DOI Heft:
Nr. 7 (Juli 1924)
DOI Artikel:Petersen, Josef: Den grafiske Kunst i sin historiske Udvikling, [6]
DOI Seite / Zitierlink: https://doi.org/10.11588/diglit.31879#0165
sen vi] altid virke, trods sit ubestridelige Mesterskab, no-
get akademisk stivnet, noget konventionelt æstetiserende,
tordi han søgte at lænkebinde sin egen Tid i Antikens
strængt normerede Støbeform. Renrbrandt var for mæg-
tig og for oprindelig til at kunne indlade sig paa dette.
Den ringeste Kunst er den, der nærmer sig Fotografiets
automatiske Efterligning; den næstbedste er Epigonens;
men den højeste er den, der vælger sit Materiale indenfor
sin egen Tid, og, hvad enten hans ydre Ramme er Antik-
ens eller Biblens eller en anden, omformer dette Materiale
i sin egen Personligheds magiske Belysning.
Den 15. Juni 1600 fød-
tes Renrbrandt Harmenz
van Rijn i sin Faders,
Møller Hermann Gerritz'
Mølle, der laa ved Rin-
kanalen (derefter Renr-
brandts Navn) i Nær-
heden af Byen Leyden.
Det var oprindelig Me-
ningen at Renrbrandt
skulde studere, og han
blev anbragt paa Kolle-
giet i Leyden, hvor det
imidlertid hurtigt viste
sig, at hans Hovedinter-
esser laa paa andre Om-
raader, særlig Tegning.
Man har fremdraget
adskillige Navne for at
betegne de Mænd, hvis
fornemste Indsats det har
været at give den unge
Kunstner — maaske Ver-
dens største — de første
Indblik i den Kunstens
mangefacetterede Ver-
den, i hvilken han skulde
opnaa en saa fyrstelig
Rang. Julius Lange næv-
ner Pieter Lastmann, Els-
heimers og Caravaggios
Elev, der saa at sige ind-
podede det spirende Geni
paa Elsheimers Stamme.
Pieter Lastmann besid-
der allerede en Del af Rembrandts banebrydende Teknik
med Hensyn til Clairobscuret. Om Elsheinrer, der det meste
af sin Tid har levet i Rom, nogensinde direkte har op-
traadt som Rembrandts Lærer (Elsheimer døde, da Rem-
brandt var 14 Aar gammel), vides ikke med Bestemthed;
men meget tyder paa at Rembrandt — særlig som Gm-
J/'/rer — har modtaget den dybestgaaende Paavirkning fra
denne betydelige Kunstner. Af Rembrandts Lærere er der
ellers Grund til at nævne Jacob van Swanenbourg og
Georg van Schooten.
Møllersønnen solgte sit første Billede til en Kunstelsker
i Haag og fik, sikkert til sin store Overraskelse, 100 Gyl-
den for det, den samme Pris, som har givet hans berømte-
ste Radering — »Hundredgyldenbladet« sit Navn. Rem-
brandt blev i en meget ung Alder berømt — en Omstændig-
hed, der mere end nogen anden har ødelagt mangt et
Geni i den første Udfoldelse; men her var for en Gangs
Skyld en Mand, som kunde taale Berømmelsen. Han slog
sig ned i Amsterdam, hvor han iøvrigt saa at sige levede
hele sit Liv, og han fik saa meget Arbejde, at han snart
ansaa det for formaalstjenligt at samle en talrig Elevskare
omkring sig, — hvilket har gjort Bedømmelsen af »ægte«
eller »uægte« Rembrandter saare vanskelig. Thi den store
Kunstner synes ikke at have været i Besiddelse af den
personlige Ærgerrighed og borgerlige Moral, som for Eks-
empel foranledigede Al-
brecht Dirrer ti! at for-
følge Marcanton paa
Grund af dennes Kopi-
ering af Træsnitserien
»Marias Levned«. —
Rembrandt solgte sine
Elevers Kopier, som han
selv gav den sidste Af-
pudsning og udgav for
sine egne originale Ar-
bejder; og han opnaaede
paa denne Maade en efter
Datidens Forhold bety-
delig Aarsindtægt.
Efter al Sandsynlighed
har Rembrandt ved sin
Leveform og sine Syns-
maader efterhaanden for-
skertset selv sine Velyn-
deres Sympati. Sikkert er
det, at han, halvtreds
Aar gammel, maatte se
sit Liggendefæ splittes
for alle Vinde ved en of-
fentlig Salgshandling,
som ledes af hans oven-
nævnte Mæcen, Borgme-
ster Six. Som tidligere
berørt, har visse Skriben-
ter anset denne Fallit for
et Falsum. Det er ogsaa
antydet, at Kunstneren
ved forskellige Hokus-
pokus, som for Eksempel
foregivne Langrejser udenlandsk, har nraattet søge at
tvinge sine Priser i Vejret, fordi Massefabrikationen efter-
haanden bragte Uligevægt i Forholdet mellem Fremstil-
ling og Efterspørgsel En pedantisk Kritik fra Anatomer
og Myologer kan hans Værker heller ikke altid staa for;
ligesom hans Personlighed har været angrebet, har endog-
saa hans Kunst maattet finde sig i at staa for Skud.
Men hvorom alting er — efter hans Død viser hans
Efterbillede sig, ligesom til Tonerne af Geniets matche
funébre, med Dimensioner som hos ingen anden bildende
Kunstner, maaske med Undtagelse af Rafael. Men disse
to var iøvrigt saa væsentlig forskellige, at ingen Sammen-
ligning er mulig; denne Forskel har naturligvis for en stor
Del sin Aarsag i ydre Omstændigheder.
