DOI Heft:
Nr. 5 (Maj 1925)
DOI Artikel:Hansen, C. E.: Max Švabinský
DOI Seite / Zitierlink: https://doi.org/10.11588/diglit.29339#0144
MAX SVABINSKY
Paa den czekoslovakiske Grafikudstilling paa Charlottenborg i Fjor gjorde man et indtagende Bekendt-
skab med Max Svabinsky, Føreren indenfor det sympatiske Folks Kunst. — Da Samleren ser en
Opgave i at gøre danske Kunstvenner bekendt med andre Nationers Kunstliv og da vi netop blandt
vore faste Medarbejdere har Biblioteksassistent C. E. Hansen, som er den herhjemme, der mest ind-
gaaende har studeret Czeko Slovakiet s Kunst, bringer vi her en Studie over den czekoslovakiske Mester.
A Madame Bozinovå, représentante de l’art tchécoslovaque en Danemark
I Max Svabinsky har den sidste Menneskealders czekoslo-
vakiske Kunst sin mest repræsentative Skikkelse. Hans
Plads indenfor sit Lands kunsthistoriske Udvikling er
der tidligere redegjort for paa dette Sted (Samleren,
1924, S. 132—33); han var blandt den Flok udmærkede,
særprægede czekoslovakiske Grafikere, som et Kunstpubli-
kum i København og
Aarhus i Fjor fik Lejlig-
hed til at lære at kende,
og Svabinsky vakte
iblandt dem særlig Beun-
dring og Interesse.
Har man, som den, der
skriver dette, ved Besøg
i Moderni Galerie og i
Kunstnerens Atelier paa
Kunstakademiet i Praha,
ved Gennemsyn af hans
Skitsebøger, Udkast og
Størstedelen af hans gra-
fiske Arbejder samt gen-
nem de ham viede Mono-
grafier, faaet et fyldigt
Indtryk af hans Storhed,
saa undres man i Sand-
hed over, at hans Navn
endnu ikke har fundet
Vej til de kendteste inter-
nationale Kunsthaandbø-
ger paa Hovedsprogene.
Max Svabinsky blev
50 Aar i Oktober 1923
og har vel nu naaet sin
Kunsts Højdepunkt, som
kun mangler den interna-
tionale Anerkendelses
Apostrofering. Som Læ-
rer i Figurmaleri og i de
grafiske Kunster ved
Kunstakademiet i Praha siden 1910 indtager han en betyd-
ningsfuld Stilling indenfor Øjeblikkets czekoslovakiske
Kunstliv, selvom han staar udenfor de helt moderne Strøm-
ninger, der ogsaa dernede gør sig gældende.
Hans Udvikling har stedse været opadstigende; den har
formet sig forholdsvis retlinet og organisk uden altfor
voldsomme Sidespring. I »Moderni Galerie« er det muligt
at følge hans Kunst i de tre Udviklingsfaser, man har kun-
net skelne og som i Korthed lader sig karakterisere saale-
des: Til en Begyndelse en lidt abstrakt, æventyragtig Spiri-
tualisme iblandet sentimentalt-romantiske Efterklange å la
Prærafaelisme, som imidlertid temmelig hurtigt forenkles
og lutres til en Art lyrisk Realisme, der uden at savne
et mildnende Drømmeskær siden slaar over i en kraftig,
panteistisk Naturrealisme, hvor alt gløder i fyrig Livshen-
givelse.
Denne organisk forløbende Udvikling dækker imidlertid
en stadig Søgen og uafbrudte Forsøg med Materialet; Sva-
binsky har da ogsaa taget næsten alle billedkunstneriske
Udtryksmidler i sin Kunsts Tjeneste, paar lige undtages
Billedhuggerens, og har
vundet et enestaaende
fuldkomment teknisk
Herredømme, der tjener
hans Haands og hans
Sinds Skabermagt. Han
kommer dog ikke derfor
lettere til sine vidunder-
lige Resultater. Den Rig-
dom af Studier og Ud-
kast, som ethvert af hans
Arbejder har affødt, vid-
ner tilfulde om den Flid
og Samvittighedsfuld-
hed, hvormed Kunstneren
altid gaar til Værks og
beviser samtidig hans
kunstneriske Respekt.
Næppe eet af sine Male-
rier har han ikke først i
Enkeltheder gjort utalli-
ge Udkast og Skitser til
i Kul og Blyant og gaar
han endelig i Gang med
Arbejdet paa Staffeliet,
saa tager han, især natur-
ligvis naar det gælder
monumentale Lærreder
— og Svabinsky ynder
og behersker det store
Format —, ogsaa i Olje
adskillige Detailstudier,
der hver for sig er fær-
dige Kunstværker. I sjælden Grad kender Svabinsky sit
færdige Værk tilbunds, han har optaget hver lille Del deraf
i sig, før han har skabt det endelige Storværk, som dog
ikke derfor bliver interesseløst ved fotografisk Udpensling
og Detailmaleri i f. Eks. Vermehren’sk Forstand. Ved
denne sin Arbejdsmetode gaar endelig hans Evner som
Tegner og Maler op i en højere Enhed, som viser sig i, at
han i sine grafiske Arbejder aldrig tilsidesætter det male-
riske Moment og i sine Malerier altid helliger Tegning og
Linievirkning særlig Opmærksomhed. Alt dette gør endvi-
dere, at end ikke det mindste Rids fra hans Haand lader
den Beskuer urørt, der har et aabent Sind for Liniers og
Formers Spil.
