DOI Heft:
Nr. 5 (Maj 1925)
DOI Artikel:Magnussen, Rikard: Professor Utzon Frank og hans Skole
DOI Seite / Zitierlink: https://doi.org/10.11588/diglit.29339#0147
PROFESSOR UTZON FRANK OO HANS SKOLE
Billedhuggeren Rikard Magnussen har anmodet om Optagelse af denne Artikel, der polemiserer
mod Prof. Utzon Frank i Anledning af Professorens nylig afholdte Udstilling i Kunstforeningen.
I Betragtning af den fremskudte Position, Billedhuggeren
Prof. Utzon Frank i saa ung en Alder har opnaaet,
saavel som af hans Ry som Akademilærer, var det med
Interesse, man imødesaa den Udstilling af Professo-
rens egne samt hans tidligere og nuværende Elevers Ar-
bejder, som han agtede at afholde paa saa celebert et Sted
som i Kunstforeningen. Vilde den omsider give de for-
nødne Bidrag til Forstaaelse af denne Kunstners inderste
Væsen, det som hans eklektiske Arbejdsmetode hidtil paa
saa utilnærmelig en Maade har fordølget, og vilde den give
Stof til en objektiv Vurdering af hans Virksomhed som
Skoleleder?
1 begge Henseender blev Udstillingen en Skuffelse. Pro-
fessorens egne Arbejder var faatallige, og de gav intet nyt
Stof for Vurderingen, som altsaa maa udsættes til en even-
tuel retrospektiv Udstilling af hans Arbejder, og hvad hans
Skole angaar, var Udstillingen et Paradenummer, som ved
sin Mangel paa reelle Oplysninger om Elevforholds Varig-
hed og andet, som man ved en saadan Lejlighed dog havde
Krav paa at faa noget at vide om, stillede sig afvisende
over for ethvert Forsøg paa objektiv Vurdering af den
specielt Utzon Frank’ske Indvirkning paa de Kunstnere,
han regner blandt sine Elever.
Nu er Paavirkning og Elevforhold jo ikke ganske det
samme, og det var vel rimeligt at skelne mellem de to Ting,
hvor det drejer sig om Administration af en Akademi-
skoles Resultater. Man kan naturligvis som 30—31-aarig
nytiltrædende Akademilærer anse det dermed fuldbyrdede
Systemskifte for saa epokegørende, at man af pure Med-
lidenhed med Akademiets forhenværende eller til Afgang
færdiguddannede Elever tilbyder dem Lejlighed til at be-
gynde forfra. Man kan det, hvis Akademiets Fundats til-
lader sligt — og nogen Begrænsning af Elevtiden synes
den ikke mere at fastsætte, saa lidt som rimelige Vilkaar
for Opnaaelse af Afgang, — men man maa jo i saa Fald
blot haabe for de paagældende, at Professoratet ikke alt
for ofte maa skifte Indehaver!
Noget saadant synes imidlertid virkelig at have fundet
Sted ved Prof. Utzon Franks Tiltræden, — i bedste Me-
ning selvfølgelig, — siden en Billedhugger som William
Larsen, der, om vi mindes ret, tog Afgang fra Akademiet
før Utzon Franks Ansættelse ved Skolen, nu — efter i en
Aarrække at have været Assistent ved Undervisningen —
udstiller som Elev af Professoren, skønt det vel her havde
været mere paa sin Plads at tale om Paavirkning end om
akademisk Elevforhold.
Paa samme Vis maa det vel være gaaet til, at Kunstnere
som Svend Jespersen og Brcinliolt, der, om vi mindes ret,
var ved at tage Afgang, da Utzon Frank blev Professor,
og som følgelig paa det Tidspunkt havde en velsagtens
seks—syvaarig Uddannelse bag sig under Vejledning af
Aarsleff, Schultz og Edvard Eriksen, nu efter Forløbet
af andre seks—syv Aar udstiller som Prof. Utzon Franks
Elever.
Nu, Energien i Ære, selv om det jo rigtignok minder
om Historien med de syv Aar for Lea og de syv følgende
for Rachel, undtagen for saa vidt som Forholdet til Laban
i dette Tilfælde stadig er uafviklet.