707
get akademisk stivnet, noget konventionelt æstetiserende,
tordi han søgte at lænkebinde sin egen Tid i Antikens
strængt normerede Støbeform. Renrbrandt var for mæg-
tig og for oprindelig til at kunne indlade sig paa dette.
Den ringeste Kunst er den, der nærmer sig Fotografiets
automatiske Efterligning; den næstbedste er Epigonens;
men den højeste er den, der vælger sit Materiale indenfor
sin egen Tid, og, hvad enten hans ydre Ramme er Antik-
ens eller Biblens eller en anden, omformer dette Materiale
i sin egen Personligheds magiske Belysning.
Den 15. Juni 1600 fød-
tes Renrbrandt Harmenz
van Rijn i sin Faders,
Møller Hermann Gerritz'
Mølle, der laa ved Rin-
kanalen (derefter Renr-
brandts Navn) i Nær-
heden af Byen Leyden.
Det var oprindelig Me-
ningen at Renrbrandt
skulde studere, og han
blev anbragt paa Kolle-
giet i Leyden, hvor det
imidlertid hurtigt viste
sig, at hans Hovedinter-
esser laa paa andre Om-
raader, særlig Tegning.
Man har fremdraget
adskillige Navne for at
betegne de Mænd, hvis
fornemste Indsats det har
været at give den unge
Kunstner — maaske Ver-
dens største — de første
Indblik i den Kunstens
mangefacetterede Ver-
den, i hvilken han skulde
opnaa en saa fyrstelig
Rang. Julius Lange næv-
ner Pieter Lastmann, Els-
heimers og Caravaggios
Elev, der saa at sige ind-
podede det spirende Geni
paa Elsheimers Stamme.
Pieter Lastmann besid-
der allerede en Del af Rembrandts banebrydende Teknik
med Hensyn til Clairobscuret. Om Elsheinrer, der det meste
af sin Tid har levet i Rom, nogensinde direkte har op-
traadt som Rembrandts Lærer (Elsheimer døde, da Rem-
brandt var 14 Aar gammel), vides ikke med Bestemthed;
men meget tyder paa at Rembrandt — særlig som Gm-
J/'/rer — har modtaget den dybestgaaende Paavirkning fra
denne betydelige Kunstner. Af Rembrandts Lærere er der
ellers Grund til at nævne Jacob van Swanenbourg og
Georg van Schooten.
Møllersønnen solgte sit første Billede til en Kunstelsker
i Haag og fik, sikkert til sin store Overraskelse, 100 Gyl-
den for det, den samme Pris, som har givet hans berømte-
ste Radering — »Hundredgyldenbladet« sit Navn. Rem-
brandt blev i en meget ung Alder berømt — en Omstændig-
hed, der mere end nogen anden har ødelagt mangt et
Geni i den første Udfoldelse; men her var for en Gangs
Skyld en Mand, som kunde taale Berømmelsen. Han slog
sig ned i Amsterdam, hvor han iøvrigt saa at sige levede
hele sit Liv, og han fik saa meget Arbejde, at han snart
ansaa det for formaalstjenligt at samle en talrig Elevskare
omkring sig, — hvilket har gjort Bedømmelsen af »ægte«
eller »uægte« Rembrandter saare vanskelig. Thi den store
Kunstner synes ikke at have været i Besiddelse af den
personlige Ærgerrighed og borgerlige Moral, som for Eks-
empel foranledigede Al-
brecht Dirrer ti! at for-
følge Marcanton paa
Grund af dennes Kopi-
ering af Træsnitserien
»Marias Levned«. —
Rembrandt solgte sine
Elevers Kopier, som han
selv gav den sidste Af-
pudsning og udgav for
sine egne originale Ar-
bejder; og han opnaaede
paa denne Maade en efter
Datidens Forhold bety-
delig Aarsindtægt.
Efter al Sandsynlighed
har Rembrandt ved sin
Leveform og sine Syns-
maader efterhaanden for-
skertset selv sine Velyn-
deres Sympati. Sikkert er
det, at han, halvtreds
Aar gammel, maatte se
sit Liggendefæ splittes
for alle Vinde ved en of-
fentlig Salgshandling,
som ledes af hans oven-
nævnte Mæcen, Borgme-
ster Six. Som tidligere
berørt, har visse Skriben-
ter anset denne Fallit for
et Falsum. Det er ogsaa
antydet, at Kunstneren
ved forskellige Hokus-
pokus, som for Eksempel
foregivne Langrejser udenlandsk, har nraattet søge at
tvinge sine Priser i Vejret, fordi Massefabrikationen efter-
haanden bragte Uligevægt i Forholdet mellem Fremstil-
ling og Efterspørgsel En pedantisk Kritik fra Anatomer
og Myologer kan hans Værker heller ikke altid staa for;
ligesom hans Personlighed har været angrebet, har endog-
saa hans Kunst maattet finde sig i at staa for Skud.
Men hvorom alting er — efter hans Død viser hans
Efterbillede sig, ligesom til Tonerne af Geniets matche
funébre, med Dimensioner som hos ingen anden bildende
Kunstner, maaske med Undtagelse af Rafael. Men disse
to var iøvrigt saa væsentlig forskellige, at ingen Sammen-
ligning er mulig; denne Forskel har naturligvis for en stor
Del sin Aarsag i ydre Omstændigheder.
707