Samleren: kunsttidsskrift (1.1924)

KUNSTNERPROFILER: JEAN O A U O U ! N
/can Gaa^m'n s/cat — n:aage andre ndmærMe /CansAnere — repræsentere Danmark ved O/ymptaden ;' 4ar ;' Parts
med stn deremte Æceve/ægter, son; a//e trnnsttnteressercde Pya6enAavnere Arender /ra rSn/æg'et /oran etatens TMusenm ^o/t^ade.

Af vore yngre Billedhuggere er utvivlomt nogle af de
bedste stærkt paavirkede af Renaissancens overfrodige,
klodset-kraftige kunstneriske Vaarbrud.
/ean Gangnfn, den dansk-franske, i sit Væsen nærmest
nor/nannAs/tc Kunstner, minder mere om Vikingetiden end
om Renaissancen, hans Apparition drager Tanken mod hine
ordknappe, energiske Atieter fra Nordens Stortid, og i hans
Kunst mindes vi de gamle Sagn om Vølund Smed — han
er oprindelig ligesaa meget Kunsthaandværker som Kunst-
ner, og det tekniske Eksperiment optager ham lige saa
fuldt som det kunstneriske; saadan har det altid været i
Kunstens Blomstringstider, men i vore Dage er den haand-
værksmæssige Side af Kunsten sørgelig vanskøttet.
Det er betegnende og naturligt, at GaugÆns Hovedværk
hidindtil — det Værk, hvori han dokumenterede sin Plads
som en af Danmarks bedste Billedhuggere — blev Nmve-
/mgferen, som løfter Haanden til Slag. Denne barske
Karl ligner netop en bølgebladet, vejrglittet, muskel-
haard Viking — ikke en af Frølichtypen, som mere
er præget af Grundtvig end af historisk Intuition,
— men saadan som han virkelig var: han e,r fast som en
Sæl i Kødet, men ikke kantet, han er fuld af koncentreret
Kraft, men ikke larmende og pralende; han er farlig, fordi
hans Maalbevidsthed mangler Forfængelighedens Unoder,
han er ligetil, selvsikker og brutal. Der er et mægtigt Ud-
fald, i Maaden, hvorpaa han bevæger sig — det ene Ben

22
ANDERSEN, H. C.
Samme Bog. Falilun 1841. A. P. 1890, s. m. en Pakke
særskilt trykte Sange og Smaaskrifter af samme Forfat-
ter, 1,50.
KjæH;g7:ed paa Wcolai-Taarn, eller Avad siger Parter-
ret? Heroisk Vaudeville i een Act. K. 1829. B. P. 16 Sk.
A. P. 1886, 0,30. 1890, s. m. a. B., 1,25. 1905, s. m. »Digte
K. 1830«, 3,00. 1916, ubeskaaret, med Omslag, 1,50, 1918,
4,75.
Digte, K. 1830. A. P.. 1886 med Dedication, 2,10, med
Dedication paa tysk, 1.50. 1901, s. m. 4 a. B. af samme
Forf., 0,90. 1905, s. m. a. B., 1,00. 1915, 11,00. 1916, orig.
Karton med Dedication til Oehlenschlæger, 109,00.
SfMdenfer-Sang, den /4de Fe&raar 7&3/. 4-sidigt Lejlig-
hedstryk (Herskere i Aandens Rige o. s. v.). Paa For-
siden 2 Linier af Chr. Winthers Studentersang.
P/MHfcsier og S/rixzer. K. 1831. A. P. 1886, 0,50. 1901,
0,60. 1905, 1,00. 1916, med versificeret Dedication, 44,00.
1920, 22,00. 1923, m. Dedication, 80,00.
Siryggodilieder af en Pejse fif //arzen, det sacAsisAre
Sc/weifx etc. i Sommeren 783/. K. 1831. B. P. 1 Rbd.
A. P. 1886, s. m. 4 a. B., 0,90. 1901, s. m. 2 a. B., 0,30.
1905, 0,75. 1915, 3,00. 1918, 9,00 og 13,00.
S/nAef, Vaudeville i een Act. Bearbejdet efter Scribes
og Mazeres »La Ouarantaine« af H. C. Andersen. K.
1831. Paa Omslaget S/ci&ef, Vaudeville i een Act. Af H.
C. Andersen. Kjøbenhavn trykt hos P. N. Jørgensen. Midt
paa Omslaget en Hjuldamper, om det hele en Ramme.
B. P. 16 Sk. A. P. 1905, s. m. »Vignetter« 1832, 0,60.
1916, 4,25. 1921, 7,00.

