Samleren: kunsttidsskrift (2.1925)

UDSTILLINGEN AF NORDISK GRAFIK

AARET 1925

5. Clod-Svensson slutter sin instruktive Oversigt over den store
grafiske Udstilling med en Gennemgang af den danske Repræsentation.

DET var som sagt meget beklageligt, at Repræ-
| sentationen i den finske Afdeling var saa spar-
! som, og i Særdeleshed maa det beklages, at de
Arbejder af Gallén og Edelfeldt, der var med i
Stockholm paa den grafiske Udstilling, ikke naaede hertil.

Naar vi derefter gaar over til at om-
tale den danske Afdelings tre- til fire-
hundrede Blade, saa maa det ikke for-
ties, at vi klarede os godt baade kunst-
nerisk og rent teknisk set, skønt vor
Udstilling her var forøget med nogle
ret dilettantiske Arbejder. Den viste i
det hele og store, trods nogle af vore
bedste Folk havde holdt sig fornemt
tilbage, at dansk grafisk Kunst er i
stadig Fremgang og vedblivende be-
holder sit nationale Præg. Træsnittet
repræsenteres med over halvandet
hundrede Numre, som man fristes til at
dele i Grupper: Johannes Larsen, Aa-
ge og Vanda Roose, der repræsenterer
den konservative Form for moderne
Træsnit med Finsnit og Rumfølelse.

Blandt disse repræsenterer Fru Vanda Roose det ægte
kvindelige og den fine poetiske Følelse, som ellers kun
Finnerne repræsenterer paa denne Udstilling. Hr. C. Bå-
renholdt, Ricard Bocher og Ebba Holm var med sine kraf-
tige, hel moderne Plansnit smukt re-
præsenterede, og gav et godt Bevis
paa hvornreget den formgivende Sil-
huetvirkning formaar at skabe. I
Modsætning til disse tre noget ren-
vaskede Træsnidere, kan nævnes:

Luplau Janssen, Oscar Bojesen og
Jablonny Hall, der hver især virker
ved den mere pittoreske Udform-
ning af det farvelagte Træsnit, me-
dens Chr. Asmussen stod ret alene
med sin noget Nicolsenske Plansnit.

En helt moderne Gruppe var Leo
Estvad, Poul Rytter, Jais Niel-
sen, Axel Salto og Ernst Zeuthen,
der hver især er søgende Kunstnere,
der ikke endnu har naaet til at for-
staa Træsnittets sande Karakter,
men formaaet at yde interessante
Forsøg, der paa denne Udstilling,
hvor Sammenligningslejligheden var
tilstede, var ret lærerige. Willumsen,

Poul Lunø og Erik Eriksen viste hver især stor teknisk
Dygtighed i ret bizarre Motiver. I Særdeleshed var det en
stor Glæde at gøre Bekentskab med Poul Lunøs store
natur morte-Træsnit. En Kunstner, der stod paa det gode,
gamle Træsnits Grundvold, var den unge Benjamin Dah-

lerup, der ikke alene virkede ved den Dristighed, hvormed
han har kastet sig ud i store Opgaver, men ogsaa ved sin
gennemførte stringente Parallel-Teknik. Naar denne Kunst-
ner bliver noget modnere og hans Kompositionsevne bliver
skolet vil vi faa ret artige Ting at se i Henseende til store
decorative Træsnit, der ved sin prak-
tiske Anvendelighed vil finde Vej til
Kirker, Skoler og Museer. Beklageligt
var det, at en saa dygtig og fin Træ-
skærer som Andreas Friis kun var re-
præsenteret ved sine Stregraderinger.
Af disse overmaade fint og følsomt
ætsede Landskabsmotiver udstillede
denne Kunstner otte. Hvormeget man
end betages af disse Blade, saa kan
man ikke andet end ønske, at den no-
get pasticheagtige Rembrandt-Skov-
gaardske Form kun maa være et Gen-
nemgangsled til fri og ubundne Kunst-
værker fra denne saa kultiverede
Kunstners Haand. I nær Tilslutning af
denne Raderer maa Ernst Zeuten
nævnes; thi om ham kan næsten det
samme siges, og dertil endydermere det, at ikke alene det
pasticheagtige virker generende, men ogsaa den evindelige
gentagen af Motiverne virker trættende. Vor dygtigste Ra-
derer siden Hans Nic. Hansens Dage, er vel nok Emil
Krause. Han staar som Repræsen-
tant for den ældre naturalistiske
Retning paa samme Trin som Sven-
skeren Boberg, men mangler noget
af dennes Smidighed. Der er Kraft
og Styrke i Krauses Arbejde, enten
han behandler Streg- eller Aquatin-
temaneren, og dersom han ejede den
intense kunstneriske Finfølelse i
Planætsningen, saa havde vi i denne
Kunstner en fuldgod Repræsentant
for denne Retning. Af de gamle
Stregraderere udstillede Tom Peter-
sen sine noget haardt ætsede Blade,
der forøvrigt stod smukt sammen og
gav et godt Billede af Firsernes og
Halvfemsernes Virkemaade paa den
grafiske Kunsts Omraade. Hertil
slutter sig John Liibschiltz, der i sine
mere malerisk virkende Blade viste,
hvad en gennemført Stregætsning
formaar at give med Henblik paa
Lys og Luftplaner, og det var en Fornøjelse at se ham
med som en særdeles god Repræsentant for sin Tid. Den
noget yngre Maegaard maa vel med sine dygtige Streg-
Aquatinteraderinger nævnes her. Ren-Aquatinter var ikke
særlig fyldig repræsenteret, men der var dog Kunstnere

Johannes Glob

Ernst Zeuthen

121