Samleren: kunsttidsskrift (1.1924)

Blade af !ste Tryk var 54 Gylden (der vel svarede til godt
og vel 40 Rdl.), en Pris, der, naar man tager Pengenes
Værdi paa den Tid i Betragtning, mere end mange Lovord
viser Samtidens Anerkendelse af det smukke Arbejde.
Frankrig, Tyskland, England og Amerika kappedes om
at knytte Clemens til sig, men han blev Danmark tro.
1795 vender han hjem med sin nye Hustru, den wallisiskc
Bygmesterdatter Ann — Det er en for Clemens saare
karakteristisk Anekdote, der fortæller om Indgaaelsen af
dette Ægteskab. Clemens, der under sit Ophold i London
logerede hos Ann's Onkel, hos hvem hun var i Huset, blev
paa Slutningen af sit Ophold syg og blev baade under
Sygdommen og den paafølgende Rekonvalescens plejet
paa det bedste af den 28-aarige Ann (en Alder, der da for
en ugift Pige blev betragtet som mere end halvgammel).
Inden sin Afrejse vilde Clemens gerne vise sin Taknemlig-
hed, han tilbød Ann forskellige Gaver, den ene betydeligere
end den anden, alt blev afslaaet. Clemens ender saa med
i Spøg at sige: »Ja, nu har jeg virkelig ikke andet end mig
selv tilbage,« og Ordene er næppe udtalt før den rødmen-
de, men lykkelige Ann hænger om Halsen paa den sikkert
mere end betuttede Clemens. Naa, Clemens fik aldrig Lej-
lighed til at fortryde det Giftermaal. Den brave engelske
Borgerpige blev den danske Kunstner en trofast og spar-
sommelig Husmoder gennem mange svære Alderdomsaar,
og da hun døde 1824, syv Aar før Clemens, overvandt han
aldrig Tabet.
Takken for Clemens' Troskab mod Danmark blev som
sagt en Haan og Tilsidesættelse af den store Kunstner.
Længst mulig nægtede man ham en saa selvfølgelig Aner-
kendelse som at gøre ham til Professor i sit Fag. Først da
han var gammel og træt, blev han i 1813 Professor i Kob-
berstikkunsten, efter et Par Aar forinden, 1810, at være
blevet Ridder. Clemens døde den 5. November 1831. En
ensom, blind Olding, glemt, ukendt for den Tid, der var
vokset op. Døden kom som en Befrielse.
J. F. Clemens forenede med en Teknik, der ikke giver
hans Læremester, Wille, meget efter, en kunstnerisk Intui-
tion, der mange Gange overgaar dennes, en uselvisk Ind-
leven i de Opgaver, han tog sig paa, der kun er de store
Kunstnere givet, en plastisk Behandling, en næsten aldrig
svigtende Sikkerhed, lige monumental i Helheden og deli-
kat i det Enkelte. Ikke alene Danmarks største, men en af
Verdenskunstens Mestre i Gravstikkens noble Kunst.
Samleren.

»Samleren«, der i Bogform forbereder en Udsendelse af
/. B. Clemens Biografi med en forsvarlig Gengivelse af
hans Hovedværker, vil med Tak modtage enhver Oplys-
ning, ikke bekendte Breve, Arbejder eller Erindringer om
Clemens, der eventuelt maatte bero i privat Eje.

Den ovennævnte Udgave af Niels Klim, hvortil Clemens
stak de to sidste Plader i Berlin, havde han forinden sin
Afrejse overdraget Abildgaard at varetage. Varetagelsen
var dog vist saa som saa, i hvert Fald saa Clemens sig
nødsaget til — efter at et Tyveri i Trykkeriet bl. a. havde
forsinket Udgivelsen — ved sin Hjemkomst at afhænde
Oplaget og Forlagsretten til Brummer for 1500 Rdl.

