DOI Heft:
Nr. 10 ( Oktober 1925)
DOI Artikel:Lange, Hans O.: Fra et gammelt Bind
DOI Seite / Zitierlink: https://doi.org/10.11588/diglit.29339#0290
E
T
I
*
N
*
FRA
GAMMELT
B
N D
Overbibliotekar, Dr. phil. H. O. Lange indleder det Bogafsnit som Samleren
herefter regelmæssig vil bringe med et interessant Bidrag til dansk Boghistorie.
eller mindre Stumper og Stykker af betrykt
Papir udsondrede jeg en Del, der kun var
trykt paa den ene Side, og jeg forsøgte at
stille dem sammen for at se, om der kunde
DET er jo en velkendt Sag, at Bog-
binderne i det 16de Aarhundrede
selv lavede deres Pap, som de
brugte til Bogpermer, idet de dertil an-
vendte Makulatur, enten
betrykt eller beskrevet, som
de klæbede sammen med
Hvedemelsklister. Bogsam-
lere og Bibliotekarer har jj
jo længe været opmærk-
som paa, hvad der kan
hentes ud af disse gamle
Bind, og det er undertiden
en ret spændende Jagt at
bestemme trykte Fragmen-
ter, der saaledes kommer
for Dagen. Paa det konge-
lige Bibliotek er der frem-
draget en hel Række saa-
danne Fragmenter af dan-
ske Bøger, der repræsente-
rer de eneste kjendte Eks-
emplarer af Tryk, udgaae-
de fra danske Trykkerier.
Bekjendt er saaledes Over-
bibliotekar Chr. Bruun’s
Fund af den ældste Udgave
af Broder Rus’s Historie
paa danske Vers.
Jeg erindrer saaledes, at
jeg for mange Aar siden i
et Bind fandt adskillige
Eksemplarer af et Aflads-
brev i lille Patentfolio trykt
af Bogtrykkeren Pynson i
London ca. 1520. Ved nær-
mere Undersøgelse viste
det sig, at det var et gan-
ske ukjendt Stykke, og Bi-
blioteket kunde overlade et
Eksemplar til det Bodlei-
anske Bibliotek i Oxford
ved dettes 300 Aars Jubi-
læum.
Men det er et ganske be-
stemt Fund, som jeg her
skal omtale, der drejer sig
om en dansk Inkunabel, der
ikke er uden Interesse.
En Dag fik jeg fat paa
en Mappe, hvori der var
indlagt en broget Samling
Makulatur, der var udtaget af gamle Bind.
Naar Operationerne var foretaget, vidste
ingen, heller ikke forelaa der nogen Notits
om, fra hvilke Bind disse Fragmenter stam-
mede. Mappen havde aabenbart ligget
upaaagtet i mange Aar. Blandt disse større
?$20pljmfl §>anrrc Ibfl&cøarie ÆbbatiGcinc ff c
aqwtattarøantcmciifxccutttuo’Sxncnuiijr.traonem p:opbecar*.cjc
iuSHfl'tmo at »ir kqtbtlt crcmplari cowcnpta.
fn debus illis pjopbrtauit tøtirta IhtlbcøarDrø
Bbbatiffa bitens.
ga(Urciottfpuoqmcc>mc«}:t»ccc«tai)opu!t.røtwtci5o!Hiian mensfeatv
ftS. ambui.'Htf'.fitif rnbc:<r.i>moiatfHnona rtutø.t* afopilnb* x Æf-iirtiMihbti« o;d<s patrfm
rstmmt w ns qvjjwo! nula ku *j«|aa<<.aJulatum/3nut4ii. æ>«ratuø-<i.
2M«la t wti&W Jarctf* otfpiiu uM.qfi o.tt aifia s nd ftijtiøfpotrlSm. vn plaftit ppfo p (VmutaocnU 3Dt
traamil.vt(tt$cm6nunåtntt aiw* oinipctcw.p.'optcr laudt«tedmirøneafimpjutfi.fin«j>t
tioricnf.t ftnetttmpSo fKirJ?k)p;9<dK3biuup:mupi&UiM<<kti.!runi facramttita abftrabtKsa ven,i pa
feK>«8.rap£«s £«mcfrrtas paupcni.nnHios ? wtirmcs.tragten (r tn makimSni pmuUxamrzlHt**
tt9 famfiuruat<8 nmUcmminftmuKit <aa.<iualiKr romte» tt aimcos txnpUt.T t<* pjopjjiia mttmt*
øc trtbru’U.£x>ii<nt c«6n res mttfni3«,<t m»!< støøtfitas.tt laktat. UDittncbra t »o*o»W«nn* > rsebta.
