Samleren: kunsttidsskrift (2.1925)

HANS NIK. HANSENS RADERING: »GRAU TEURER FREUND . . .«

Itre forskellige Variationer findes dette
Motiv raderet af Hans Nik. Hansen. Alle
tre er de Sjældenheder, sidste Gang det
ene af dem, Opus 66, var paa Auktion,
blev det betalt med 52 Kr., og af Opus 67
— det her gengivne — har man over-
hovedet ingen Notering
at holde sig til, idet Bla-
det aldrig har været of-
fentligt udbudt. Pladen
blev i sin Tid, efter at
der kun var taget et Par
enkelte Aftryk til Brug
for Kunstneren selv, af
denne bortskænket i vel-
gørende Øjemed.

Rektor H. P. Hansen
ved Efterslægtens Gym-
nasium, der fik Disposi-
tionsret over Pladen, lod
i 1923 tage 50 Aftryk,
hvoraf de 39 blev bort-
loddet samme Aar hos
Nimb til Fordel for
Danske i Sydslesvig, og Rektoren ønsker
nu, at de tilbageblevne 11 realiseres til
Bedste for samme smukke Formaal.

Hr. H. P. Hansen har anmodet Samleren
om at paatage sig dette Hverv, og vi gør
det med Glæde. Ikke alene for selve For-
maalets Skyld, hvortil enhver Dansk gerne
vil bidrage, men ogsaa fordi vi samtidig
faar Lejlighed til at byde vore Hans Niko-
laj Hansen Samlere en virkelig Sjældenhed.

Man kan roligt gaa ud fra, at der ikke
eksisterer mange af de 39 bortloddede Ex-
emplarer. Kunstblade, der kommer ud ved
en saadan Lejlighed, har ikke store Chan-
cer for et langt Liv. Hvem regner ved en
animeret Fest med et løst, uindrammet Bil-

lede, det er med Erfaringer fra lignende
Lejligheder for Øje ikke overdrevent at si-
ge, at ikke Halvdelen af Bladene er naaet
hjem hos de respektive Vindere, og hvor
mange er saa endelig blevet bevarede af
den sidste Rest? Siger vi 14 er Tallet i alle
Tilfælde næppe for lille. Men et Oplag paa
alt i alt 25 kendte Eksemplarer af en Rade-
ring af en saa yndet Kunstner som Hans
Nik. Hansen betinger absolut at hvert ene-

ste Eksemplar vil blive en Sjældenhed.
Naar vi derfor efter Samraad med Rektor
H. P. Hansen tilbyder vore Læsere de 11
Blade, der er tilbage til en Pris å 10 Kr.
pr. Stk., er der for Køberne i Virkeligheden
ikke Tale om Filantropi, men om en end-
ogsaa særdeles god For-
retning. En af vore
Kunsthandlere tilbød og-
saa straks at overtage
de 11 Stk. til den opgiv-
ne Pris, men vi fore-
trækker dog som ved de
Raderinger, vi selv til-
byder, at lade hele For-
delen tilflyde vore Læse-
re. Det er sikkert over-
flødigt at tilføje, at hel-
ler ikke i dette Tilfælde
er der Tale om mindste
Avance for Samlerens
Vedkommende. Det ind-
komne Beløb vil uden
Fradrag blive overdra-
get det af H. P. Hansen ledede Fond.

Pladen er samtidig deponeret hos os, og
vil, naar der af Hans Nik. Hansens Arvin-
ger er truffet Bestemmelse om hvor de øv-
rige Plader skal gaa hen, følge med disse.
Men i alle Tilfælde vil der ikke blive taget
flere Aftryk.

Af Carl Lochers Radering er der endnu
nogle faa tilbage, ligeledes å 10 Kr. pr. Stk.

H. N. Hansen; Opus 67 „Grau ieurer Freund" (75 X 145)

MAANEDENS KRONIK

Da det er umuligt for en Maaneds Pu-
blikation i nogen nævneværdig Grad at være
aktuel med Hensyn til Udstillinger og lignen-
de periodiske Begivenheder, vil Samleren
herefter bringe en kortfattet Oversigt der
netop kun tilsigter at være en Oversigt —
over de i den forløbne Maaned særlig be-
mærkelsesværdige Hændelser.