er forlænget lidt, fordi det egentlig skulde være løftet fra
Jorden — og i de runde, kølleagtige Armes truende Vagt-
somhed. Maaske ses han bedst halvt bagfra, thi ogsaa den
let bøjede Nakke under det massive, glatragede Baghovede,
de tungt modellerede Skuldre, den mægtige Brystkasse og
den svære og dog elegant formede Ryg, ah taler om umaa-
delig, beslutsom Kraft; man synes at kende denne umilde
Kæmpe baade udvendig og indvendig, man ved, at han un-
der alle Omstændigheder altid er reel, som Styrken altid er
det. Det er et prægtigt Kunstværk; her er ingen Dikke-
darer, ingen Skrabud for Mode eller Maner, den rene, ur-
klassiske Sti! er kommet af sig selv. Wa/isc/ter har sam-
menlignet »Nævefægteren« med den ægyptiske Kunst i
dens Kulminationstid — og denne Sammenligning er be-
rettiget. Men Ægypterne vidste ogsaa mere end selve Græ-
kerne, de vidste endog mere om Muskelspillets Væsen end
disse, Verdens berømteste Myologer; thi deres Viden var
baseret paa en overordentlig lang Række Slægtleds Iagt-
tagelser, ligesom deres Stil var baseret paa en meget lang
Række Stileksperimenter. Gauguin har jo sikkert lært me-
get af de gamle Kulturfolk, baade af Ægyptere og Grækere,
og han følger naturligvis tillige sin egen Tid som en or-
ganisk Bestanddel i denne; han er en tidsfæstet og dybt
kultiveret Kunstner; men et Værk som »Nævefægteren«
bygger dog først og fremmest paa stærk personlig Følelse
for det inderste i Kunsten, og paa sand Intuition.

19
en Oplysning. Den Fortegnelse, som jeg nu begynder her i
Sam/eren, vil omfatte alle selvstændige Tryk, herunder alene
ca. 150 Smaatryk, omfattende Operatekster, Kantater, Bryllups-
sange, Festsange, Studentersange o. I., som Samlere Landet
over venligst har gjort mig opmærksom paa, dog stammer
selvfølgelig de fleste fra kgl. Biblioteks og Universitetsbiblio-
tekets Samlinger af Smaatryk.
Auktionspriserne er hentet fra følgende Bogauktionskata-
loger: Collins 1886. F. S. Bangs 1890. Brygger Heymans 1901.
Organist Rasmussens 1905. Emil Blocks 1915. Warburgs 1916.
Hammershøjs 1916. Høgsholms 1918. Knud Scavenius 1923 og
Johan og Martin Levins 1923.
Kgl. Bibliotek ejer selvfølgelig en meget stor Samling H. C.
Andersens Litteratur, men den overgaas langt af Holger Laage-
Petersens, som er den største i Verden, med store Ofre samlet
Jordkloden over, og øges stadig ved Tilbud mange Steder fra.
De første Bøger udgav H. C. Andersen, ligesom Adam Oehlen-
schlæger, paa eget Forlag, men det var saa som saa med Sal-
get, flere af dem blev solgt til Restoplagsboghandlere og det
hænder saamænd endnu at man støder paa en lille Klat paa
en halv Snes Eksemplarer, som har vagabonderet fra Boghand-
ler til Boghandler. Med rund Haand strøede H. C. Andersen
sine Bøger ud til de mange Velgørere, og mulige Velgørere
han havde sikret sig, eller ventede at sikre sig. Disse Gave-
eksemplarer var forsynet med større eller mindre egenhændige
Dedicationer, alt efter den Stilling, Vedkommende indtog, og
Gaveeksemplarerne til Kongehuset var ofte forsynet med meget
lange Digte af mere end ydmygt Indhold.
Salgsprisen for do paa eget Forlag udgivne Bøger var efter
Behag, og findes ikke i Bogfortegnelserne. Auktionspriserne var