Samleren: kunsttidsskrift (1.1924)

e!)er ved Billedstormen under Reformationen. Dog er den
ligefremme Vanrøgt Billedkunstens værste Fjende. Mange
gode Billeder er gaaet til Orunde, fordi de ikke er blevet
passede, man har ladet dem skytte sig selv, paa Gaardene
eller i Kirker, hvor de nu hang. I onde Tider har Lærredet
eller Træet, hvorpaa de nu var malede, udvidet sig og atter
trukket sig sammen, eftersom Luften var fugtig eller tør,
saa Farven løsnede sig i Skaller og faldt af. Ormene gna-
vede uforstyrret Labyrinter i Træværket, medens afveks-
lende Solskin og Fugtighedens Dugdraaber fik Fernis-
laget paa Forsiden til at sprække og udkrystallisere og
Farvelaget til at revne. En skønne Dag blev det opdaget,
og det er sikkert ofte hændt, at man har ment at et saa-
dant Billede var redningsløst fortabt, og det er blevet ka-
stet bort som værdiløst, og dog kan saadanne Billeder
ofte restaureres med godt Resultat. Værre stiller Forholde-
ne sig næsten naar Maleriet er ødelagt af al for megen og
ofte mere velment end god Røgt og Pleje. Stadige Restau-
reringer, særlig som de blev foretagne i gamle Dage, hat-
været til ofte ubodelig Skade, og man har kendt til Restau-
reringer af Malerier omtrent lige saa længe som disse
har eksisteret. Langt tilbage i Oldtiden har man kendt
til at restaurere endnu ældre Kunst, og her i Landet har
man saaledes Bevis for at Billederne i Kirken i Roskilde
(formodentlig Domkirken) blev renoverede paa Oluf Hun-
gers Tid (fra Dr. phil. F. Beckett) og det var næppe sidste
Gang disse Billeder blev renoverede, som man kaldte det
i gamle Dage. Hvor meget af det originale Billede var der
monstro tilbage af dem, da de endelig ophørte at eksistere?
Vi har paa et gammelt byzantisk Billede gjort Prøve
paa, hvor mange Gange det i Tidens Løb var blevet over-
målet. Prøven blev ganske vist foretaget i den Bort, der
omgav selve Maleriet, men vi naaede 12—14 Lag, saa
vidt jeg husker, før vi opgav Forsøget.
I saadanne Tilfælde maa man være yderst opmærksom
for at kunne konstatere naar den første oprindelige Farve
er naaet, gaar denne tabt er Billedet ødelagt for stedse,
selv om det originale ikke naas, overmalet som det var,
da Rensningen begyndte, saa var det dog tilstede, saavel
som Muligheden for at faa det tilbage, maaske i en med-
taget Skikkelse, og det originale er dog den Sandhed,
der eftertragtes.
Der findes mange Billeder, der i høj Grad skæm-
mes af et selv ret ringe Fernislag, og det selv om det lig-
ger godt og jævnt over Billedfladen; saaledes næsten alle
Eckersbergs Malerier, mange af Rørbys og kort sagt hele
denne Skole. Deres fine, kølige Toner skades overordent-
lig meget af en gulnet Fernis, og alle Arter af Fernis
gulner i Tidens Løb.
Men kun sjældent er Fernissen den eneste Aarsag til at
et Maleri i Tidens Løb har mistet sit oprindelige Udseen-
de. Gamle Restaureringer og Overmalinger over og under
mange Lag Fernis, som de nu er komne til i Aarenes Løb,
kan helt forvanske et Billede. Det er da ikke altid helt let
at bestemme, om man er naaet ind til det originale, navn-
lig naar Overmalingerne er gamle og malede paa slidte,
porøse Lærreder, herpaa binder den senere Overmaling
langt fastere end paa fast Grund, som f. Eks. tyk Farve.
