Samleren: kunsttidsskrift (1.1924)

XYLOGRAF A. C. F. FLtNCH
( ] 8 ! 3 — I 8 7 2 )
C. Rayer, der som f;7Mg-<?ro meddel HAdtdsom? er den enes/e nn7erende
Æ7er a/' Xy Ffi'ncA, /orfef/er om s;'n g'onde Læremester, 7*ræsn;'ttets
Orundtæg-^er t DonmnrA o^ ^edotttor o^ t/d^teer a/ de tands/cendte A/mn-
noAAer, Aon gav s;'t Xoen, o^r oom totte MedarAeydere som Lnnd&ye og^ frøtteA.

*W AAR jeg her forelægger »Sam]eren«s Læsere Xylo-
] graf Fiinchs Portræt, saa tænker jeg mig, at en
og anden vit sige: naa, saa han saadan ud! ja,
A. ^ det er jo Kunstnertypen fra Lundbyes, Marstrands
og Skovgaards Tid, og iigesom
der var en vis vemodig Aivor
over disse 3 Kunstneres Træk,
var der det samme over
Fiinchs; det er mig en Giæde
at kunne give et i Henseende ti)
Lighed godt Portræt af min
gamie Lærer, som jeg mindes
som en god, stilfærdig Mand,
for hvem Dagene i de 3 Aar,
jeg var i hans Hus, gied saa
temmeiig ens hen. Jeg skai
ikke gentage de Data af hans
Liv, som de forskeiiige Leksika
meddeier, men biot dvæie ved
Samiivet med ham og hans Un-
dervisning. Ja, Fiinch var jo
egentiig hørt op med at ud-
danne Elever, da jeg kom ti]
ham, og jeg var da istand tii
straks at gøre mig nyttig, idet
jeg nogie Maaneder forinden
havde øvet mig i at bruge
Gravstikken. Der biev jo ikke
stiiiet store Fordringer til Træ-
snittet: konturere nogeniunde
sikkert omkring Stregen og »tage Masse væk«, det var
det væsentligste; de Klæstrupske Tegninger var ikke van-
skeiigere, end at en Begynder godt kunde magte dem;
ait biev jo dengang tegnet paa Kiodsen, som var grunde-
ret, det vii sige, man spyttede paa et af den Tids kaik-
giasserede Visitkort og maiede saa rundt paa Kiodsen ind-
tii der paa den siebne Fiade sad en jævn hvid Hinde,
som var god nok til at tegne paa med en stenhaard Biyant.
De Tegninger, som krævede større Øveise og Dygtighed
fra Xyiografens Haand, biev givet ud tii de Atelier, som
var fulgt mere med Tiden. Det kan jo ikke nægtes, at saa
dygtig, som Fiinch var som ung, saa stiiiestaaende biev
han som æidre, da Aimanakken blev ham Ait. Det er ikke
saa faa gode og smukke Tegninger, særiig af Lundbye,
Fiinch har skaaret; tænk biot paa »Hoppen og Føiiet«,
»Aiterbægeret i Aagerup«, »Nissen i Tirup« o. fi. a., og
Fiinch har fortalt mig, at han aitid havde grunderede Kiod-
ser staaende, for at ikke Kunstnerne, navnlig Lundbye, naar
de kom og spurgte: »Har De en Kiods, Fiinch?« skuide
gaa forgæves og der er mangen Aimanakhistorie bievet
tii over et Træsnitsbiiiede, som Lundbye har tegnet ud af

sin Fantasi, f. Eks. Eventyret af H. C. Andersen: »Den
iiiie Pige med Svovlstikkerne«; Lundbye tegnede en fattig
liile Pige, der soigte Svovlstikker, og derover har Ander-
sen digtet sit Eventyr. Andersen opholdt sig den Gang
hos Hertugen af Augustenborg
og hertii sendte Fiinch Lund-
byes Tegning og bad Digte-
ren skrive noget tii den. Det-
te »noget« biev et af H. C.
Andersens foikekæreste Even-
tyr.
Fiinch har den store Fortje-
neste, at han var Banebryder
for det Billedstof, der i hans
Tid tiltrængtes i Folket i By
og paa Landet, og det nraa jo
siges, at han naaede det Ideal,
som Lundbye saa inderligt at-
traaede, ja gerne arbejdede
gratis for at naa, at højne Al-
muens og Bondens Sans for Hi-
storie og Sagn, gennem biiled-
lig Fremstilling.
Fiinch var oprindeiig i Guld-
smedeiære; men havde aiierede
som ung Trang tii at naa vi-
dere, og det var nogle af Sam-
tidens Videnskabsmænd, der
lettede ham Vejen ved at støtte
hans ihærdige Bestræbeiser.
Han var sin egen Lærer og tnaatte derfor arbejde sig frem
ad herhjemme ubanede Veje.
Et Moment i Fiinchs Liv nraa ikke glemmes: hans Pa-
triotisme. Han var den første, der gjorde Grundiovsdagen,
5. Juni, tii en Festdag i Kjøbenhavn, idet han for egen Reg-
ning iod Musikkorps drage gennem Gaderne for at ende i
Frederiksberg Have og Kongens Have, og iod saavei Por-
ten tii Gothersgade som heie Kronprinsessegade dekorere
med Fiag og Guiriander og bekostede om Aftenen Musik
og Fyrværkeri i Frederiksberg Have.
Man kunde maaske indvende: er dette noget for »Sanrie-
ren«s Læsere? Maaske nej, men Fiinchs Almanakker sam-
les der paa og der skai jeg biot anføre, at skønt den tryk-
tes (de senere Aargange) i store Oplag, er Aargangene
1842—76 ikke saa lette at faa fat i og da især 1842—43
med »Fortsættelser«, som bestod i 4 Kvartalshefter med
væsentiig Lundbyeske Træsnit.
Ja, Fiinch var en mærkelig Natur, som ung stejl og
ubøjeiig, som ældre biid og føjelig; men han naaede sit
Maa): Træsnittets Indførelse herhjemme. Æret være hans
Minde! C. Bnyer.


A. C. F. FFnc/z
FjfYer o/ C. Bayer

757