Samleren: kunsttidsskrift (2.1925)

dyrket Satiren. Men tænk blot
paa, hvad han vil kunne give
Udtryk for i sine Billeder af
ægte storladen Pathos, af væl-
dig Myndighed, hemmeligheds-
fuld Eventyrlighed og umiddel-
bar Skønhed! Med den uhyre
Produktion, han har bag ved
sig i en Alder, hvor de fleste
først begynder at præsentere
sig for Offentligheden, og med
den kolossale Arbejdsevne, han
er i Besiddelse af, er Anton
Hansen en Mand, af hvem man
kan vente sig det uventede, Ge-
niets Overraskelser til Samfun-
det.

Han vil høre til dem, der ved
deres Virke kommer til at ud-
fylde et stort og betydnings-
fuldt Udsnit af Fremtidens bro-
gede Billedflade!

Josef Petersen.

TEGNING OG MALERI

Paa Redaktionens Opfor-
dring har Anton Hansen sendt
os følgende Artikel om Tegnin-
gens Forhold til Maleri, og dens Fordele som mere egnet
til Mangfoldiggørelse.

Det er en almindelig udbredt Opfattelse, at Tegning er
en lavere Kunstart end Maleri.

At denne Opfattelse har kun-
net brede sig og gro frem til
Overtro, skyldes mange Aar-
sager, først og fremmest, at
det kun er et Faatal af Kunst-
nere, som har betragtet Sort
og Hvidt som sit egentlige Ud-
tryksmiddel, dernæst et køben-
de Publikums Trang til at faa
saa meget haandgribeligt som
muligt for Pengene, dets Snob-
beri for gammel Kunst, hvoraf
der ikke er bevaret meget i
Tegninger, og endelig gammel
Vane og Uvidenhed, omhygge-
ligt udnyttet af en uendelig
Skare Husflidsmalere.

De fleste, som kører en
Pensel rundt paa en Palet, be-
tragter Tegning som noget,
man helst ikke beskæftiger sig
med; og da de desuden i Reg-
len ikke kan tegne, benytter de
Farven til, saa godt som det er
dem muligt, at dække over Ev-
nernes Fattigdom.

For en Kunstner er Sort og

Hvidt imidlertid et Middel,
hvormed han kan udtrykke sine
Følelser lige saa stærkt og in-
tenst som ved Hjælp af for-
skellige Farver. Men mange
skal leve af og paa Kunsten,
og ligesom de forskellige -is-
mer for en Hob middelmaadige
Malere er blevet et Adgangs-
kort til Parnasset (i Hvirvlen
er det svært at se de tomme
Fjæs bagved de stjaalne Ma-
sker), saaledes bliver Udtryk
som »intens Farveglæde«,
»Farveproblemer« og »Farve-
værdier« til Skraal, som skal
overdøve Larmen af Platfød-
dernes Trampen paa de Ene-
mærker, der burde være dem
forbudt.

Lad disse Gøglere tabe Har-
lekinsdragten og staa nøgne i
Sort og Hvidt! Samfundet vilde
de blive en Mængde Grosserere
og Gaardsangere rigere.

— I vor Tid har Tegning
paa en vis Maade kulturelt
større Betydning end Maleri.
Medens Maleri kun naar frem til Betragtning af Udstil-
lings- og Museumsbesøgende, og til de faa, som samler
paa Malerier, farer Tegningen, mangfoldiggjort af den
moderne Teknik, ud over hele Landet og ind i alle Hjem,

som læser en Avis. Desværre
er det med Avistegninger som
med de andre Kunstarter, der
tjener industrielle Formaal, at
kun det daarligste i Alminde-
lighed anses egnet for et større
Publikum. Redaktørerne gør
næsten altid Publikum Uret og
forveksler deres egen daarlige
Smag med Offentligheden, der
ganske vist, nødtvungent, lever
af den forhaandenværende
aandelige og kunstneriske Fø-
de, men samtidig altid er ind-
stillet til at modtage det værdi-
fulde.

Begrebet »Moderne Kunst«
er netop paa Grund af denne
Publikummets Indstilling for
saa vidt farlig, som det let gi-
ver Anledning til Humbug. Ta-
lentløsheden stjæler lidt Mo-
dernisme og bruger det som
Krydderi i sit ordinære Smø-
reri, — og opnaar derved, ikke
alene at blive regnet for »mo-
derne« og »mondæn«, men til-
lige at falde i Folks Smag,

Julefred

Dyrehavsbakken

27