aiiotom vittattrmr.f.«fttotømob’tmftenf. tota etiamrt* rtugtm tt ntiftm capnmt tib r aptoub«*.
l!ato.'tD«»^?3tdonau)n.ri;inihi.fci!<rato.'it’tr8.fomt(ato:it>na.adnlt<rii'.t><rttuie.f(ii'„i5tHi*. aøoftauct.
o meittrtbø# IitipuoftsJurtn toftss.a ptrim os mtratonbm.a falfte iudldb«a.a fmltitbtis mmn».3p:ina
pit’iia contra tetjem 'Fititnttbøe a utnUns ptratrfiajppttr fnaftonent biaboh. tt buktåmtm pium. vttam
CttKaramtbftnc traøntonam. mfanttatti« <tbamuattenem ctcrrøm.omtuj trfittt« apta, pop«)*8oti
bc bi« m tHcm barto? trit ttc.tl tipene? Kdøttrøiies tonxm.el ttffabu oart.sbntit «rta bomo.-. f.mtclKi fi*
«<ttamerabidUHbm«Tt?otcU9.røitra!>H<* vtløt wrturtø pant f'attircnrXuiu tlsmainlpo
»ttper coebt««*. K>t vobnUdo mtroitø.vo* mund«* udsnit.biaboio® mfrttmm c ja vritra. cotda
ve«. .} fint t'spOK.mt.tsr-crtra fait oaga.taro ctflra publHa.o<ul( vtlto t bJlcttabutif ttt vamtafibug.pcdci
vcftrt vciott* ad t»rr«»dn m malm fUunxntcu tøm nam bom tmnl3t0K*.p9flpfm&miK».fH«pif«ø.
F.-'rtmcr.btn<jfi3døiatc.'c»Ta«ttit'n>t5‘rff*<-'’it»^tikii ^amiioitipfrbt.pt»to:fatffrorKv.?*>ctc:ts> m
ilabSUø.ljaniiltødau.pcbuti.&ui.tf. taiamxHio'.ttjamfm ptrf<aitoj<«. amato.'ta maiidi.bcfidtratoK*
5«>riotu.v«idito:ea5m1uif,C!m3rBm.Kmtnatc.;<a$>ti'<o.*cSia»«tT}.m3rtrJ<*&ÉlKatt.<o«fcfroit«iatrj.o!dt*
tiitou’* (Ommorfi. Jufpiratottø a apuiarum mrrtaioiføboiiu'mnvedtJttato.'ct fiialtum. tfcnmaliUakl
dtrenS pottrattf.nit tcodtfH finit ørrnenpjagB«k»la»ptro:iHon<m apoftolotum bomtnøeofT3ton
tmn.xt piaga crødcli pcrtuCit. ØIC C.'do vcfitr tontnta« <ft «pmnffua ptopttr ftduftion« tt mtqnttas
tr« vt«ra9.Su^o«o:c#pffø«rfii3n9.p3£rt»pJsoi(3tt».fi!4lm^mraft».f<ttn[iam vtårum vtftrarum fore
»Mama*.
^.iriiias øablcr bc S>ruføartcn ranbibo
keroa feluitatan.
5Dtfjici!u gnnitus uoua rcs-palmonis auljrli
1/it rirum folies [olmt h ufqj grancs
iDiitcnjo ntifeec uoua fi res granbia falfis
>iut grambus rermn ponDcrnfiea truer
|fa eaptes pauno e miflfam prliegc rliartå
f-t nln nonnmltmu bifplinnllcreo:.
jepilogusre'iDuibio.
perfer i nbbura bolo: iiictibi probertt olmt
ftuue talst feffis fisrras amarus opnå,
6‘«otp pklCiKW rjufi itd pUlcmur patce mcuy cclejtta ptm b< •..: rt.j tt ■>. v v
Den hellige Hildegards Profeti (Kgl. Bibliotek, Kjøbenhavn)
komme noget helt ud af dem. Det var ikke
et Korrekturark, — saadanne kan man
ogsaa finde i gamle Bind, — alt tydede
paa, at det var en Plakat i Patentfolio. Det
viste sig, at man kunde rekonstruere et fuld-
stændigt Eksemplar, og at der yderligere
var større Dele af to andre Eksemplarer.
