Samleren: kunsttidsskrift (2.1925)

række, det blev ham forundt at virke, var Fuldstændiggø-
relsen af den Del af Samlingen, som omfatter den ældre
danske Malerkunst. Hermed være ikke sagt, at den Af-
deling, som man paa Forhaand maatte formode laa Karl
Madsens Hjerte nærmest, nemlig den hollandske, blev for-
sømt. Det vil være tilstrækkeligt at pege paa Købet af
Jordaens store Billede af Færgebaaden. Men det, der for
os danske var det egentlige og væsentlige, Guldaldertidens
Malerkunst, var under den forrige Direktør blevet i den
Grad forsømt, at Museet først ved Erhvervelserne under
Karl Madsens Regime er blevet et fuldgyldigt Udtryk for
det, som for os staar som det bedste i dansk Kunst. Vi
behøver blot at nævne Navne som Eckersberg, Købke,
Marstrand, C. A. Jensen og Roed og for de som husker
Museet fra før i Tiden, vil det i sin nuværende Skikkelse
staa som et helt nyt og andet. De Betænkeligheder, som
konservative og saakaldt nationale Kredse nærede overfor
Karl Madsen, gjorde han grundig til Skamme ved netop
at lægge Vægten paa det, som i vor Malerkunst er Ind-
begrebet af alt dansk, i Modsætning til de af tysk Genre-
maleri paavirkede Kunstnere, som den forrige Direktør
skænkede Hovedparten af sin Interesse.

Museets Repræsentation af Malere som Paul Christian-
sen, Joakim Skovgaard, Viggo Johansen, Philipsen og
Hammershøi viser, at Karl Madsen ogsaa for sin egen
Samtid havde et sikkert Blik for det, der i denne havde
størst og blivende Værdi.

Naar Museet før i Tiden virkede alt andet end tiltræk-
kende, var Skylden for en stor Del selve Museumsbygnin-
gens mange uheldige Egenskaber. Baade paa den ingen-
lunde fremragende Arkitekturs Skønhed eller rettere Man-
gel paa Skønhed ligesom paa de for Billederne overordent-
lig uheldige Lysforhold raadede Karl Madsen Bod ved en
radikal og gennemgribende Forandring og Ombygning.
Det vilde sikkert ikke være i Karl Madsens Aand, om man
ved denne Lejlighed fortav, at han under det overor-
dentlige og saa heldigt gennemførte Arbejde har haft en
fortrinlig Støtte i Museets Inspektør, Dr. phil. Peter Hertz,
hvis Uddannelse som Arkitekt her kom Museet til Nytte
ved Løsningen af de vanskelige, kombinerede museums-
og bygningstekniske Problemer. Hvor fortræffelig Karl
Madsens Ide med Ombygningen har været, vil først fuldt
ud kunne bedømmes, naar denne engang ogsaa udstræk-
ker sig til Stueetagen, hvor nu Afstøbningssamlingens
Gibsinasser har tilhuse.

Naar Omordningens udmærkede Resultat falder saa
stærkt i Øjnene, er Grunden først og fremmest den, at
Karl Madsens sikre Smag netop ved Ophængningen og
Anbringelsen af Museets Genstande har fejret sine største
Triumfer. Det vil sikkert enhver indrømme, som endnu
husker det Indtryk, man før i Tiden modtog, naar man
traadte ind i Museets den Gang uskønne og saa lidet festlige
Forhal, som nu virker tiltalende — saa vidt Arkitek-
turen tillader — med sine forandrede Farver og H. V.
Bissens helt genialt anbragte Relief fra Fredericia med de
to Landsoldater, der bærer deres døde Kammerat til Gra-
ven. Men aller størst Glæde har Karl Madsen dog beredt os
med Indretningen og Ophængningen af den Række smaa
Sidelyssale, som rummer Eckersberg og hans Elever. Her

