Samleren: kunsttidsskrift (2.1925)

hans Elever og nærmeste Medarbejdere er saa dygtige og
talentfulde Folk som for Eksempel den ungarskfødte Bil-
ledhugger Jenø Meister, som vil blive behandlet i en senere
Artikel i »Samleren«, og Billedhugger Bøggild, en ung
Mand, som Professoren sætter meget højt. 1 Utzon Franks
Atelier gælder Beskæftigelsen af Eleverne langtfra ude-
lukkende Arbejde i Leret eller Stenen med Modellerpind og
Mejsel, men i lige saa høj Grad Indøvelsen af den svære
og betydningsfulde Patineringskunst eller Arbejde med
Mosaikbilleder, en herhjemme hidtil næsten ukendt
Kunstart.

Endnu kun i Slutningen af Trediverne har Utzon Frank
allerede naaet den højeste Embedsstilling, han er i Stand
til at opnaa, og de fleste vil vel være enige om, at Marskal-
staven her er i gode Hænder. Som Kunstner har han jo
sikkert endnu, saa betydelig og fremragende han end er,
den længste og forhaabentlig bedste Periode foran sig. Vi
mangler blot i vort lille af smaaborgerlig, snusfornuftig
Aand gennemsyrede Samfund en Lorenzo den Prægtige el-
ler en Perikles, der kunde byde ham de rette Opgaver!

Utzon Frank staar sikkert højest mellem vort Lands
Plastikere i Øjeblikket. 1 visse Retninger har maaske den
temperamentsfulde Billedhugger Jean Gauguin naaet mere
originale Resultater, men som Stilkunstner, der bevidst sø-
ger Samarbejde med Arkitekturen, er Utzon Frank udenfor
al Konkurrence i denne stilløse Tid.

Utzon Frank: Skulptur

OM PATINERING

Billedhuggeren William P. Larsen, der er ansat som Lærer i Bronceteknik
ved Utzon Frank’s Billedhuggerskole paa Charlottenborg, giver neden-
staaende et lille Overblik over Patineringen og dens Betydning for Skulpturen.

FOR blot en halv Snes Aar siden var Patinering af
Bronce et temmeligt ukendt Problem og en meget
lidt benyttet Fremgangsmaade. Alt, hvad der blev
støbt af Bronce, fik i Almindelighed et kedeligt og
ligegyldigt brunt Overtræk, og det var ikke helt ualminde-
ligt at høre Folk udtale den Tro, at dette var Broncens
naturlige Farve, saa vant var man til at se al Bronce frem-
træde som brunt Metal. Men ligesom Kravene til Skulp-
turen i de sidste Aaringer er bleven strængere, og den
kunstneriske Udførelse af Bronce blev mere udviklet, saa
at det herlige Stof kom til sin fulde Udnyttelse, steg Kra-
vene til Patineringen i samme Grad. Da jeg gennem mit
Arbejde somCicelør følte en levende Interesse for denneSide
af Bronceteknikken, begyndte jeg for ca. 15 Aar siden at
eksperimentere med Patina, og er nu saa vidt, at jeg kan
faa paa det nærmeste enhver ønskelig Patina paa Bronce;
men saa rigt er dette Felt at arbejde paa, at man rolig
kan sige, man aldrig bliver »udlært«, om jeg maa bruge

et saadant Udtryk. Det er klart, at den mindste Variation
i Blandingen af de Kemikalier, der benyttes, bestandig
maa virke varierende paa Udfaldet og Resultatet. Hensigten
med Patinering er jo som bekendt at give Broncen ved en
forceret kemisk Proces den Forædling, som ellers af Na-
turen først fremkommer paa Broncen efter mangfoldige
Aars Forløb, ofte indtil flere Hundrede Aar (Frederik V’s
Rytterstatue), men hvor særlige Forhold er tilstede, som
f. Eks. ved Gefionspringvandet, dog langt hurtigere. En
særlig smuk Patina giver et Kunstværk en forøget Værdi,
baade for Kunstværket i sig selv og for den, der ejer det.
En særlig smuk Nuance, ofte blot en enkelt Plet i Patinaen
faar uvilkaarlig Beskueren til at betragte Figurens Detailler
mere end det ellers vilde være Tilfældet, og for mindre
Arbejders Vedkommende føles en større Glæde ved at
kunne dreje Arbejdet og glæde sig over det varierende Spil
af Farver og Form og Linier.

En mere udvidet Betydning faar Patineringen dog, naar

43