— Bladet indeholder paa Latin en Profeti
af den hellige Hildegard fra Bingen, der
levede i det 12. Aarhundrede, rettet mod
Tiggermunkene, hvis Un-
dergang forudsiges. Denne
Profeti er aabenbart et
Falsum, der er forfattet
langt senere i Middelalde-
ren; den foreligger bl. a. i
et Haandskrift fra d. 15.
Aarhundrede i det kgl.
Bibliotek, og paa Reforma-
tionstiden blev den ofte op-
trykt som Flyveskrift i den
heftige Agitation mod den
katolske Kirke og særlig
mod Munkevæsenet.
Spørgsmaalet opstod nu,
hvor denne Plakat, — thi
som kun trykt paa den ene
Side maa Bladet nærmest
betegnes som en Plakat til
Opklæbning, — er trykt.
Den bærer hverken Navn
paa Bogtrykker eller Tryk-
kested, og Typerne, der
pege paa Tiden omkring
1520, kunde ikke umiddel-
bart tortælle noget om, i
hvilket Land Bladet er
trykt. Der er anvendt fire
forskellige Slags Typer af
nærmest tysk Snit. Imidler-
tid var der dog et lille Fin-
gerpeg, idet der nederst
paa Bladet findes et latinsk
Digt af Mathias Gabler fra
Stuttgart, der derved viser
sig at have medvirket ved
Bladets Trykning. Denne
Mathias Gabler var nemlig
en kort Tid Professor i
Græsk ved Kjøbenhavns
Universitet; han var en af
dem, som Christiern Tær-
kelsen Morsing i 1520 paa
Kongens Opfordring hen-
tede hjem fra Wittenberg.
Hans Ophold i Kjøbenhavn
varede dog næppe mere
end et Par Aar.
Der forelaa altsaa den Mulighed, at Pla-
katen kunde være trykt i Kjøbenhavn un-
der Gablers Ophold her, og det vilde jo i
høj Grad forøge dette Tryks Betydning
og Værdi. Man maatte da undersøge, om
Typerne kunde paavises i danske Bog-
193
T
I
*
N
*
FRA
GAMMELT
B
N D
Overbibliotekar, Dr. phil. H. O. Lange indleder det Bogafsnit som Samleren
herefter regelmæssig vil bringe med et interessant Bidrag til dansk Boghistorie.
eller mindre Stumper og Stykker af betrykt
Papir udsondrede jeg en Del, der kun var
trykt paa den ene Side, og jeg forsøgte at
stille dem sammen for at se, om der kunde
DET er jo en velkendt Sag, at Bog-
binderne i det 16de Aarhundrede
selv lavede deres Pap, som de
brugte til Bogpermer, idet de dertil an-
vendte Makulatur, enten
betrykt eller beskrevet, som
de klæbede sammen med
Hvedemelsklister. Bogsam-
lere og Bibliotekarer har jj
jo længe været opmærk-
som paa, hvad der kan
hentes ud af disse gamle
Bind, og det er undertiden
en ret spændende Jagt at
bestemme trykte Fragmen-
ter, der saaledes kommer
for Dagen. Paa det konge-
lige Bibliotek er der frem-
draget en hel Række saa-
danne Fragmenter af dan-
ske Bøger, der repræsente-
rer de eneste kjendte Eks-
emplarer af Tryk, udgaae-
de fra danske Trykkerier.
Bekjendt er saaledes Over-
bibliotekar Chr. Bruun’s
Fund af den ældste Udgave
af Broder Rus’s Historie
paa danske Vers.
Jeg erindrer saaledes, at
jeg for mange Aar siden i
et Bind fandt adskillige
Eksemplarer af et Aflads-
brev i lille Patentfolio trykt
af Bogtrykkeren Pynson i
London ca. 1520. Ved nær-
mere Undersøgelse viste
det sig, at det var et gan-
ske ukjendt Stykke, og Bi-
blioteket kunde overlade et
Eksemplar til det Bodlei-
anske Bibliotek i Oxford
ved dettes 300 Aars Jubi-
læum.
