DOI Heft:
Nr. 12 (December 1925)
DOI Artikel:Oppermann, Theodor: Ganymedes-Statuen paa Udstillingen i Paris
DOI Seite / Zitierlink: https://doi.org/10.11588/diglit.29339#0330
QANYMEDES-STATUEN PAA UDSTILLINGEN I PARIS
Museumsdirektør Ih. Oppermann skriver om den af E r nst Go l d-
schmidt i Paris fundne Ganymedes-Statue og hævder, at Værket absolut
ikke skyldes Thorvaldsen, selvom den i meget minder om den danske Mester.
PAA den internationale Udstilling i Paris i Sommer
hævdede den danske Afdeling i Grand Palais sig
smukt. At Helheden her faldt saa godt ud, skyld-
tes i ikke ringe Grad den for Enden af Hoved-
salen opstillede Ganymedes-Statue. I al Stilfærdighed fyldte
den i Rummet. Dens Marmor havde en mild, varm Patina,
dens elegante Linier fremhævedes af en mørk Baggrund,
og dens af gammel Kultur runden Fornemhed virkede
umiddelbart forfri-
skende.
Men havde denne
Statue Ret til den
Plads, paa hvilken
den stod, er den af
dansk Oprindelse?
Officielt var alt i
Orden. Den var
navnefæstet som et
Værk af Thorvald-
sen. Nærmere beset
var den paa sin Vis
en Usurpator, idet
den ganske givet ik-
ke skyldtes den
store danske Me-
ster, men sandsyn-
ligvis en uden-
landsk Kunstner,
som har været
stærkt paavirket af
ham, og som i gan-
ske særlig Grad har studeret hans Ganymedes, der byder
Drikkeskaalen om.
Spørges der nu, hvorfor denne Statue, der i saa meget
minder om Thorvaldsens Kunst, alligevel ikke kan tilskri-
ves ham, saa giver den selv tydeligt Svar.
Lidt tøvende, noget skønsmæssigt falder dette Svar, naar
der ses paa Statuens Proportioner. I alt væsentligt er det
de samme, som Thorvaldsen benyttede, men har dog en
anden Klang. Paa Udstillingens Ganymedes synes Hovedet
noget mindre og af en anden Type end paa Thorvaldsens
Ynglingeskikkelser; den virker desuden noget stærkere,
noget mindre velbygget end disse, er i Modsætning til den
lidt hulbrystet og svag i Nakken, en Smule smallere over
Skulderen og en Kende bredere over Hofterne.
Mere bestemt, ja med Sikkerhed falder Svaret, naar der
ses hen til en Række Detailler. For Thorvaldsen var Ga-
nymedes og den frygiske Hue uadskillelige. Paa hans fire
Ganymedes-Statuer og paa hans tre Relieffer med Frem-
stillinger af den berømte Yngling har denne altid sin Hue
paa Hovedet. Pariser Statuen er barhovedet. Haarbehand-
lingen har desuden her en anden Karakter end den, Thor-
valdsen betjente sig af; hvor han anvendte lange Krøller,
er disse kraftigt udformede og har noget viltert over
sig, de falder aldrig saa regelmæssigt, saa friseret som
her.
Det er endvidere karakteristisk for Thorvaldsens Men-
neskeskikkelser, at de holder Øjnene aabne; et naturalistisk
Træk som Pariserudstillingens halvlukkede kan næppe
paavises i hans Arbejder.
Thorvaldsen var stærkt i at holde paa en naturlig Frem-
træden. Hans Ganymedes, der byder Drikkeskaalen frem,
er derfor ogsaa for-
synet med en Kan-
de med Hank, let at
betjene. Den nye
Ganymedes har
faaet en hankeløs
Kande, som han
ovenikøbet bærer
paa en saa unatur-
lig Maade, at han
for at skænke af
den enten maa væ-
re Akrobat eller
maa faa en anden
til at hjælpe sig.
Fælles for alle
Thorvaldsens Sta-
tuer er Ro; han
undgik stærke Be-
vægelser og Drej-
ninger. At fremstille
Jupiters Ørn ba-
skende med Vin-
gerne, vilde han ikke have tilladt sig, endsige anbringe
den paa Kryds og tværs af en firkantet Piedestal.
Naar endelig Ganymedes paa Pariserstatuen ikke alene
indlader sig paa at kokettere med Ørnen, Almagtens Re-
præsentant, men endog tillader sig at stille sig i et over-
legent Forhold til den, saa faar Helheden et saa sentimen-
talt og sødligt Anstrøg, at det vilde være at gøre Thorvald-
sen højlig Uret, at beskylde ham for et saadant Misgreb.
Th. Oppermann.
I Anledning af ovenstaaende Artikel har vi sat os i Forbindelse
med Maleren og Kunsthistorikeren Ernst Goldschmidt, der har lo-
vet at svare saa snart, det har været hani muligt at fremskaffe
Fotografier af de to antike Ganymeder i Museo Torlonia i Rom,
som han i sin Kronik i Politiken den 3. Oktober hævdede var
gaaet over i Thorvaldsens Kunst, og paaviste, hvorledes det i
disse Antiker, Thorvaldsen ikke har fundet Anvendelse for i sine
kendte Ganymedes-Statuer, just findes i den i Paris fundne Statue,
samtidig med, at han paapegede Forbindelsen mellem denne ny-
fundne Ganymedes og Thorvaldsens Statuer med samme Motiv.
Indtil da ønskede han iøvrigt kun at fastslaa, at den omtalte ny-
fundne Ganymedes hverken i Katalog eller paa anden Maade har
været navnefæstet som et Værk af Thorvaldsen, medens dens For-
bindelse med ham og hans Skole næppe benægtes af nogen.
