Samleren: kunsttidsskrift (1.1924)

NO G LE FREMBRINGELSER ERA



DEN GAMLE PORCELLÆNSFABR!K i KJØBENHAVN

(FRA FORFALSKNINGERNES OMRAADE)

Den 3azz?/cr, PH/z.s/sArrz&e/i?, D/p/cr og Deo^er/æge .txc/ Defne, efer Argere Aar sArreyef en De/
^//!ond//nger o/n Pera/zn/r, /o/*/ee//er nedenfor onz nog/e o/ s/ne Dr/!verre/ser /ro den gonde Porce//epn^/a/?r:A: z Pyø6ezz/zavzz.

H" " 'OR Samlere af
H ^ dansk Porcellæn
H har det været et
HL stadigt tilbage-
vendende Savn, at der
ikke fandtes en Mono-
grafi over den kgl. dan-
ske Porceiiænsfabrik, tiii
den Bog, som den engel-
ske Journalist Arthur
Hayden i 1913 udgav
med dette Maal for Øje,
har, tiltrods for sit state-
lige Udstyr, ikke løst
denne Opgave; dertil er
den dels for fragmentær,
dels indftettet med for
mange Urigtigheder.
I »Keramisk llaand-
bog« har Emil Hannover
ve) for en væsentlig Del
raadet Bod paa dette
Savn ved paa sin vanlige
skarpsindig-kritiske
Maade at give en date-
ret Oversigt over Fabrik-
ens vigtigste Frembrin-
gelser i det 18. Aarh.
Men en Haandbogsarti-
kel kan dog aldrig blive
et udtømmende Kilde-
skrift, heller ikke inde-
holde det nødvendige Billedstof, og Emil Hannover rekla-
merer da ogsaa selv efter den tiltrængte endelige Mono-
grafi. — Det vil da formentlig være af Interesse for Sam-
lere at stifte Bekendtskab med nogle Frembringelser fra
denne Fabrik, som ikke tidligere har været offentliggjorte.
Det danske Porceilæns Forhistorie har hidtil paa de væ-
sentligste Punkter været hyldet i Mørke. Man véd vel,
at flere Meissner-Keramikere som f. Ex.
Christoph Conrad Hunger, der i 1720
anlagde en Porceiiænsfabrik i Venedig
og Christoph Ludwig Ltick, der havde
arbejdet baade i Meissen og Wien, og
som senere i Frankenthal opnaaede en
førende Stilling paa Plastikens Omraade,
ansøgte den danske Regering om Under-
støttelse til at anlægge en Porceiiænsfa-
brik i Kjøbenhavn, og at den sidste og-
saa fra 1752—57 opnaaede en saadan
Understøttelse. Man ved ogsaa, at flere
andre, deriblandt Meissnermaleren Jo-

han Gottlieb Melhorn,
efterat Stenbrudsinspek-
tør Niels Birk havde fun-
det Porcellænsjord paa
Bornholm, i 1755 opnaa-
ede en lignende Under-
støttelse, og at han i sin
Fabrik ved Blaataarn
beskæftigede flere For-
mere, Drejere og Male-
re. Men hidtil er det ikke
lykkedes at paavise Por-
cellænsfrembringetser fra
nogen af disse. Under-
støttelserne blev da snart
igen frataget dem, mens
en Franskmand Louis
Fournier, der sandsynlig-
vis var indkaldt af den
danske Regering, overtog
Fabriken ved Blaataarn
(1760). Hans Virksom-
hed og Porcellæn, der var
et blødt Porcellæn, findes
beskrevet i et lille Skrift
af Mario Krohn. Allerede
i 1766 forlod Fournier
imidlertid atter Kjøben-
havn. Hans Porcellæns-
arbejder, der overvejen-
de bestod i Smaating:
Pudderdaaser, Créme-
kopper, Flødekander o. I. høre nu til de kostbareste og
mest efterspurgte Genstande indenfor dansk Porcellæn.
Inden sin Bortrejse maatte han paa kg). Befaling meddele
alle sine Fabrikationshemmeligheder tit Møntguardejn
Frantz Heinrich Muller, der blev den endelige Grundlæg-
ger af den kongelige Porceiiænsfabrik i Kjøbenhavn.
Fra den Tid (i Dec. 1772) — da Fr. Heinr. Muller
androg om en Understøttelse ti) at fort-
sætte sine Forsøg, idet han støttede sit
Andragende paa et af bornholmsk Ler
fremstillet Stykke ægte Porcellæn, som
han samtidig indsendte til Kommerce-
deputationen — og til Fabriken (1. Maj
1775) stiftedes i Form af et Participant-
skab, kender man saa godt som intet
til de Fabrikationsfrembringelser, som
fremkom, idet der fra den Tid kun er
bevaret ganske enkelte Stykker, dels af
et gulligt, dels af et graat Porcellæn.
Men Muller maa dog i 1774 have følt

Pzgu 7. Pø/pøzzrzrasz?. Tf/ø/zezz/zavn^ Pørce//a?/zs/a&rz%. 7773—74
/7ø/4<? 30 c?/H.

Pzg\ 3. „Tzz/zpanRøp"
PTz/zy/z.s Porcø//æns/<3&r. 7774—73 /yør7.M#/J
77ø/z/ø3c/az., Prfz74ø0,3c/az.

722