DOI Heft:
Nr. 6 (Juni 1925)
DOI Artikel:Haste, William: Portrætmaleren Anton Graff
DOI Seite / Zitierlink: https://doi.org/10.11588/diglit.29339#0172
PORTRÆTMALEREN ANTON QRAFF
En af „Samlerens" Venner, der er fast bosiddende i Tysklands gamle Kunstcentre, Dresden,
Hr. William Haste har sendt os denne Artikel om den i Tyskland højt værdsatte Por-
trætmaler Anton Graff. En Kunstner hvis Indflydelse ogsaa har været at spore i dansk
Malerkunst og som bl. a. efterlod det i Artiklen gengivne holdningsfulde og karakteristiske
Portræt af den danske Gesandt, Friherre Frederik Ludvig Ernst von B iilo w.
F gode Grunde skal det ikke her være min Opgave
med denne lille Beretning om Maleren Anton Graff
/ % at trevle et Stykke af det attende Aarhundredes
Kunsthistorie op. Tværtimod vil jeg, uden andet
Holdepunkt end det umiddelbare Indtryk, som Kunstnerens
Værker har gjort paa
mig som almindelig
Tilskuer, gribe Anled-
ningen til at fortælle
lidt i al Almindelighed
om denne Personlig-
hed, der er lidet kendt
i Danmark, men som i
Tyskland Aar for Aar
vinder større og større
Anseelse som en af de
bedste Portrætmalere.
I vor Tid, hvor Kun-
sten jo paa alle Om-
raader er i saa aaben-
ba'r Tilbagegang, hvor
de fleste mener, at Ti-
den er »fremskredet«,
fordi man kan fare
rundt som forrykte i
forskellige mekaniske
Indretninger og høre
Stemmer gennem Luf-
ten, hvor alt stiler mod
det ydre, hvor Muser-
ne græder og Svind-
lerne, de materielle
som de kunstneriske,
tager Profitten, da gi-
ver det en mærkelig
Ro i al Larmen at staa
Ansigt til Ansigt med
en Tid, hvor Menne-
skene levede, d. v. s.,
hvor de havde Tid til
at leve. — Hele det Tidsrum (saaledes omtrent skriver
Richard Muther, Graffs Biograf, i sit Værk om det attende
Aarhundredes Kunsthistorie), der begynder med den sir-
lige Pudderparyk og den brogede Fløjelsfrakke med Hals-
bind og Jabot, med de silkeknitrende Knæbenklæder og de
hvide Strømper, til den Dag, hvor Frederik Wilhelm den
Anden, i Stedet for at komme i Knæbenklæder, kommer til
Bad Pyrmont i lange Pantalons, uden Paryk, men med en
nobel og naturlig Frisure altsaa et Tidsrum af mere end
50 Aar, er levendegjort gennem Graffs karakteristiske Por-
trætter. I de Aar var der næppe en betydelig Fyrste, Stats-
mand, General, Universitetsprofessor, Digter, Filosof og
Storkøbmand i Tyskland, hvis Træk ikke er blevet forevi-
gede af Anton Graffs Pensel.
Graff er født 18. November 1736 i den lille By Winter-
thur i den tysktalende Del af Schweitz, kom i Malerlære,
senere til Hofmaleren Schneider i Ansbach, og i dennes
Værksted bestilte han næsten ikke andet end at kopiere
sin Mesters Portrætter af Frederik den Store, der dengang
opnaaede en lignende
Udbredelse som sene-
re vore Olietryk af
Frederik den Syvende,
Christian den Niende
til Hest og lignende
»Stykker«. Dette i sig
selv sløvende Arbejde
i Penselføring og Tek-
nik, var for Graff af
største Betydning og
gav ham en Sikkerhed
og Færdighed, der be-
virkede, at han kunde
arbejde med saa stor
Intensitet. I sit Liv har
han fuldendt det im-
ponerende Antal af
henved 1700 Portræt-
ter foruden Miniatu-
rer, Landskaber, Rade-
ringer og Tegninger.
I Zurich, hvortil han
senere rejste, kom han
i Berøring med en Be-
kendt til Generaldi-
rektøren for Kunst-
akademiet i Dresden,
og denne ansatte i
April 1766 Graff som
Lærer i Portrætmaleri
efter at han havde set
et Selvportræt, som
den unge Kunstner
havde sendt ham som
»Prøve« fra Zurich. — Fra 1766 begynder et i det ydre
stille Liv, men opfyldt af uafbrudt Arbejde, næsten udeluk-
kende i Dresden, sjældnere, naar Bestillinger kom, i an-
dre tyske Byer ■— og kun en enkelt Gang i Udlandet.
Graff døde ogsaa i Dresden 1813. — Det er interessant,
naar man læser Samtidens Bedømmelser af Kunstneren.
Disse gaar næsten alle i den Retning, at han er en Mester,
der kan ligestilles med Tizian, van Dyck, Rembrandt o. s. v.