Denne Brummer, en indvandret Tysker, hvis Forlags- og
Sortimentsboghandel i Efterslægtens Gaard paa Østergade,
var en for sin Tid meget bekendt Forretning, var en Tid
lang Oe/Rensc/daegers Forlægger. Hele hans Firma blev
efter hans Død tilslaaet B. S. Bongho/j (Schubothes Bog-
handel) for en ogsaa efter Samtidens Mening fuldstændig
Spotpris, 7000 Rdl.

Clemens første Hustru, Afan'e, lærte som bekendt af sin
Mand at behandle en Gravstik. Det er særlig Skuespiller-
portrætter, vi har fra hendes Haand, og derimellem først
og fremmest det meget dygtigt gjorte Blad af Ægtepar-
rets Ven, Skuespilleren <Sc/avarf2.

Foruden de i C. /cnseas Artikel i dette Nr. nævnte Priser,
kan anføres, at »The death of General Montgomery« for-
nylig var udbudt af en herværende Kunsthandler — og
blev solgt — i et ikke særligt fremragende senere Tryk —
for 500 Kr. (i Forhold til den hjemlige Interesse for dette
Blad, en endogsaa mere end antagelig Pris). Endvidere
blev paa GlacksfnrBs Auktion i November følgende Blade
betalte med: BaRB/Bn den 2den Ap/K 7907 paa Kjøben-
havns Bhed, C. B. Borenden pmx.* 227 Kr., Jens Juels
Pc/drmf 7907; 759 /Ør., OKo v. B/ame, Kcsdn p;'nx; 790
70*., Brederdr og Bovz'sa Aagusfa, begge /nel pfnx.* hen-
holdsvis: 232 Kr. og 310 Kr.

BRUGSVÆRDI — SKØNHEDSVÆRDI — SAMLERVÆRDt

] ''N Genstands Værdi beror selvfølgelig
' paa Forudsætningerne for den Be-
) dømmelse, som finder Sted. Genstan-
den kan være særlig velegnet til at gøre
Fyldest paa den Plads, den skal indtage,
og dog være baade hæslig og uden mind-
ste Interesse, naar den har udtjent og er
moden til Kassation. Vor Tid er særlig rig
paa den Slags Fabrikaion — man behøver
blot at tænke paa saadanne Ting som f.
Eks. Spadserestokke og Tapeter for at gøre
sig dette klart. — Naturligvis er det Meka-
niseringen, Letheden ved at lade Maskiner
og Forme producere en masse, der gør det.

Og dog viser jo den grafiske Kunst, at
Mangfoldiggørelsen slet ikke behøver at be-
tyde Forfladigelse af Smagen.
En Tings Skønhedsværdi er ofte ikke
forbundet med nogensomhelst Brugsværdi,
ogsaa dette synes et Tidsfænomen. Op-
byggelige er Bemærkninger, som: »er du
tosset, det er kun til Pynt, det er virkelig
ikke Meningen, at det skal bruges«. En
ironisk Omtale af dette Forhold findes i det
gamle Vrøvlemundheld: »det er mere til
Zirat end til Prydelse«. — 1 »de gode gamle
Dage« var det ganske anderledes. Man
lavede nemlig kun Ting, der havde Brugs-

værdi — en stræng Økonomi fordredes af
naturlige Grunde — og jo mere Brugs-
værdi Tingen 4 pn'cn havde paa Grund af
bedre Materiale e. .1 — desmere Omhu og
Kærlighed lagdes i Udarbejdelsen ogsaa
med Hensyn til Skønhedsindtrykket, der
dengang ikke var en uvæsentlig Side af
Sagen.
Samlerværdien beror selvfølgelig tildels
igen paa andre Momenter. Men i al Al-
mindelighed vil det dog være de Ting, der
har størst Skønhedsværdi, der tillige har
størst Samlerværdi — fordi de vil bundfæl-
des af Mangfoldigheden som Sjældenheder.