Samleren: kunsttidsskrift (2.1925)

Mand, og selv om han nu og da sysler lidt med en eller
anden Interesse, saa har det ingen rigtig Art.

Først naar Manden er bleven noget afballanceret, lidt sat,
melder Samlerevnen sig igen, thi der skal baade Tid, Penge
og flittige Studier til for at perfektionere sig som virkelig
Kender.

De fleste er jo Autodidakter, som vel har en medfødt
Sans for at skelne det ægte fra det uægte, og som gerne
maa betale deres Fejltagelser dyrt, hvad der nok skal
skærpe Evnen til at skelne rigtigt, men det er altsammen
ikke nok, der maa megen teoretisk Studeren til og hyppige
Besøg paa Museer for at blive Flerre over sit Emne. Der-
for er det ingenlunde usædvanligt, at Samlere, som til Ho-
vedpassion har et
stærkt fordrende Ma-
teriale, som Rekrea-
tion har en ekstra
Samling at ty til, der.
er lettere i Studiet, og
ved hvilken de saa at
sige hviler ud.

Den svære Kunst at
begrænse sig og kun
erhverve det bedste i
sin Art, er sjælden hos
den begyndende Sam-
ler og læres først ef-
terhaanden.

I Begyndelsen samles
der gerne mindre kri-
tisk for at faa saa me-
get med som muligt;
til den Dag kommer, senere hen i Livet, hvor større Kend-
skab og forfinet Smag skræller det overflødige bort.

Den mest populære Form for Samlen er naturligvis den,
der tjener til at smykke Hjemmet, og saadanne Folk er og-
saa Favoriterne i Samlerverdenen.

Deres herlige Malerier og Miniaturportrætter, de fine
Bronzer, skønne Porcelæner og Fajancer, de æventyrlig
straalende Glas, Vidundere af Gobeliner, er jo altsammen
egnet til at vække Glæde og Beundring hos enhver Kunst-
elsker, og da det som oftest er meget rige Folk, der fører
stort Hus, og som med Glæde viser deres Skatte, er det
ikke underligt, at de bliver beundrede og derved selv stimu-
leret til at yde det yderste for deres ideelle Stræben.

Helt ofte er en saadan Samling opstaaet ved Lysten til
at smykke Hjemmet saa pynteligt og med saa god Kunst
som muligt, og saa hænder det en Dag, at den slumrende
Samlerfølelse sagte listende melder sig og lader Ejeren
specialisere sig til en bestemt Retning for Maleriernes Ved-
kommende, særlige Typer og Arter i Porcelæner, Bronzer
eller anden Kunst.

Der begynder at blive for trangt i Stuerne, ganske smaat
bliver Trapper og Korridorer Tilflugtssteder for, hvad der
ikke mere passer i Værelserne, til Ejeren maa lade tilbygge
museumslignende Sale, og Samlingen har da allerede læn-
ge været i fuld Blomstring.

Det er en sand Glæde at se den fine Kunst, hvormed de
senere Aars store Samlere har forstaaet at undgaa den

trættende Massevirkning, og lade hvert Objekt komme til
sin kunstneriske Ret i deres udsøgte Hjem.

Som Japaneren forstaar at anbringe Blomster vel af-
stemte i Farver med Omgivelserne, har de forstaaet at brin-
ge Harmoni i Mangfoldigheden og underkaste sig Begræns-
ningens vanskelige Kunst.

De Samlere, i hvis Lod det er falden at samle paa Gen-
stande, som ikke egner sig til Udsmykning af Hjemmet,
har det i flere Henseender vanskeligt. De maa, for ikke at
forstyrre det smukke Hjems Interiør, have særlige Lokaler.
Exotiske Samlinger, Bondekultur, kirkelige Træskulpturer,
Oldsager o. s. v. fordrer deres egen Plads, og det kan ikke
undgaaes, at saadanne Samlinger, naar de er store, virker

museumsagtig og
trættende paa den til-
fældige Tilskuer.

Jeg kan tale med af
Erfaring. Ved mine
Opholdsværelser har
jeg et lille Kabinet,
som jeg efter bedste
Evne har dekoreret
med antikke Musikin-
strumenter, hvilket nu
er min Hovedpassion.
Naar Besøgende kom-
mer derind, er de ful-
de af Interesse og
Glæde over de smukke
Former og den skønne
Udstyrelse, som ud-
mærker de gamle In-
strumenter, og er fornøjede Tilhørere ved mine Forklarin-
ger. Fører jeg dem derimod ned til min egentlige Samling,
som optager flere Værelser, er det mere Forundring med
en Tilsætning af Træthed, som giver sig tilkende. Er de
Kendere, saa er det noget andet, saa er det et Arbejde,
som de gaar til, men de andres Interesse kan da først atter
skaffes tillive, naar Instrumenterne taler deres gammeldags
Sprog til dem.

En hel anden Art, ja Hovedmassen af Samlerne, er de,
som, for det meste ukendte af Publikum, samler i Skabe,
Skuffer og Mapper. Formaalene for deres Interesser er
gerne saa specielle, at kun den, der selv samler samme
Art, har Glæde af at se deres Skatte.

Den fornemme Numismatiker for Eksempel, der hyppigt
er halv eller hel Videnskabsmand paa sit Omraade, som
samler Mønter og Medaljer fra Oldtid til Nutid. Et uhyre
historisk Materiale, hvor hver Samler har sin Tidsperiode
eller Land.

De mange naturvidenskabelige Samlere af Æg, Insek-
ter, Snegle, Mineralier, Forsteninger o. s. v. er hyppigt Læ-
ger, Lærere eller Mennesker, hvis Livsgerning har Forbin-
delse med disse Ting.

Men den største Gruppe er vel nok den, som har grafiske
Arbejder som Maal, Kunstsamleren af Kobberstik og Rade-
ringer, disse herlige Blade, som for 25 Aar siden kun var
lidet paaskønnede, og som nu, for de bedstes Vedkommen-
de, bliver betalt med Maleripriser fra gamle Dage.

Generalkonsul Claudius ved Flyglet, omgivet af Luth-Instrumenter

119