— Hvorfor søge at efterspore Resultater af Kunstnerens
Max Svabinsky: Tigerkamp. (Studie til „Diana" 1921) Akvarel.
88
Paa den czekoslovakiske Grafikudstilling paa Charlottenborg i Fjor gjorde man et indtagende Bekendt-
skab med Max Svabinsky, Føreren indenfor det sympatiske Folks Kunst. — Da Samleren ser en
Opgave i at gøre danske Kunstvenner bekendt med andre Nationers Kunstliv og da vi netop blandt
vore faste Medarbejdere har Biblioteksassistent C. E. Hansen, som er den herhjemme, der mest ind-
gaaende har studeret Czeko Slovakiet s Kunst, bringer vi her en Studie over den czekoslovakiske Mester.
A Madame Bozinovå, représentante de l’art tchécoslovaque en Danemark
I Max Svabinsky har den sidste Menneskealders czekoslo-
vakiske Kunst sin mest repræsentative Skikkelse. Hans
Plads indenfor sit Lands kunsthistoriske Udvikling er
der tidligere redegjort for paa dette Sted (Samleren,
1924, S. 132—33); han var blandt den Flok udmærkede,
særprægede czekoslovakiske Grafikere, som et Kunstpubli-
kum i København og
Aarhus i Fjor fik Lejlig-
hed til at lære at kende,
og Svabinsky vakte
iblandt dem særlig Beun-
dring og Interesse.
Har man, som den, der
skriver dette, ved Besøg
i Moderni Galerie og i
Kunstnerens Atelier paa
Kunstakademiet i Praha,
ved Gennemsyn af hans
Skitsebøger, Udkast og
Størstedelen af hans gra-
fiske Arbejder samt gen-
nem de ham viede Mono-
grafier, faaet et fyldigt
Indtryk af hans Storhed,
saa undres man i Sand-
hed over, at hans Navn
endnu ikke har fundet
Vej til de kendteste inter-
nationale Kunsthaandbø-
ger paa Hovedsprogene.
Max Svabinsky blev
50 Aar i Oktober 1923
og har vel nu naaet sin
Kunsts Højdepunkt, som
kun mangler den interna-
tionale Anerkendelses
Apostrofering. Som Læ-
rer i Figurmaleri og i de
grafiske Kunster ved
Kunstakademiet i Praha siden 1910 indtager han en betyd-
ningsfuld Stilling indenfor Øjeblikkets czekoslovakiske
Kunstliv, selvom han staar udenfor de helt moderne Strøm-
ninger, der ogsaa dernede gør sig gældende.
Hans Udvikling har stedse været opadstigende; den har
formet sig forholdsvis retlinet og organisk uden altfor
voldsomme Sidespring. I »Moderni Galerie« er det muligt
at følge hans Kunst i de tre Udviklingsfaser, man har kun-
net skelne og som i Korthed lader sig karakterisere saale-
des: Til en Begyndelse en lidt abstrakt, æventyragtig Spiri-
tualisme iblandet sentimentalt-romantiske Efterklange å la
Prærafaelisme, som imidlertid temmelig hurtigt forenkles
og lutres til en Art lyrisk Realisme, der uden at savne
et mildnende Drømmeskær siden slaar over i en kraftig,
panteistisk Naturrealisme, hvor alt gløder i fyrig Livshen-
givelse.
Denne organisk forløbende Udvikling dækker imidlertid
en stadig Søgen og uafbrudte Forsøg med Materialet; Sva-
binsky har da ogsaa taget næsten alle billedkunstneriske
Udtryksmidler i sin Kunsts Tjeneste, paar lige undtages
Billedhuggerens, og har
vundet et enestaaende
fuldkomment teknisk
Herredømme, der tjener
hans Haands og hans
Sinds Skabermagt. Han
kommer dog ikke derfor
lettere til sine vidunder-
lige Resultater. Den Rig-
dom af Studier og Ud-
kast, som ethvert af hans
Arbejder har affødt, vid-
ner tilfulde om den Flid
og Samvittighedsfuld-
hed, hvormed Kunstneren
altid gaar til Værks og
beviser samtidig hans
kunstneriske Respekt.
Næppe eet af sine Male-
rier har han ikke først i
Enkeltheder gjort utalli-
ge Udkast og Skitser til
i Kul og Blyant og gaar
han endelig i Gang med
Arbejdet paa Staffeliet,
saa tager han, især natur-
ligvis naar det gælder
monumentale Lærreder
— og Svabinsky ynder
og behersker det store
Format —, ogsaa i Olje
adskillige Detailstudier,
der hver for sig er fær-
dige Kunstværker. I sjælden Grad kender Svabinsky sit
færdige Værk tilbunds, han har optaget hver lille Del deraf
i sig, før han har skabt det endelige Storværk, som dog
ikke derfor bliver interesseløst ved fotografisk Udpensling
og Detailmaleri i f. Eks. Vermehren’sk Forstand. Ved
denne sin Arbejdsmetode gaar endelig hans Evner som
Tegner og Maler op i en højere Enhed, som viser sig i, at
han i sine grafiske Arbejder aldrig tilsidesætter det male-
riske Moment og i sine Malerier altid helliger Tegning og
Linievirkning særlig Opmærksomhed. Alt dette gør endvi-
dere, at end ikke det mindste Rids fra hans Haand lader
den Beskuer urørt, der har et aabent Sind for Liniers og
Formers Spil.
— Hvorfor søge at efterspore Resultater af Kunstnerens
Max Svabinsky: Tigerkamp. (Studie til „Diana" 1921) Akvarel.
88