONER
Det er forstaaeligt og klogt, at Folk
sælger deres Bøger paa Auktion, de Pri-
ser som vore to store litterære Børser dik-
terer, er nu ofte mange mange Gange over
Pari, trods det der er saa mægtigt et
Frembud. Jeg siger rent ud, at Folk ofte
er bindegale, MK ældre hidtil nøgterne
Samlere er i denne Sæson i den Grad spen-
dable, at bliver de ved paa den Vis, ender
det vel med, at de maa sælge deres Skjorte,
hellere end holde op med at købe de for
dem saa kære Bøger. Det er særlig vor
egen Tids Forfattere, der er saa vældig i
Pris — se nu, hvad der betales for Sv.
Fleurons Bøger — lige op til 20—22 Kro-
ner trods de mægtige Oplag de er trykte i,
men det er iøvrigt snart sagt ligegyldigt,
hvad der kommer paa Auktionsbordet —
der er Købere nok, selv den gamle Jura og
Theologi har faaet Luft under Vingerne
og farer saa højt til Vejrs, at man næsten
bliver svimmel af at følge de rappe Bud.
Men alligevel — Samlere er ikke deres
gamle Kærlighed tro, Samlere har ofte mor-
monske Tilbøjeligheder, de er ustadige, det
lige som ligger i Luften at Primadonna-
erne fra 1860—90 ikke er saa attraavær-
dige mere, vi skimter det, vi ser at For-
fattere som J. P. Jacobsen, H. Drachmann,
Kjelland, Ibsen, Bjørnson og nogle andre
jeg ikke tør nævne, er en lille Kende paa