Vi har renset gamle Portrætter, hvorpaa vi kun kunde
erkende den originale Farve derved, at der paa den stod
746

den ældste Inskription med Samtidens Bogstaver. Over-
malinger har sikkert kun sjælden gjort Malerierne bedre,
saa man kan som oftest være ret rolig, dog er det langt-
fra givet at alle Overmalinger skyldes senere Tider. Kunst-
nerne har meget ofte selv forandret paa deres Billeder
ved en ligefrem Overmaling af det tidligere; Jordaens har
saaledes paa sit store Billede Færgebaaden, Nr. 149 paa
Museet, foretaget flere saadanne Forandringer, og mange
andre Tilfælde kan fremføres som Beviser herpaa. Men
naturligvis er Imalinger af helt fremmede det almindelig-
ste, og herom kan der fortælles meget.
Jacob Coneliz v. Oostzanens Billede paa Galleriet, Nr.
77: »Abigael, der drager den unge Kong David i Møde
og overrækker ham Proviant til hans Krigerec, var saa-
ledes tykt overmalet i Luften, herunder fandtes Fremstil-
lingen af den fortørnede Gud, der kaster sit Spyd mod
Jordens vanartede Børn, men holdes tilbage ved Johannes
og Maria's Forbøn. Formodentlig er dette allerede overmå-
let kort efter Reformationen, for at fjerne det katolske i
Fremstillingen. Ligeledes var Billedet af Mesteren for Maria
Magdalenelegenden, Nr. 81, overmalet i Baggrunden, og
under denne Farve fandt vi flere Skibe hvorpaa hele Le-
genden fremstilles eftersom den skrider frem, medens For-
grunden optages af Fremstillingen af Lazari Opvækkelse,
i store Figurer og med en tydelig Henvisning til Maria
Magdalene som ved denne Lejlighed indtager en meget
fremskudt Plads.
Det her i Teksten gengivne Maleri modtog jeg fra en
privat Samling. Ejeren vilde forsøge at rense sit nyerhver-
vede Frugtstykke og opdagede da, at der under dette fand-
tes en ældre figurlig Fremstilling. Han henvendte sig da
til os for at faa dette Billede frem for Dagens Lys igen.
Vi har her gengivet Billedet halvt renset, saaledes at man
endnu ser Resterne af det senere malede Frugtstykke, og
samtidig hvorledes det ældste Billede begynder at komme
frem under det. Paa næste Billede ses det gamle nu ren-
sede Billede. Det forestiller Noa og hans Sønner, der sam-
men med deres Hustruer begiver sig ind i Arken, der ses
længst tilvenstre. Paa Figurerne ser man to mærkelige
Dyr: Giraffer eller Kameler og i Luften to Par Fugle, der
endnu i sidste Øjeblik søger Tilflugt i Arken. Billedet sy-
nes at være malet tidligt i det 17de Aarhundrede i Hol-
land, nærmest i Mocyaert Stil, men bærer ingen Signatur
eller Aarstal. Det viste sig efter Rensningen at være i for-
bausende god Stand, saa det kan ikke være paa Grund af
Beskadigelser, at man har overmalet det. Jeg kunde snarere
tænke mig, at det i Aarenes Løb ved idelige Fernisseringer
med daarlig Fernis, hvoraf der endnu fandtes Rester, vat-
blevet helt brunsort, og saaledes havde mistet sin Farvevirk-
ning saa fuldstændigt, at ingen havde troet det duede mere.
Ingen har tænkt, at denne Fernis kunde fjernes, saa Bil-
ledet fik sin Farveskønhed tilbage, hvorfor man da har
benyttet det originale gamle hollandske Maleri som en ret
værdiløs Tumleplads for en jammerlig talentløs senere Ma-
lers Fuskerier. Det kunde vel tænkes, at det er gaaet end-
nu betydeligere Mesteres Malerier paa lignende Maade.
Det er dog ikke altid, at der kommer noget frem, som
har været skjult, det hænder vel endnu oftere, at det viser
sig at noget forsvinder, og saaledes kun har været malet
til paa de gamle Billeder for at gøre dem interessantere.