hvor Karl Madsen i den seneste Tid har realiseret en af
sine gamle Yndlingstanker, at skaffe Museet det rette Ud-
styr af Møbler, som i Karakteren og Tiden passer til Bil-
lederne. En Tanke, med hvis Realisation Emil Hannover i
den Hirschsprungske Samling forøvrigt kom Karl Madsen i
Forkøbet. Selv til Museets Ydre udstrakte Karl Madsen sin
Trang til at forskønne og forbedre. Ham skyldes det i før-
ste Række, at Danmarksmonumentet nu fører en mere pas-
sende tilbagetrukken Tilværelse og at Pladsen fra sin tid-
ligere trøsterløse Skikkelse nu er omdannet til en Have med
en Art Friluftsmuseum, der i hvert Fald udmærket aflaster
den med Skulpturer overfyldte Forhal.

En Side af Karl Madsens Virke ved Museet, som der
ved denne Lejlighed ogsaa er Anledning til at fremdrage,
og hvorved han er kommet i personlig Berøring med Pub-
likum, er Vejlederens. Maleriernes stigende Værdi har med-
ført, at en stor Mængde Mennesker for at faa autentisk
Besked om deres sikkert ikke altid lige fremragende Kunst-
værker, med disse henvender sig til Museet. Saavel Gre-
ven som den jævne Morlille med sit formentlig kostelige
Arvestykke under Armen er af Karl Madsen blevet mod-
taget med lige usnobbet og naturlig Elskværdighed. Den
som har bitre Erfaringer fra at have antichambreret hos
Udlandets store Museumsdirektører, vil vide at skatte den
menneskelige Forstaaelse og ubureaukratiske Ligefremhed,
Karl Madsen ved saadanne Besøg lagde for Dagen. Var
det Kendere og Specialister, som søgte Karl Madsen, saa
forlod disse ham ikke uden at have modtaget stærke Ind-
tryk af hans overordentlige Indsigt, glimrende Hukommelse
og sjældne Kundskabsfylde ogsaa paa andre Omraader
end netop Malerkunstens. Selv i sit rent personlige Ydre
med det kunstneriske Præg, staar Karl Madsen i Modsæt-
ning til den gængse Type paa den høje Embedsmand. Man
tror i ham at se en fransk Literat fra Zola-Tiden; hvor vilde
det ikke passe i Mesterværket at se Karl Madsen dukke
op i en af Gaderne paa venstre Seinebred, hvor Antikva-
rerne og Kunsthandlerne har hjemme, og hvor han sikkert
ogsaa har tilbragt mangen lykkelig Time.

Karl Madsen har haft den Lykke ved sin Tiltræden at
finde et stort Felt for sine rige Evner og har med en sjæl-
den Energi og Arbejdsglæde paa glimrende Maade løst
de foreliggende Opgaver, sig selv og sin Samtid til lige
Glæde. Som Museet nu staar, er det et fuldgyldigt Ud-
tryk for Karl Madsens Personlighed som Museumsmand,
hans Overbevisning, hans Smag. Han fremhævede det, han
fandt værdigt og havde blivende Værd. Vi tror Eftertiden
vil give ham Ret. Et Museum vil altid til en vis Grad blive
et Udtryk for den, der leder det, om han da er en Person-
lighed og forstaar at paatrykke det sit Stempel. En Kends-
gerning og et Princip, der jo forøvrigt er delte Meninger
om. En kendt Højesteretssagfører udtalte sig som Mod-
stander af dette Princip her i Samleren ganske vittigt for
den Ide, at et Museum paa Facaden skulde bære Direk-
tørens Navn, som da ved Direktørskifte skulde ændres. I
saa Tilfælde er altsaa nu det Øjeblik kommet, hvor Karl
Madsens Navn skulde tages ned og hans Efterfølgers sæt-
tes op. Men for danske Kunstvenners Bevidsthed vil til
sene Tider to Ord staa lysende over vort Kunstmuseum -—
Navnet Karl Madsen.

98