Men det er et ganske be-
stemt Fund, som jeg her
skal omtale, der drejer sig
om en dansk Inkunabel, der
ikke er uden Interesse.
En Dag fik jeg fat paa
en Mappe, hvori der var
indlagt en broget Samling
Makulatur, der var udtaget af gamle Bind.
Naar Operationerne var foretaget, vidste
ingen, heller ikke forelaa der nogen Notits
om, fra hvilke Bind disse Fragmenter stam-
mede. Mappen havde aabenbart ligget
upaaagtet i mange Aar. Blandt disse større
?$20pljmfl §>anrrc Ibfl&cøarie ÆbbatiGcinc ff c
aqwtattarøantcmciifxccutttuo’Sxncnuiijr.traonem p:opbecar*.cjc
iuSHfl'tmo at »ir kqtbtlt crcmplari cowcnpta.
fn debus illis pjopbrtauit tøtirta IhtlbcøarDrø
Bbbatiffa bitens.
ga(Urciottfpuoqmcc>mc«}:t»ccc«tai)opu!t.røtwtci5o!Hiian mensfeatv
ftS. ambui.'Htf'.fitif rnbc:<r.i>moiatfHnona rtutø.t* afopilnb* x Æf-iirtiMihbti« o;d<s patrfm
rstmmt w ns qvjjwo! nula ku *j«|aa<<.aJulatum/3nut4ii. æ>«ratuø-<i.
2M«la t wti&W Jarctf* otfpiiu uM.qfi o.tt aifia s nd ftijtiøfpotrlSm. vn plaftit ppfo p (VmutaocnU 3Dt
traamil.vt(tt$cm6nunåtntt aiw* oinipctcw.p.'optcr laudt«tedmirøneafimpjutfi.fin«j>t
tioricnf.t ftnetttmpSo fKirJ?k)p;9<dK3biuup:mupi&UiM<<kti.!runi facramttita abftrabtKsa ven,i pa
feK>«8.rap£«s £«mcfrrtas paupcni.nnHios ? wtirmcs.tragten (r tn makimSni pmuUxamrzlHt**
tt9 famfiuruat<8 nmUcmminftmuKit <aa.<iualiKr romte» tt aimcos txnpUt.T t<* pjopjjiia mttmt*
øc trtbru’U.£x>ii<nt c«6n res mttfni3«,<t m»!< støøtfitas.tt laktat. UDittncbra t »o*o»W«nn* > rsebta.
aiiotom vittattrmr.f.«fttotømob’tmftenf. tota etiamrt* rtugtm tt ntiftm capnmt tib r aptoub«*.
l!ato.'tD«»^?3tdonau)n.ri;inihi.fci!<rato.'it’tr8.fomt(ato:it>na.adnlt<rii'.t><rttuie.f(ii'„i5tHi*. aøoftauct.
o meittrtbø# IitipuoftsJurtn toftss.a ptrim os mtratonbm.a falfte iudldb«a.a fmltitbtis mmn».3p:ina
pit’iia contra tetjem 'Fititnttbøe a utnUns ptratrfiajppttr fnaftonent biaboh. tt buktåmtm pium. vttam
CttKaramtbftnc traøntonam. mfanttatti« <tbamuattenem ctcrrøm.omtuj trfittt« apta, pop«)*8oti
bc bi« m tHcm barto? trit ttc.tl tipene? Kdøttrøiies tonxm.el ttffabu oart.sbntit «rta bomo.-. f.mtclKi fi*
«<ttamerabidUHbm«Tt?otcU9.røitra!>H<* vtløt wrturtø pant f'attircnrXuiu tlsmainlpo
»ttper coebt««*. K>t vobnUdo mtroitø.vo* mund«* udsnit.biaboio® mfrttmm c ja vritra. cotda
ve«. .} fint t'spOK.mt.tsr-crtra fait oaga.taro ctflra publHa.o<ul( vtlto t bJlcttabutif ttt vamtafibug.pcdci
vcftrt vciott* ad t»rr«»dn m malm fUunxntcu tøm nam bom tmnl3t0K*.p9flpfm&miK».fH«pif«ø.