Red.
Thorvaldsen: Ganymedes med Jupiters Ørn
217
Museumsdirektør Ih. Oppermann skriver om den af E r nst Go l d-
schmidt i Paris fundne Ganymedes-Statue og hævder, at Værket absolut
ikke skyldes Thorvaldsen, selvom den i meget minder om den danske Mester.
PAA den internationale Udstilling i Paris i Sommer
hævdede den danske Afdeling i Grand Palais sig
smukt. At Helheden her faldt saa godt ud, skyld-
tes i ikke ringe Grad den for Enden af Hoved-
salen opstillede Ganymedes-Statue. I al Stilfærdighed fyldte
den i Rummet. Dens Marmor havde en mild, varm Patina,
dens elegante Linier fremhævedes af en mørk Baggrund,
og dens af gammel Kultur runden Fornemhed virkede
umiddelbart forfri-
skende.
Men havde denne
Statue Ret til den
Plads, paa hvilken
den stod, er den af
dansk Oprindelse?
Officielt var alt i
Orden. Den var
navnefæstet som et
Værk af Thorvald-
sen. Nærmere beset
var den paa sin Vis
en Usurpator, idet
den ganske givet ik-
ke skyldtes den
store danske Me-
ster, men sandsyn-
ligvis en uden-
landsk Kunstner,
som har været
stærkt paavirket af
ham, og som i gan-
ske særlig Grad har studeret hans Ganymedes, der byder
Drikkeskaalen om.
Spørges der nu, hvorfor denne Statue, der i saa meget
minder om Thorvaldsens Kunst, alligevel ikke kan tilskri-
ves ham, saa giver den selv tydeligt Svar.
Lidt tøvende, noget skønsmæssigt falder dette Svar, naar
der ses paa Statuens Proportioner. I alt væsentligt er det
de samme, som Thorvaldsen benyttede, men har dog en
anden Klang. Paa Udstillingens Ganymedes synes Hovedet
noget mindre og af en anden Type end paa Thorvaldsens
Ynglingeskikkelser; den virker desuden noget stærkere,
noget mindre velbygget end disse, er i Modsætning til den
lidt hulbrystet og svag i Nakken, en Smule smallere over
Skulderen og en Kende bredere over Hofterne.
Mere bestemt, ja med Sikkerhed falder Svaret, naar der
ses hen til en Række Detailler. For Thorvaldsen var Ga-
nymedes og den frygiske Hue uadskillelige. Paa hans fire
Ganymedes-Statuer og paa hans tre Relieffer med Frem-
stillinger af den berømte Yngling har denne altid sin Hue
paa Hovedet. Pariser Statuen er barhovedet. Haarbehand-
lingen har desuden her en anden Karakter end den, Thor-
valdsen betjente sig af; hvor han anvendte lange Krøller,
er disse kraftigt udformede og har noget viltert over
sig, de falder aldrig saa regelmæssigt, saa friseret som
her.
Det er endvidere karakteristisk for Thorvaldsens Men-
neskeskikkelser, at de holder Øjnene aabne; et naturalistisk
Træk som Pariserudstillingens halvlukkede kan næppe
paavises i hans Arbejder.
Thorvaldsen var stærkt i at holde paa en naturlig Frem-
træden. Hans Ganymedes, der byder Drikkeskaalen frem,
er derfor ogsaa for-
synet med en Kan-
de med Hank, let at
betjene. Den nye
Ganymedes har
faaet en hankeløs
Kande, som han
ovenikøbet bærer
paa en saa unatur-
lig Maade, at han
for at skænke af
den enten maa væ-
re Akrobat eller
maa faa en anden
til at hjælpe sig.
Fælles for alle
Thorvaldsens Sta-
tuer er Ro; han
undgik stærke Be-
vægelser og Drej-
ninger. At fremstille
Jupiters Ørn ba-
skende med Vin-
gerne, vilde han ikke have tilladt sig, endsige anbringe
den paa Kryds og tværs af en firkantet Piedestal.
Naar endelig Ganymedes paa Pariserstatuen ikke alene
indlader sig paa at kokettere med Ørnen, Almagtens Re-
præsentant, men endog tillader sig at stille sig i et over-
legent Forhold til den, saa faar Helheden et saa sentimen-
talt og sødligt Anstrøg, at det vilde være at gøre Thorvald-
sen højlig Uret, at beskylde ham for et saadant Misgreb.
Th. Oppermann.
I Anledning af ovenstaaende Artikel har vi sat os i Forbindelse
med Maleren og Kunsthistorikeren Ernst Goldschmidt, der har lo-
vet at svare saa snart, det har været hani muligt at fremskaffe
Fotografier af de to antike Ganymeder i Museo Torlonia i Rom,
som han i sin Kronik i Politiken den 3. Oktober hævdede var
gaaet over i Thorvaldsens Kunst, og paaviste, hvorledes det i
disse Antiker, Thorvaldsen ikke har fundet Anvendelse for i sine
kendte Ganymedes-Statuer, just findes i den i Paris fundne Statue,
samtidig med, at han paapegede Forbindelsen mellem denne ny-
fundne Ganymedes og Thorvaldsens Statuer med samme Motiv.
Indtil da ønskede han iøvrigt kun at fastslaa, at den omtalte ny-
fundne Ganymedes hverken i Katalog eller paa anden Maade har
været navnefæstet som et Værk af Thorvaldsen, medens dens For-
bindelse med ham og hans Skole næppe benægtes af nogen.
Red.
Thorvaldsen: Ganymedes med Jupiters Ørn
217