Samleren: kunsttidsskrift (2.1925)

CHR. BAYER: GAMLE MINDER - OPLEVEDE OG FORTALTE

MED ILLUSTRATIONER AF FORFATTEREN

I Samlerens Juli Hæfte ifjor frem-
kom en Artikel »Autografsamleren
fortæller«, underskrevet C. Bayer.
Artiklen, der var illustreret af Forfat-
teren med fortræffelige Tegninger,
Portrætter af Carl Bloch, Frølich og
Heinrich Hansen, vakte Opmærksom-
hed ikke alene ved de mange perso-
nalhistoriske Erindringer, den rum-
mede, men ogsaa ved det Billede af
en sjælden elskelig og beskeden gam-
mel Herre — Forfatteren selv — der
lyste ud fra hver Linie.

Den Artikel, vi da bragte, var et
enkelt Afsnit af de Erindringer, den
gamle Kunstelsker efter et langt Livs
Virke (C. Bayer er nu 84 Aar) hav-
de nedskrevet og som saa at sige rum-
mer et fuldstændigt Billede af hele
Frederik den Vllende og Christian
den IXendes Kjøbenhavn.

Disse Erindringer har vi nu for-
maaet Forfatteren til at udgive paa
Samlerens Forlag og Resultatet er
blevet en nydelig, gennemillustreret

SAMLERENS FORLAU 1925

Forfatteren og Maleren Chr. Bayer

Bog »Gamle Minder«, der samtidig
med dette Nummers Udsendelse brin-
ges i Handlen. Prisen er paa den
over 10 Ark store, illustrerede Bog
sat saa yderlig lav som til Kr. 4,50,
og faas hos alle Landets Boghandlere
samt direkte fra Samlerens Ekspedi-
tion.

Andet Steds i Samleren bringer vi
et Brudstykke af et enkelt af Bogens
Afsnit »Kjøbenhavn med Voldene«
ledsaget af nogle af Bogens Billeder,
der som allerede sagt alle skyldes Ori-
ginaltegninger af Forfatteren. Af Bo-
gens øvrige Afsnit nævner vi:

Minder fra min Barndom. Allerslev
—Ledreborg. L. Moltke, F. H. Eibe,
A. C. F. Flinch. Den dobbelte Kvar-
tet. — »Odeon«. Autografer. Billeder
fra det forsvundne Kjøbenhavn. Hel-
singør, Gurre, Frederiksborg, Ros-
kilde. Venner og Velyndere. Ferie-
Rejser. Slutning.

Et i bedste Forstand hyggeligt og
underholdende Memoireværk.

MAANEDENS KRONIK

Museumsinspektør, Dr. phil Frederik Poulsen, der sy-
nes at udfolde en stadig voksende Virksomhed som Med-
arbejder ved Dagspressen, skrev fornylig en Kronik om
Polemik. En fortræffelig skrevet Artikel, som ogsaa var
god at faa Forstand af, undtagen paa et enkelt Punkt,
som netop falder indenfor Samlerens Interessesphære. Det
gjaldt Polemiken mellem Vilhelm Wanscher og Kunstindu-
strimuseets Direktør, Hr. Vilhelm Slomann. Fra sit Over-
dommersæde havde Dr. Poulsen mærkværdigvis ikke faaet
det rette Overblik over Sagen og bemærkede bl. a., at
Direktør Slomann »burde være den mest sakrosante af alle
danske Museumsmænd« og henviste Kritiken, hvad Hr.Slo-
mann angaar, til Fremtiden. Vi maa tilstaa, at den Anta-
gelse, at Museumsmænd samtidig med at de ophøjes ti!
deres Embeder, bliver en Slags Guder, som er hellige,
urørlige og ukrænkelige, er en Opfattelse, som sikkert ikke
deles af nogen udenfor Museumsmændenes egen Kreds.
Blandt alle offentlige Embeder er Museumsmandens et af
de mest betroede, i hans Hænder overanvortes Nationens
og Samfundets uvurderlige Skatte. Ham er der fremfor
nogen givet Lejlighed i det skjulte at opdage og fremdrage
Sjældenheder, som indlemmes i de offentlige Samlinger og
som dér beundres og berømmes. I mange Tilfælde former
Berømmelsen i vor moderne Dagspresse sig paa en
Maade, som ofte drager Museumsmanden og hans for-
tjenstfulde Gerning i den Grad i Forgrunden, at den be-
rømmelige Nyerhvervelse selv, nemlig Tingen, næsten helt

forsvinder i hans sakrosante Skygge. Det er kun retfærdigt,
at Fortjenesten honoreres og ogsaa i disse Tilfælde, der bli-
ver Museumsmændene tildelt, oftest velfortjente. Men naar
man indehaver en saadan Post og nyder den dermed føl-
gende Virak, maa d’Herrer Museumsmænd ogsaa være
Mandfolk i den Forstand, at de kan tage Reversen af Me-
daillen, nemlig Kritiken. Og det bør ikke være saaledes,
som man i flere Tilfælde har set, at Kollegerne straks stim-
ier sammen i et beklagende Grædekonekor om den, som
formentlig er blevet gjort Fortræd — d. v. s. kritiseret.

Dansk Folkemuseum fejrede forleden 40-Aars-Dagen
for sin Oprettelse. Blandt de danske Museer næsten
det, om hvilket den største Sympati samler sig paa Grund
af de fortvivlede Forhold, hvorunder det i Øjeblikket virker.
At der allersnarest burde gøres Forandring heri kunde pas-
sende Jubilæet erindre rette Vedkommende om. Desværre
opholdt rette Vedkommende sig ved et udenlandsk Bade-
sted, hvor muligt Dønningerne af en saa stilfærdig Begi-
venhed næppe er naaet frem.

Omtrent samtidig med Musæets Jubilæum fyldte dets
Leder og Inspektør Jørgen Olrik 50 Aar. Denne Begiven-
hed gik netop saa stille af som det vist bedst passede den
stilfærdige og sympatiske Museumsmand, fra hvis Haand
Samlerens Læsere forøvrigt i sin 1ste Aargang kunde glæde
sig ved en udmærket instruktiv Artikel om Folkemuseet.