F.-'rtmcr.btn<jfi3døiatc.'c»Ta«ttit'n>t5‘rff*<-'’it»^tikii ^amiioitipfrbt.pt»to:fatffrorKv.?*>ctc:ts> m
ilabSUø.ljaniiltødau.pcbuti.&ui.tf. taiamxHio'.ttjamfm ptrf<aitoj<«. amato.'ta maiidi.bcfidtratoK*
5«>riotu.v«idito:ea5m1uif,C!m3rBm.Kmtnatc.;<a$>ti'<o.*cSia»«tT}.m3rtrJ<*&ÉlKatt.<o«fcfroit«iatrj.o!dt*
tiitou’* (Ommorfi. Jufpiratottø a apuiarum mrrtaioiføboiiu'mnvedtJttato.'ct fiialtum. tfcnmaliUakl
dtrenS pottrattf.nit tcodtfH finit ørrnenpjagB«k»la»ptro:iHon<m apoftolotum bomtnøeofT3ton
tmn.xt piaga crødcli pcrtuCit. ØIC C.'do vcfitr tontnta« <ft «pmnffua ptopttr ftduftion« tt mtqnttas
tr« vt«ra9.Su^o«o:c#pffø«rfii3n9.p3£rt»pJsoi(3tt».fi!4lm^mraft».f<ttn[iam vtårum vtftrarum fore
»Mama*.
^.iriiias øablcr bc S>ruføartcn ranbibo
keroa feluitatan.
5Dtfjici!u gnnitus uoua rcs-palmonis auljrli
1/it rirum folies [olmt h ufqj grancs
iDiitcnjo ntifeec uoua fi res granbia falfis
>iut grambus rermn ponDcrnfiea truer
|fa eaptes pauno e miflfam prliegc rliartå
f-t nln nonnmltmu bifplinnllcreo:.
jepilogusre'iDuibio.
perfer i nbbura bolo: iiictibi probertt olmt
ftuue talst feffis fisrras amarus opnå,
6‘«otp pklCiKW rjufi itd pUlcmur patce mcuy cclejtta ptm b< •..: rt.j tt ■>. v v
Den hellige Hildegards Profeti (Kgl. Bibliotek, Kjøbenhavn)
komme noget helt ud af dem. Det var ikke
et Korrekturark, — saadanne kan man
ogsaa finde i gamle Bind, — alt tydede
paa, at det var en Plakat i Patentfolio. Det
viste sig, at man kunde rekonstruere et fuld-
stændigt Eksemplar, og at der yderligere
var større Dele af to andre Eksemplarer.
— Bladet indeholder paa Latin en Profeti
af den hellige Hildegard fra Bingen, der
levede i det 12. Aarhundrede, rettet mod
Tiggermunkene, hvis Un-
dergang forudsiges. Denne
Profeti er aabenbart et
Falsum, der er forfattet
langt senere i Middelalde-
ren; den foreligger bl. a. i
et Haandskrift fra d. 15.
Aarhundrede i det kgl.
Bibliotek, og paa Reforma-
tionstiden blev den ofte op-
trykt som Flyveskrift i den
heftige Agitation mod den
katolske Kirke og særlig
mod Munkevæsenet.
Spørgsmaalet opstod nu,
hvor denne Plakat, — thi
som kun trykt paa den ene
Side maa Bladet nærmest
betegnes som en Plakat til
Opklæbning, — er trykt.
Den bærer hverken Navn
paa Bogtrykker eller Tryk-
kested, og Typerne, der
pege paa Tiden omkring
1520, kunde ikke umiddel-
bart tortælle noget om, i
hvilket Land Bladet er
trykt. Der er anvendt fire
forskellige Slags Typer af
nærmest tysk Snit. Imidler-
tid var der dog et lille Fin-
gerpeg, idet der nederst
paa Bladet findes et latinsk
Digt af Mathias Gabler fra
Stuttgart, der derved viser
sig at have medvirket ved
Bladets Trykning. Denne
Mathias Gabler var nemlig
en kort Tid Professor i
Græsk ved Kjøbenhavns
Universitet; han var en af
dem, som Christiern Tær-
kelsen Morsing i 1520 paa
Kongens Opfordring hen-
tede hjem fra Wittenberg.
Hans Ophold i Kjøbenhavn
varede dog næppe mere
end et Par Aar.
Der forelaa altsaa den Mulighed, at Pla-
katen kunde være trykt i Kjøbenhavn un-
der Gablers Ophold her, og det vilde jo i
høj Grad forøge dette Tryks Betydning
og Værdi. Man maatte da undersøge, om
Typerne kunde paavises i danske Bog-
193