Samleren: kunsttidsskrift (2.1925)

SAMLEREN FORTÆLLER

GENERALKONSUL C. CLAUDIUS OM SIN SAMLING

Ledsaget af ikke tidligere reproducerede Billeder bringer Samleren
her et Uddrag af Generalkonsul Cl audius’ s fornøjelige Samlerbe-
tragtninger, der tidligere har været udsendt i et meget begrænset Oplag.

HVAD er en Samler? En Konge i sin Samlings
Rige, et Værktøj i Kulturhistoriens Haand, en
Mand, som i Vuggegave har faaet en Evne, en
Drift, en Egenskab, som skænker ham tusinde
Momenter af Lykke.

Han gaar en Forhaabningernes Gang gennem Livet, altid
søgende, altid maalbevidst
og med en Jagthunds fine
Sporsans.

Og som denne søger han
sine Ønskers Maal i Bug-
ter og Ringe og ad Om-
veje, som fører ham i mær-
kelige Situationer, i Sam-
tale med kuriøse og sære
Mennesker. — Hans Vita-
litet vokser med Vanske-
lighederne, gør ham
spændstig, smidig og snar-
raadig, en aandelig Glæ-
dessport, som fortætter sig
til en Lykkerus, naar det
attraaede Maal er vundet.

Er dette sket, saa kom-
mer den rolige Besiddel-
ses Stilstand over ham,
som skænker ham det in-
derlige, lykkelige Arbejde
med Genstandens Beskri-
velse, Katalogisering eller
Sammenligning, til den om-
sider gaar ind som en Ener
i Samlingen. Et Arbejde,
som bringer ham til at
glemme alt, baade de smaa
Sorger og de store Ærgrel-
ser.

Byttet bliver aandelig
fordøjet, bliver et kært Led
af det Hele, men et Hele,
som altid tørster efter
Fuldendelse, og som aldrig bliver fuldendt. Heldigvis.

Og forfejles Byttet, tro da ikke, at han sidder sørgende
hjemme og begræder, at Jagten slog fejl, nej, den rigtige
Samler er Optimist og finder snart et nyt Maal for sin Pas-
sion, thi han har ofte en Egenskab til, som lover ham meget
og holder mere — han har gerne en sejg Taalmodighed.

Jeg husker endnu, hvad en gammel Samler yttrede paa
en Auktion, da han blev overbudt af en anden Samler, —
»Jaja, dør han før mig, saa faar jeg nok Billedet.« Det
fik han ogsaa, men det varede rigtignok tyve Aar. Hvis
man nu tror, at disse Mennesker er besjælet af Havesyge
eller Besiddelseslyst som Helhed, saa er det en stor Fejl-

tagelse. Det er som oftest gode og offervillige Mennesker
paa alle andre Omraader end Maalet for deres Passion.

Jeg har kendt Mennesker, hvis Pung efter Evne stod
aaben for andre, og som samtidig underkastede sig person-
lige Afsavn for at faa den Mønt eller det Kobberstik, som
var »aldeles nødvendig for Samlingen«.

Alle disse Egenskaber er
Stofbetin^elser for den
fødte Samler, hvad enten
han samler paa den ædle-
ste Kunst, eller han henter
sine Ønskers Maal langt
nede i den gamle Industris
Forfaldsperioder. I en lille
Provinsby saa jeg engang
en Mand paa Gaden bukke
sig for at tage en Tænd-
stikæske op. og bemærke-
de senere, at han med
spændt Opmærksomhed i
en Port undersøgte Etiket-
ten.

Han samlede paa Tænd-
stiketiketter, fik jeg at vi-
de, og jeg betvivler ikke, at
han ved et godt Fund var
lige saa lykkelig, som naar
en af Heroerne i Samlernes
Verden havde tilkæmpet
sig et kostbart Maleri.

Medens den ene med de
rige Midler og den stærkt
udviklede Kunstglæde
maaske havde erhvervet et
Mesterværk, hentede den
anden sig en ussel Etiket,
og begge var glade, thi de
havde lagt en Sten mere til
den Bygning, som deres
Passion befalede dem at
opføre.

Historiens Muse har indviet disse Mennesker til at ar-
bejde for sig med Glæde, og enten de ved Tilfældets
Gunst samler den reneste Kunst, eller de gør Myreslave-
arbejde ved at samle paa Ting, som man ikke straks ser
nogen rimelig Mening i, saa vil det nok altid vise sig, at
deres Arbejde ikke har været en resultatløs Leg, men et
Arbejde i Kulturhistoriens Tjeneste, som Nutids og Frem-
tids Forskere maa være taknemmelige for.

Det synes at være en ret primitiv Egenskab at være Sam-
ler, thi allerede Skoledrenge samler mange Slags Ting. For
det meste ophører eller hviler Lysten i Ynglingeaarene,
hvor Livet har saa mange og stærke Krav paa den unge

Billedet i Midten en Bellmans Situation. Instrumenterne udenom er fra Samtiden

118