Som Reaktion mod denne store Overvurdering kom Natio-
nalismens Tid, hvor Graffs Billeder ganske simpelt blev
sat paa Loftet, for ikke at tale om Eftersmækket, da Til-
hængerne af Futurismens og Ekspressionismens Meninger
kom til med deres Kritik. Disse sidste Stadier er dog, i
hvert Fald i Tyskland — sikkert til Held for Malerkunsten
Anton Graff: Selvportræt. Dresden ca. 1775. I Privateje i Dresden
(Størrelse 62 X 52)
108
En af „Samlerens" Venner, der er fast bosiddende i Tysklands gamle Kunstcentre, Dresden,
Hr. William Haste har sendt os denne Artikel om den i Tyskland højt værdsatte Por-
trætmaler Anton Graff. En Kunstner hvis Indflydelse ogsaa har været at spore i dansk
Malerkunst og som bl. a. efterlod det i Artiklen gengivne holdningsfulde og karakteristiske
Portræt af den danske Gesandt, Friherre Frederik Ludvig Ernst von B iilo w.
F gode Grunde skal det ikke her være min Opgave
med denne lille Beretning om Maleren Anton Graff
/ % at trevle et Stykke af det attende Aarhundredes
Kunsthistorie op. Tværtimod vil jeg, uden andet
Holdepunkt end det umiddelbare Indtryk, som Kunstnerens
Værker har gjort paa
mig som almindelig
Tilskuer, gribe Anled-
ningen til at fortælle
lidt i al Almindelighed
om denne Personlig-
hed, der er lidet kendt
i Danmark, men som i
Tyskland Aar for Aar
vinder større og større
Anseelse som en af de
bedste Portrætmalere.
I vor Tid, hvor Kun-
sten jo paa alle Om-
raader er i saa aaben-
ba'r Tilbagegang, hvor
de fleste mener, at Ti-
den er »fremskredet«,
fordi man kan fare
rundt som forrykte i
forskellige mekaniske
Indretninger og høre
Stemmer gennem Luf-
ten, hvor alt stiler mod
det ydre, hvor Muser-
ne græder og Svind-
lerne, de materielle
som de kunstneriske,
tager Profitten, da gi-
ver det en mærkelig
Ro i al Larmen at staa
Ansigt til Ansigt med
en Tid, hvor Menne-
skene levede, d. v. s.,
hvor de havde Tid til
at leve. — Hele det Tidsrum (saaledes omtrent skriver
Richard Muther, Graffs Biograf, i sit Værk om det attende
Aarhundredes Kunsthistorie), der begynder med den sir-
lige Pudderparyk og den brogede Fløjelsfrakke med Hals-
bind og Jabot, med de silkeknitrende Knæbenklæder og de
hvide Strømper, til den Dag, hvor Frederik Wilhelm den
Anden, i Stedet for at komme i Knæbenklæder, kommer til
Bad Pyrmont i lange Pantalons, uden Paryk, men med en
nobel og naturlig Frisure altsaa et Tidsrum af mere end
50 Aar, er levendegjort gennem Graffs karakteristiske Por-
trætter. I de Aar var der næppe en betydelig Fyrste, Stats-
mand, General, Universitetsprofessor, Digter, Filosof og
Storkøbmand i Tyskland, hvis Træk ikke er blevet forevi-
gede af Anton Graffs Pensel.
Graff er født 18. November 1736 i den lille By Winter-
thur i den tysktalende Del af Schweitz, kom i Malerlære,
senere til Hofmaleren Schneider i Ansbach, og i dennes
Værksted bestilte han næsten ikke andet end at kopiere
sin Mesters Portrætter af Frederik den Store, der dengang
opnaaede en lignende
Udbredelse som sene-
re vore Olietryk af
Frederik den Syvende,
Christian den Niende
til Hest og lignende
»Stykker«. Dette i sig
selv sløvende Arbejde
i Penselføring og Tek-
nik, var for Graff af
største Betydning og
gav ham en Sikkerhed
og Færdighed, der be-
virkede, at han kunde
arbejde med saa stor
Intensitet. I sit Liv har
han fuldendt det im-
ponerende Antal af
henved 1700 Portræt-
ter foruden Miniatu-
rer, Landskaber, Rade-
ringer og Tegninger.
I Zurich, hvortil han
senere rejste, kom han
i Berøring med en Be-
kendt til Generaldi-
rektøren for Kunst-
akademiet i Dresden,
og denne ansatte i
April 1766 Graff som
Lærer i Portrætmaleri
efter at han havde set
et Selvportræt, som
den unge Kunstner
havde sendt ham som
»Prøve« fra Zurich. — Fra 1766 begynder et i det ydre
stille Liv, men opfyldt af uafbrudt Arbejde, næsten udeluk-
kende i Dresden, sjældnere, naar Bestillinger kom, i an-
dre tyske Byer ■— og kun en enkelt Gang i Udlandet.
Graff døde ogsaa i Dresden 1813. — Det er interessant,
naar man læser Samtidens Bedømmelser af Kunstneren.
Disse gaar næsten alle i den Retning, at han er en Mester,
der kan ligestilles med Tizian, van Dyck, Rembrandt o. s. v.
Som Reaktion mod denne store Overvurdering kom Natio-
nalismens Tid, hvor Graffs Billeder ganske simpelt blev
sat paa Loftet, for ikke at tale om Eftersmækket, da Til-
hængerne af Futurismens og Ekspressionismens Meninger
kom til med deres Kritik. Disse sidste Stadier er dog, i
hvert Fald i Tyskland — sikkert til Held for Malerkunsten
Anton Graff: Selvportræt. Dresden ca. 1775. I Privateje i Dresden
(Størrelse 62 X 52)
108