Prof. Utzon Franks gode Hjerte fornægtede sig øjen-
synlig heller ikke, da han overtog visse Klasser af Dekora-
tionsskolen efter Prof. Joakim Skovgaard. Elof Riesebye
hører, om vi husker ret, til de Elever, man oftere har haft
Lejlighed til at komplimentere Viborgmesteren for, et Par
af de kvindelige Udstillere vist for Resten ogsaa; men efter
Udstillingen i Kunstforeningen, hvor Riesebye figurerede
mellem Eleverne, maa man altsaa fremtidig adressere even-
tuelle Komplimenter om til Prof. Utzon Frank? Men hvorle-
des bliver det saa med Riesebyes egne Elever? Ved sidste
Elevudstilling paa Akademiet stod Riesebye anført som As-
sistent og Lærer i Freskoteknik. Skitserne til de to største
Fresker paa hin Udstilling var medtaget paa Udstillingen
i Kunstforeningen, nemlig Karen Triers Udkast til en Væg-
dekoration over Motiv fra Folkevisen om Aage og Else
samt Birgitte Wests religiøse Komposition over Opstandel-
sesmotivet. Begge Skitser viser Talent — der er jo over-
hovedet megen sund Begavelse blandt Skolens nuværende
Elever, — men under hvis Vejledning blev de gode Udkast
da saa grundigt forkludrede, da de sattes op i stort For-
mat paa Skolens Væg? Under Professorens eller under hans
Elev, Assistentens? Var maaske den kunstneriske Vejled-
ning Professorens, den tekniske Assistentens? Begge Dele
var i hvert Fald lige slet røgtet, thi det Raad, Professoren
i saa Fald havde været Karen Trier skyldig til Undgaaelse
af uheldigt Farvevalg, skylder han hende endnu, og tek-
nisk set var Arbejdet saa totalt forfejlet, at Farven simpelt
hen kunde tørres bort med Fingeren. Naar Skitserne er op-
taget blandt Prof. Utzon Franks Skoleresultater, men ud-
ført i stort Format under hans Elev Riesebyes medvirkende
Vejledning, synes Paternitetsforholdet da nærmest at være
dette, at Prof. Utzon Frank paa een Gang er Fader og
Bedstefader til de paagældende Arbejder. Sikken en Fa-
milie, det kan blive til med Tiden! Man tænke sig, hvis
det ikke i Kraft af den paagældendes Personlighed i og for
sig var saa utænkeligt, om Prof. Vilhelm Bissen paa tilsva-
rende Maade havde spændt hele Besætningen for Triumf-
vognen i sin Tid, naar han holdt Elevudstilling!
Der er endnu et Forhold, dette giver Anledning til at
berøre: Hvorlænge kan man som Elev nyde godt af Under-
visningen paa Akademiet og de dermed forbundne For-
dele? Ja, der synes som sagt ikke for nærværende Tid at
være nogen bestemt Grænse, hvilket vel vil sige, at det
overlades til Professorens eget Skøn. Nu kan man jo for
saa vidt blive ved Livet igennem at lære af en ældre, som
selv lærer; men det kan dog næppe være Hensigten med
Akademiundervisningen at etablere Elevforhold paa Livs-
tid? Havde Akademikommissionen tilsigtet noget saadant,
havde den vel ikke udtalt sig imod Tanken om det stats-
understøttede Mesteratelier som Fortsættelse af Akademi-
skolen. Antagelig er Forholdet da dette, at Prof. Utzon
Frank af egen Drift støtter sine Elever ved, naar de ikke
mere synes ham at kunne henregnes til de nuværende, at
give dem Beskæftigelse som forhenværende paa hans pri-
91
Billedhuggeren Rikard Magnussen har anmodet om Optagelse af denne Artikel, der polemiserer
mod Prof. Utzon Frank i Anledning af Professorens nylig afholdte Udstilling i Kunstforeningen.
I Betragtning af den fremskudte Position, Billedhuggeren
Prof. Utzon Frank i saa ung en Alder har opnaaet,
saavel som af hans Ry som Akademilærer, var det med
Interesse, man imødesaa den Udstilling af Professo-
rens egne samt hans tidligere og nuværende Elevers Ar-
bejder, som han agtede at afholde paa saa celebert et Sted
som i Kunstforeningen. Vilde den omsider give de for-
nødne Bidrag til Forstaaelse af denne Kunstners inderste
Væsen, det som hans eklektiske Arbejdsmetode hidtil paa
saa utilnærmelig en Maade har fordølget, og vilde den give
Stof til en objektiv Vurdering af hans Virksomhed som
Skoleleder?
1 begge Henseender blev Udstillingen en Skuffelse. Pro-
fessorens egne Arbejder var faatallige, og de gav intet nyt
Stof for Vurderingen, som altsaa maa udsættes til en even-
tuel retrospektiv Udstilling af hans Arbejder, og hvad hans
Skole angaar, var Udstillingen et Paradenummer, som ved
sin Mangel paa reelle Oplysninger om Elevforholds Varig-
hed og andet, som man ved en saadan Lejlighed dog havde
Krav paa at faa noget at vide om, stillede sig afvisende
over for ethvert Forsøg paa objektiv Vurdering af den
specielt Utzon Frank’ske Indvirkning paa de Kunstnere,
han regner blandt sine Elever.
Nu er Paavirkning og Elevforhold jo ikke ganske det
samme, og det var vel rimeligt at skelne mellem de to Ting,
hvor det drejer sig om Administration af en Akademi-
skoles Resultater. Man kan naturligvis som 30—31-aarig
nytiltrædende Akademilærer anse det dermed fuldbyrdede
Systemskifte for saa epokegørende, at man af pure Med-
lidenhed med Akademiets forhenværende eller til Afgang
færdiguddannede Elever tilbyder dem Lejlighed til at be-
gynde forfra. Man kan det, hvis Akademiets Fundats til-
lader sligt — og nogen Begrænsning af Elevtiden synes
den ikke mere at fastsætte, saa lidt som rimelige Vilkaar
for Opnaaelse af Afgang, — men man maa jo i saa Fald
blot haabe for de paagældende, at Professoratet ikke alt
for ofte maa skifte Indehaver!
