Samleren: kunsttidsskrift (2.1925)

STATUEN AF FYRST QUDEA

NY CARLSBERG GLYPTOTEKS SIDSTE NYERHVERVELSE

Frederik Poulsen gør nedenfor Rede for Ny Carlsberg Glyptoteks kost-
bare Nyerhvervelse, den sumeriske Statuette af Fyrst Gudea. En Perle af
gammel orientalsk Kunst, som i hvert Fald kun Louvre kan opvise Mage til.

DEN lille Figur er kun 63 cm høj, Hovedets Højde
jer 12 cm, og som Billedet viser, er Næsen af-
' slaaet, Fødderne og Plinten foran dem let be-
skadigede. Bortset fra et Par uvæsentlige Srnaa-
rifter er Statuetten iøvrigt fortrinlig bevaret.

Materialet ser ved første Blik ud som poleret Granit,
men viser sig ved nærmere Undersøgelse at være en graa-
lig Fedtsten med isprængt Glimmer (Mica) og sorte, gra-
nitagtige Partikler.

Fyrsten er fremstillet staaende, Fødderne, der titter ud
af en Niche i Blokken, er samlede og Hænderne foldede
foran Brystet. Det er typisk sumeriske Træk (Sml. om
sumerisk Kunst 1ste Kapitel i min lille Bog: Den gamle
Orients Kunst). Det samme gælder Hovedbedækningen, en
lodden Pelshue, sagtens af Faareuld, med Haarene stilise-
rede i Spiralkrøl, og om Dragten, en sjalagtig Kjortel med
Frynsebort, der dækker Underkroppen, venstre Skulder og

Profilbillede af Gudeastatuen

Arm, men lader højre Skulder
og Arm fri, altsaa Beklæd-
ningsprincippet, vi kender
fra den romerske Toga. Sja-
lets Ende er med en Snip
hæftet i Brystets skraa Fold.

Ogsaa de kunstneriske Ej-
endommeligheder er fælles
for al sumerisk Kunst: Hove-
det sidder uden Hals mellem
Skuldrene, Underkroppen er
indelukket i Dragten som i en
Jernjomfru, ingen Form anes
under Stoffet. Men de model-
lerede Partier i Ansigtet og
det nøgne af Kroppen er i
denne Figur af en Finhed,
der ikke overgaas af nogen
anden kendt Statue fra Blom-
stringstiden: de fjertegnede
Bryn, Kindernes, Laagenes
og Øjeæblernes Runding, den
let spidsede Mund og den
brede, kløftede Hage. I Hæn-
derne er Leddene og Neglene
behandlede med den sarteste
Omhu, og Sporene tyder paa,
at Fødderne oprindelig var li-
ge saa dejlig formede. Og
den fritliggende højre Arms
Muskulatur staar i Formgiv-
ning paa Højde med det bed-
ste i ægyptisk Kunst og vilde
fryde selv en Michelangelo el-
ler en Rodin. Det er Form,
der er følt og gennemført

indefra, ikke blot Overfladekarakteristik. — Statuen bærer
to Indskrifter. Den ene paa Skulderen er tydet saaledes af
den franske Orientalist Pére Scheil:

»Gudea, Patesi (Fyrste) af Lagash, der har bygget
Ningiszidas Tempel og Gestin-annas Tempel.«

Hovedteksten paa Klædebonnet lyder:

»Til Fruen, Gudinden Gestin-anna, Ningiszidas elskede
Hustru, til sin Frue har Gudea, Patesi af Lagash, bygget
hendes Tempel i Girsu, har ladet hendes Statue hugge, hai
kaldt sin egen Statue: »Gestin-anna, vend et naadigt Blik
(imod mig)« og har ladet den bringe ind i hendes Tem-
pel.«

De to Guder er gamle Agerbrugsguder og særlig knyt-
tede til Lagash’s Fyrstehus. Gestin-anna betyder ordret:
Gudinden over den himmelske Vingaard.

Gudea herskede i Sumerernes største By Lagash ved
Midten af 3die Aartusind f. Kr., og denne Tid, den sumeri-
ske Kulturs og
Kunsts Blom-
stringstid, tilhører
altsaa Glyptote-
kets Statue. En
ældre sumerisk
Statue fandtes al-
lerede tidligere i
Samlingen, og der
kan saaledes nu
foretages Sam-
menligninger af
arkaisk og klas-
sisk sumerisk
Kunst (Antik Kata-
lognummer 836 c.

Sml. »Tilskueren«

1922 S. i: ff).

Louvre er den
eneste Samling,
der har flere su-
meriske Statuer,
og det bliver
Louvres Konser-
vator, den ypper-
lige Kender af ori-
entalsk Kunst
Thureau-Dangin,
der efter eget Øn-
ske kommer til at

offentliggøre
Glypotekets Figur
i det mest ansete
af Frankrigs ar-
kæologiske Tids-
skrifter, Fyrst Gudea. Glyptoteket

117