Samleren: kunsttidsskrift (2.1925)

TEKST OG BILLEDER I BOGTRYKARBEJDER

Den udmærkede Autoritet paa det typografiske Omraade Faktor Emil Selmar giver her nogle
Retningslinier med Hensyn til en tilfredsstillende Løsning af Problemet: Billeder i Sats —
som enhver, der paa en eller anden Maade har med Bøger og Tryk at gøre, har staaet overfor.

TEKSTEN og Billederne i en Bog hø-
rer sammen, men Billedernes Forhold
til Teksten er ikke altid den samme.
Et Billede kan paa visse Steder kun tilsigte
at lette Forstaaelsen af det læste, paa andre
optræde som en blot og bar Oplivelse af den
ellers enstonige Tekst. Et Bil-
lede kan udfylde den ene
Halvdel af Bestemmelsen paa
et Sted, som det ses af det
paa den næste Side gengivne
Facsimile, den anden paa et
andet Sted, og endelig kan
begge Halvdele optræde i
Fællesskab, som vist i hos-
staaende Facsimile.

Udgangspunktet for Bog-
tekstens Komplettering med
Billeder er den første Bogtryk-
periodes Træsnit, den mest
fuldkomne Form for billedlige
Fremstillingers Mangfoldiggø-
relse ved Bogtrykpressens
Formidling. Billedformen dan-
nedes udelukkende af Streger,
kraftige til Konturer og Skyg-
gepartier, mindre kraftige til
Skraveringer, Krydsstreger og
til alle Mellemtoner. Materia-
let var Brædder af Træsorter
med haardt Ved og Snittene
udførtes med Kniv, medens
Mellemrummene mellem Stre-
gerne uddybedes med Hul-
jern. Den ældste Bogtryk-
periodes Træsnit var ikke al-
tid udmærket tegnede og ud-
mærkede i Snittet, og de sva-
rede heller ikke altid til den
ene Halvdel af Bestemmelsen:
at lette Forstaaelsen af det
læste, men de gik altid godt i
Spand sammen med Bøgernes
Tekstskrifter, hvad enten dis-
ses Karakter var gotisk eller
romersk.

Religionsstridighederne i det sekstende
Aarhundrede bragte Bogtrykfaget en lang
Forfaldsperiode. Det blev i de Bogarbejder,
paa hvilke der ofredes noget, Kobberstik-
kunsten, som beherskede Bogillustrationen,
for de egentlige Billeder altid som indhæf-
tede Plancher, Bogprydelserne trykte efter
Tekstens Fuldbyrdelse, medens Træsnittet
mere og mere sank ned til den tarveligste
Hjemmeflid, og nærmest omfattede beske-
den Ornamentik i en Slags naturalistisk
Stil. Henimod det attende Aarhundredes
Udgang opnaaede Træsnittet imidlertid en
stor Genfødelse ved at den engelske Kob-
berstikker Bewick skabte en hel ny Træ-
snitteknik, det tonede Billede. Da Fibrene
i Træsnittets oprindelige Arbejdsmateriale,
Langtræet, satte Grænser for, hvad Kunst-
neren tragtede efter, og da hver enkelt

Streg krævede to Snit med Kniv og Ud-
dybningen mellem Stregerne forskellige
Huljern for at kunne give Billedet højt Re-
lief, valgte han at bruge Endetræ som Ma-
teriale og Kobberstikkernes Gravstikler
som skærende Værktøj. I den genopstand-

Joakim Skovgaard: Billederne i Viborg Domkirke 1915.

ne Illustrationsform arbejdedes der vel og-
saa med Streger af forskellig Tykkelse,
men det blev nu lige saa meget Mellemrum-
mene mellem Stregerne som disse selv, der
skabte Billederne. Bewicks Tanke gik nem-
lig ud paa i et Streglag af forskelligt frem-
trædende Linier og Mellemrummene mel-
lem disse at opnaa en tæt Skala fra Lys til
Mørke. Det tonede Træsnit trængte snart
ikke alene Kobberstikket, men ogsaa det
sidst tilkomne Staalstik helt ud af Bog-
trykarbejdet som Billedstof i og udenfor
Teksten, og Træskærerkunsten udvikledes
i Løbet af det nittende Aarhundrede til en
høj Grad af Fuldkommenhed. Der skabtes
overordentlig mange smukke illustrerede
Bogarbejder i denne Træsnittets Renæs-
sanceperiode, skønt det som Helhed ellers
stod slet til med den universelle Smag i

Boghaandværket, baade med Hensyn til
Typematerialet og Satsarrangementet.

Omkring Firserne begyndte Træskærer-
nes Arbejdsfelt atter at smuldre hen. Ved
Fotografiens og Kemiens Hjælp gik Billed-
fremstillingen gradvis over til at blive en
fotomekanisk Teknik. Frem-
stilling af Billedforme ad delvis
mekanisk Vej, og uden Foto-
grafiens Hjælp, var da ikke
helt ukendt. I Fyrrerne havde
den danske Guldsmed Chr.
Piil skabt en Reproduktions-
form, der kunde give smukke
Resultater, men ikke fuldt er-
statte Træsnittet. Kemitypien,
som Piils Opfindelse benæv-
nedes, udnyttedes en Del Aar
af Kittendorff & Aagaard i
Kjøbenhavn og et Par Steder
i det' sydlige Udland, men
Processen var for omstænde-
lig til at kunne faa praktisk
Betydning. Den ældste Form
for fotomekanisk Billedfrem-
stilling fik derimod straks stor
praktisk Betydning ved den
Nøjagtighed, Hurtighed og
Billighed, hvormed en Haand-
tegning eller Aftryk af Bille-
der i fortrinsvis Stregmaner
lod sig omdanne til en Tryk-
form, der fuldt ud egnede sig
for Bogtrykpressen.

Stregætsningens Fremkomst
gav Træskærerkunsten Døds-
stødet, men Sejrherren for-
maaede alligevel ikke at be-
holde Valpladsen ubeskaaret
ret længe. Halvtoneætsninger-
nes Fremkomst ved vort Aar-
hundredes Indgang standsede
Stregen, og det blev Punktet,
som efterhaanden blev saa
godt som eneherskende i Bog-
illustrationen. Der findes nu
flere Maader at danne Halvtoneætsninger
paa, men Næt- eller Rastermetoden er den
hyppigst fulgte. Rasteret er to Glasplader,
i hvilke der ad mekanisk Vej er indridset
og dybtætset en mere eller mindre tæt
Række lineare Fordybninger med nøjagtig
ens Afstand fra hinanden, fra ca. 25 Linier
paa 1 Centimeter til henved det femdob-
belte Antal. De ætsede Linier er udfyldte
med sort Farve og begge Glasplader er
lagt saaledes sammen, at de sorte Linier
kommer til at skære hinanden under en
Vinkel af 90 Grader. Ved Fotograferingen
omsættes den flade eller plastiske Gen-
stands Toner i lyse eller mørke Punkter,
og efter Negativets Kopiering paa en
blankt poleret Metalplade, Zink, Kobber
eller Messing, dybætses Billedet i et Syre-
bad paa lignende Maade som ved Streg-

195