Samleren: kunsttidsskrift (2.1925)

E R

OMKRING EXN

I Anledning af 100-Aars-Dagen for Julius Exner’s Fødsel publicerer Magister T h. Fa aborg for
første Gang nogle Dagbogsoptegnelser fra Kunstnerens italienske Rejse samt et Par Haandtegninger
formentlig Forarbejder til Malerier. Medens Salo mans tegnede Portræt af Exner som Yngling tidligere,
har været offentliggjort, er Kunstnerens første kuriøse Forsøg udi Malerkunsten saa godt som ukendt.

IEfteraaret 1857 drog Exner paa Udenlandsrejse sam-
men med Rump. Dagbogen tier, indtil den forbløffende
lakonisk melder: »Kom til Venezia den 28. September.
Rejste derfra 26. November.« Ikke et Ord mere om
de to Maaneders Ophold i den vidunderlige By, hvor et af
Exner’s betydeligste Billeder, »Gondo-
len«, blev til. Det var først i 1860 ud-
stillet hjemme sammen med »Scene i
Osteriet«, »Fra Karnevalet i Rom«,

»Fra Schweitz«, kort sagt alt, hvad der
direkte kunde minde om, at Exner paa
Udrejsen, i Italien og paa Hjemrejsen
havde bestilt andet end at beundre Na-
turen og aflægge Besøg i Gallerier og
Kirker.

At Exner var en hyppig og agtpaa-
givende Gæst overalt, hvor han kunde
studere de gamle Mestre, er der Vid-
nesbyrd nok om i Dagbogen. Som of-
test noterer han kun de Billeder, der
gjorde et stærkt Indtryk paa ham, men
en Gang imellem har han begrundet sin
Begejstring. Om et Arbejde af Andrea
Mantegna hedder det f. Eks.: »Jeg har
endnu ikke set nogen italiensk Mester
fremstille Liv paa en saa ejendommelig aandfuld og na-
turalistisk Maade.«

Dagbogsoptegnelserne gengives her nøjagtigt efter Ma-
nuskriptet. Exner’s Ortografi og Tegnsætning er bibeholdt.
Hans Evne til at udtrykke sig og hans Herredømme over
det danske Sprog
er ikke ringere
end saa mange an-
dre samtidige dan-
ske Maleres. Med
Skoleundervisnin-
gen havde det sik-
kert været saa som
saa. Det Billede, i
hvilket Drengen
gjorde Rede for sit
Indtryk af »Male-
riudstillingen paa
Charlottenborg«,
er et Bevis paa, at
han allerede paa
et saa tidligt
Tidspunkt var
stærkt optaget af
Fremtidsplaner.

Exner skal kun
have været ti Aar,
da han udførte

denne farvelagte Tegning. Mellem Malerierne paa
Væggen findes dog vistnok »Thorvaldsens Hjem-
komst« af Eckersberg. I saa Fald maa Kunstnerens første
skæbnesvangre Besøg paa Charlottenborg have fundet Sted
i 1839, det Aar, han blev Elev af Akademiet. ■— Det maa
erindres, at Optegnelserne sikkert har
været bestemt for ham selv alene, som
et Middel til at huske Indtryk, han
modtog paa sin Rejse gennem Italien.

Fra Venedig gik Rejsen til Verona.
Og fra nu af kan man, ganske vist i
meget store Træk, følge Kunstnerens
Bevægelse Syd paa. Snart til Fods,
snart med Deligencen, saa et lille Styk-
ke med Jernbane og tilsidst med Skib,
over Po-Sletten, over Apenninerne, ud
til Middelhavet, ned langs Kysten til
Civita Vecchio og derfra til Rom, den
almindeligste Rute for Datidens Kunst-
nere, naaede Exner den evige Stad,
hans Længslers Maal.

Men lad den fordringsløse og tro-
skyldige Dagbog selv tale:

»Kom til Verona den 26. No. Kl. 11
Formiddag i et stærkt Regnvejr med
Taage som varede hele Dagen; Byen er særdeles interes-
sant med sine gamle Mindesmærker, fornemlig maa mær-
kes Amfitheatret, som har lidt ved Jordskælv 1184. Læng-
den af dette er 513 Fod, Breden 410. Arenaen L. 348. B.
147. Omkredsen 1470. Høiden 100 Fod. 4500 Siddepladser.

75000 Staaende.«

Dette maa Ex-
ner klare i seks
Timer. Dagbogen
fortsætter nemlig:

»Fra Verona rej-
ste vi Kl. 5 Efter-
middag (26. No.)
og kom omtrent
Kl. 51/2 samme Af-
ten til Mantua,
derfra rejste vi om
Morgenen med
Deligencen til Par-
ma. Noget af det,
som mest interes-
serede mig paa
denne Reise, var
Overfarten paa
Po-Floden, som
varede over en Ti-
me, den var mær-
kelig ved sin stær-

Geskel Soloman: Tegnet Portræt
af Exner som Yngling

Jul. Exner: Maleriudstillingen paa Charlottenborg

197