Samleren: kunsttidsskrift (2.1925)

ET UKENDT KONGEBILLEDE

GERTNERS FREDERIK DEN VII

Illustreret Tidendes gamle Redaktør, Forfatteren Helmer Lind, har fun-
det en ikke tidligere offentliggjort Tegning af Gertner som han ledsager
med nogle Ord om Kunstneren, der stod Frederik den VIT personlig nær.

DET er ikke saa besynderligt, at der nu og da
k dukker Arbejder, navnlig Tegninger af Gertner,
) frem. Han blev vel ikke gammel, kun 53 Aar,
men han var i hele sit Kunstnerliv en meget
flittig Mand, der vel har haft det som Marstrand — sans
comparaison forøvrigt — at han daarligt kunde se et tomt
Stykke Papir, uden at han skul-
de have Blyanten frem. Det er
et særdeles stort Antal Arbejder,
han i Aarenes Løb fik fra Haan-
den, og deraf er de ca. 100 Ma-
lerier og 88 tegnede Portrætter,
som Udstillingskatalogerne i
Tidsrummet fra 1836, da han
debuterede paa Charlottenborg,
og til Dødsaaret 1871, kun en
ringe Del.

I noget rimeligt Forhold til
denne store Produktion staar
ikke det Kunstnernavn, Gertner
vandt sig. Ikke at han ikke vandt
Popularitet og ydre Paaskønnel-
se nok. Tvertimod. Han var i sin
bedste Tid overnraade populær,
blev Medlem af Akademiet og
Professor, malede adskilige af
Rigets Stormænd paa Bestilling
og var særdeles velanskrevet ved
Hove, hvor navnlig Frederik VII
satte stor Pris paa ham. Det var
indenfor Kunstnersamfundet, at
det kneb med Anerkendelsen.

Weilbach skriver forsigtigt om
ham, at han »til en vis Grad«
var »undervurderet« af den
Kunstnerstab, som paa den Tid
førte Ordet. Sigurd Muller bru-
ger langt stærkere Ord om ham i »Nordens Billedkunst«
og sætter ham i Modsætning til en Maler som den blide
Olrik; han skriver, at »af Følelse eller af Evne til forstaa-
ende Opfattelse ejede han ikke mere end et Fotografiap-
parat; hans Farve var baade grumset og receptagtig og
hans Penselføring haandværksagtig, selv hvor den som i
Billederne af hans Forældre ikke virker frastødende ved
hensynsløs Voldsomhed«. Det har vel været den lidt kraf-
tige Realisme, som i Forbindelse med manglende Aand-
fuldhed har nedsat hans Kunst i Samtidens Øjne, og Gert-
ner har vel nok selv haft en Fornemmelse af, at der mang-
lede ham noget. Han har følt det, da han til en Begyndelse
ikke rigtig kunde finde sig selv og vaklede mellem Por-
trætmaleriet, der senere blev hans virkelige Domæne, og
Interiører med Figurer; hans Debut paa Charlottenborg var
med et Interiør fra Thorvaldsens Atelier og et Portræt, et

fohan Vilhelm Gertner: Frederik den VII

Par Aar senere malede han »Nøgne Børn i Vedbæk«, der
vakte en vis Opsigt, og næste Aar »En Hyrdedreng, der
driver en Flok Faar«, som Galleriet købte, ja selv et bi-
belsk Sujet gav han sig i Kast med, »Jesus hos Martha og
Maria«. Og som han var i Strid med sig selv, var han og-
saa i Strid med sine Omgivelser, en vanskelig Natur, der

gav sig Udslag baade udadtil og
indadtil. Han 'troede sig stadig
forurettet og led af Indbildnin-
ger om en hadefuld Forfølgelse,
der gjorde ham yderst pirrelig
og ofte fordringsfuld over al
Maade. Da han saaledes i 1843
havde faaet Udstillingsmedaljen
og samme Aar Akademiets Rej-
sestipendium, krævede han mod
Skik og Brug at blive »agreeret«
uden at rejse, og Akademiet hav-
de i nogle Aar adskillige Besvær-
ligheder med ham, inden han be-
stemte sig til en lille Rejse til
Dresden, hvor han malede et
Portræt af den norske Land-
skabsmaler I. C. C. Dahl. Saa
blev han »agreeret« 15. Juli
1850 og samme Aar Medlem af
Akademiet paa et Portræt af
Eckersberg; i 1858 blev han ti-
tulær Professor, og i 1862 fik
han det Ankerske Legat. Netop
forfulgt var han da ikke, og i
det Ydre naaede Johan Vilhelm
Gertner, Blokkedrejerens Søn —
Faderen var ansat ved Holmen
og selv fødtes han i Nyboder
10. Maj 1818 — hvad med Ri-
melighed kunde være ham be-
skaaret. — Om vedstaaende Portræt af Frederik den 7.,
og som ikke tidligere har været reproduceret, kan ikke op-
lyses synderligt. Det er en tuschlagt Tegning, der giver
den 33aarige Kronprins, klædt i Jagtdragt, før uden at
være svær, kun med det hængende Overskæg, han bar,
inden han anlagde det kendte Tveskæg; tilhøjre foroven
findes en lille Blyantskitse til det øverste af Ansigtet, taget
en face. Forneden tilhøjre findes Kunstnerens Signatur,
tilvenstre Frederiksborg, 1841. Paa det indrammede Por-
træts Bagklædning er noteret, at Billedet er tegnet i Slots-
haven ved Frederiksborg Slot. løvrigt kendes intet nær-
mere til Billedets Historie, det befinder sig nu i Privateje,
men en paa den forgyldte Træramme anbragt Krone, lige-
ledes af Træ, kan tyde paa, at det engang har tilhørt
Modellen, hvilket bestyrkes af den Omstændighed, at Gert-
ner, som sagt, var en Kunstner, Kongen i høj Grad yndede.

116