DEN hidtil største kunstneriske Begi-
venhed i det nye Aar var Kai Niel-
sens Mindeudstilling paa Charlot-
tenborg. Med megen Energi og Smag var
det her lykkedes den afdøde Kunstners
Venner Dr. Peter Hertz og Maleren Vig-
go Madsen at faa samlet et fyldestgø-
rende, repræsentativt Udvalg, fortræf-
felig opstillet, en Helhed af virknings-
fuld Skønhed. Successen udeblev heller
ikke. Havde Forberedelserne til Foraarsud-
stillingen ikke nødvendiggjort en Rømning
af Lokalerne, kunde Udstillingen for Be-
søgets Skyld godt være udstrakt over den
dobbelte Tid. Ogsaa økonomisk blev det
en Sejr. Beløbet, den indbragte i Forbin-
delse med den af Vennerne foretagne Ind-
samling til et Mindelegat, nærmer sig
stærkt de 100,000.

¥ * *

I Slutningen af Januar holdt Kunstfore-
ningen sin Generalforsamling, der i første
Omgang endte med en tre Ugers Udsættel-

se af selve Generalforsamlingen samt den
gamle Bestyrelses Fald, altsaa et endnu me-
re bevæget Forløb end det foregaaende
Aars Opgør. Det var egnet til at vække no-
gen Forundring, at den gamle Bestyrelse
valgte at lade sig opstille igen i 2den og
sidste Omgang, men at Resultatet maatte
blive negativt, tør man dog vel formode,
selv de mere sangvinske i Etatsraadens
Kabinet havde forudset.

Vi maa her med et Par Ord mindes vor
afdøde Kollega »Kunstbladet«, som af en
øjensynlig vittig Overretssagfører kaldtes:
»en morsom Pirat«. Man kan mene om dets
Redaktion, hvad man vil, men at det blev
ledet med Konsekvens i kunstpolitisk Ret-
ning, cg med et strengt videnskabeligt
kunsthistorisk Præg, vil ingen kunne næg-
te, og burde denne Omstændighed da have
fritaget dets Redaktør fra at blive kritise-
ret og ladet i Stikken af den Bestyrelse, der
kendte ham, før de valgte ham, og følgelig
burde have taget Konsekvensen og staaet
bag ham fast som en Mur.

Nu traadte en ny Bestyrelse til med Ge-
neralkonsul Johan Hansen og Museumsdi-
rektør Helge Jacobsen i Spidsen, og denne
vil nu forsøge at gyde nyt Blod i den gamle
Forenings Aarer, dels ved at reorganisere
de klassiske Udstillinger, oparbejde Fore-

ningens Økonomi samt genoptage Udgivel-
sen af Monografier, dels atter gennem
Torsdagsaftenerne søge at samle Medlem-
merne til befrugtende Foredrag og Diskus-
sion. Et andet Spørgsmaal er, om Forenin-
gen, hvis ene Hovedopgave i en Aarrække
har været Udstillinger af Samtidens Ma-
lerkunst, ikke har udspillet sin Rolle i det
Lokale, som engang var Byens bedste næst
Charlottenborg, men nu af Kunstnerne
ikke længere findes tilfredsstillende. Løs-
ningen af Lokalespørgsmaalet turde derfor
først og fremmest være det, hvor en ny
Bestyrelse kan indlægge sig størst Hæder.

* * *

Museumssagen indtraadte i en ny Fase,
da fem af Nationens allerbedste Mænd lod
sig bevæge til at gaa i Spidsen for en
Indsamling, der startede i et Format, der
ikke er helt almindeligt herhjemme, idet
den i Pressen blev lanceret som en Natio-
nalindsamling og gjort til en Folkesag.
Bortset fra, at det danske Folk os bekendt
ikke i nogen overvældende Grad er mu-
seumsinteresseret, skulde man i alle Til-
fælde i strenge Tider synes, det var et Mis-
greb at anlægge Indsamlingen paa en saa
bred Basis, og visse Tegn tyder da ogsaa
paa, at Tilslutningen netop fra de brede