Noget saadant synes imidlertid virkelig at have fundet
Sted ved Prof. Utzon Franks Tiltræden, — i bedste Me-
ning selvfølgelig, — siden en Billedhugger som William
Larsen, der, om vi mindes ret, tog Afgang fra Akademiet
før Utzon Franks Ansættelse ved Skolen, nu — efter i en
Aarrække at have været Assistent ved Undervisningen —
udstiller som Elev af Professoren, skønt det vel her havde
været mere paa sin Plads at tale om Paavirkning end om
akademisk Elevforhold.
Paa samme Vis maa det vel være gaaet til, at Kunstnere
som Svend Jespersen og Brcinliolt, der, om vi mindes ret,
var ved at tage Afgang, da Utzon Frank blev Professor,
og som følgelig paa det Tidspunkt havde en velsagtens
seks—syvaarig Uddannelse bag sig under Vejledning af
Aarsleff, Schultz og Edvard Eriksen, nu efter Forløbet
af andre seks—syv Aar udstiller som Prof. Utzon Franks
Elever.
Nu, Energien i Ære, selv om det jo rigtignok minder
om Historien med de syv Aar for Lea og de syv følgende
for Rachel, undtagen for saa vidt som Forholdet til Laban
i dette Tilfælde stadig er uafviklet.
Prof. Utzon Franks gode Hjerte fornægtede sig øjen-
synlig heller ikke, da han overtog visse Klasser af Dekora-
tionsskolen efter Prof. Joakim Skovgaard. Elof Riesebye
hører, om vi husker ret, til de Elever, man oftere har haft
Lejlighed til at komplimentere Viborgmesteren for, et Par
af de kvindelige Udstillere vist for Resten ogsaa; men efter
Udstillingen i Kunstforeningen, hvor Riesebye figurerede
mellem Eleverne, maa man altsaa fremtidig adressere even-
tuelle Komplimenter om til Prof. Utzon Frank? Men hvorle-
des bliver det saa med Riesebyes egne Elever? Ved sidste
Elevudstilling paa Akademiet stod Riesebye anført som As-
sistent og Lærer i Freskoteknik. Skitserne til de to største
Fresker paa hin Udstilling var medtaget paa Udstillingen
i Kunstforeningen, nemlig Karen Triers Udkast til en Væg-
dekoration over Motiv fra Folkevisen om Aage og Else
samt Birgitte Wests religiøse Komposition over Opstandel-
sesmotivet. Begge Skitser viser Talent — der er jo over-
hovedet megen sund Begavelse blandt Skolens nuværende
Elever, — men under hvis Vejledning blev de gode Udkast
da saa grundigt forkludrede, da de sattes op i stort For-
mat paa Skolens Væg? Under Professorens eller under hans
Elev, Assistentens? Var maaske den kunstneriske Vejled-
ning Professorens, den tekniske Assistentens? Begge Dele
var i hvert Fald lige slet røgtet, thi det Raad, Professoren
i saa Fald havde været Karen Trier skyldig til Undgaaelse
af uheldigt Farvevalg, skylder han hende endnu, og tek-
nisk set var Arbejdet saa totalt forfejlet, at Farven simpelt
hen kunde tørres bort med Fingeren. Naar Skitserne er op-
taget blandt Prof. Utzon Franks Skoleresultater, men ud-
ført i stort Format under hans Elev Riesebyes medvirkende
Vejledning, synes Paternitetsforholdet da nærmest at være
dette, at Prof. Utzon Frank paa een Gang er Fader og
Bedstefader til de paagældende Arbejder. Sikken en Fa-
milie, det kan blive til med Tiden! Man tænke sig, hvis
det ikke i Kraft af den paagældendes Personlighed i og for
sig var saa utænkeligt, om Prof. Vilhelm Bissen paa tilsva-
rende Maade havde spændt hele Besætningen for Triumf-
vognen i sin Tid, naar han holdt Elevudstilling!
Der er endnu et Forhold, dette giver Anledning til at
berøre: Hvorlænge kan man som Elev nyde godt af Under-
visningen paa Akademiet og de dermed forbundne For-
dele? Ja, der synes som sagt ikke for nærværende Tid at
være nogen bestemt Grænse, hvilket vel vil sige, at det
overlades til Professorens eget Skøn. Nu kan man jo for
saa vidt blive ved Livet igennem at lære af en ældre, som
selv lærer; men det kan dog næppe være Hensigten med
Akademiundervisningen at etablere Elevforhold paa Livs-
tid? Havde Akademikommissionen tilsigtet noget saadant,
havde den vel ikke udtalt sig imod Tanken om det stats-
understøttede Mesteratelier som Fortsættelse af Akademi-
skolen. Antagelig er Forholdet da dette, at Prof. Utzon
Frank af egen Drift støtter sine Elever ved, naar de ikke
mere synes ham at kunne henregnes til de nuværende, at
give dem Beskæftigelse som forhenværende paa hans pri-
91