Samleren: kunsttidsskrift (2.1925)

rer Guldets Behandling og den grønne Farves Anvendelse
ved Landskaber og Blomster. Hvad denne grønne Farve
angaar, saa benyttede man efter 1804 chromgrønt i Por-
cellænsmalerierne paa Grund af, at den gav en var-
mere Tone og større Nuanceringsmuligheder. Den
er imidlertid gulligere i Tonen end den tidligere be-
nyttede kobbergrønne og er aldrig i Besiddelse af
det Reflexspil af metallisk Karakter, som man fin-
der hos den kobbergrønne Farve, hvor denne er paa-
ført nogenlunde tykt. Denne Forskel i Tone kan være
vanskelig at skelne selv for et øvet Øje, er dog tyde-
lig at erkende, naar man sammenligner et falskt med
et veritabelt gammelt Stykke. — Hvad Forgyldnin-
gen angaar, viser Guldet paa det ægte pate tendre
sig altid tykt paalagt og matagtigt af Tone, fordi
man efter Branden behandlede det med Sand, hvor-
efter man graverede det ved Hjælp af et spidst Søm,
der var anbragt i et Træskaft. I Begyndelsen af 19.

Aarh. gik man imidlertid over til at behandle Gul-
det med Agatstift, som gav en mere overfladisk og

Fig. 22

udflydende Tegning i Guldet end den dybe og præcise Gra-
vering, der var Resultatet af Behandling au clou. — Hvad
endelig Mærkerne paa de efterdekorerede Stykker an-
gaar, saa anbragte Malerne ofte disse paa de af
dem dekorerede Genstande uden mindste Kritik, idet
de overførte i Flæng Mærker fra veritable gamle
Stykker til de nye, saaledes f. Eks. et Monogram af
en Figurmaler paa et Stykke, der udelukkende var
dekoreret med Blomster o.s.fr. — Hvad de nyere
Fond-Farver angaar, afviger de ofte fra de ældre;
Rosafarven er saaledes mere uklar eller uren end den
oprindelige »rose Pompadour«; den turkisblaa ofte
for grønlig; le bleu royal mindre dyb og glansfuld.
Endelig maa man erindre, at da »Juvelporcellænet«
først fremkom omkring 1780, maa lignende Stykker
med ældre Dato derfor være falske. — Alt i alt har
den øvede Samler mange Kendetegn at gaa efter,
hvad der jo ogsaa er af stor Betydning, hvor det,
som her, ofte drejer sig om smaa Formuer.

ANDETS BOGMARKED

FRA U D L

Subskriptionsindbydelse er udsendt paa
et Værk, som sikkert ogsaa har adskillige
Interessenter her. Det drejer sig om Cata-
logue de l’Oeuvre grave de Robert Nan-
teuil, som skal udkomme hos Maurice Le
Garrec i Paris i Løbet af Foraaret 1925.
V.erket bestaar af et Tekstbind, som blandt
andet indeholder en kort Biografi og et
Album med 234 Plancher i Phototypie. Op-
laget er kun paa 750 Eksemplarer å 200
Frcs. og Prisen forhøjes efter Udgivelsen.

Den bekendte Berliner-Kunsthistoriker
Lothar Brieger har udgivet Das goldene
Zeitatter der franzosischen Illustration.
Støttet paa et stort Illustrationsmateriale
giver han en fuldstændig objektiv Skildring
af denne betydningsfulde Epoke indenfor
fransk Kunst.

Studio har paabegyndt Udgivelsen af en
Række Monografier over bekendte Rade-
rerer. Hvert Bind skal indeholde 12 Repro-
duktioner af Kunstnerens bedste Arbejder
med en kritisk Indledning. De tre første
Bind foreligger færdige og omhandler
Frank Brangwyn, Forain og Andreas Zorn.
Prisen er meget billig i Forhold til det gode
Udstyr.

En af Følgerne af Jordskælvet i Tokio i
1924 er, at Priserne paa gamle japanske
Tryk er gaaet kolossalt i Vejret. Man reg-
ner med, at over Halvdelen af alle over 400
Aar gamle Tryk er ødelagte og Eksempla-
rer af de bedste Skoler er overhovedet ik-
ke mere til at opdrive.

EN BOG OM WILLIAM MORRIS

The Kelmscott Press and William Mor-
ris, Master Craflsman er Titlen paa den
statelige Bog, som Maemillen & Co. i Lon-
don har megen Ære af at have udgivet.
Forfatteren, II. Halliday Sparling var i
mange Aar i nær Forbindelse med Morris
— blandt andet var han ansat fra 1891 til
1894 ved The Kelmscott Press — og havde
derfor de bedste Forudsætninger for at
kunne behandle dette Emne. Rigtigheden
af hans Skildring og Opfattelse af William
Morris er da ogsaa blevet bekræftet paa
den mest afgørende Maade af en anden af
Morris’ endnu levende Venner. Forfatteren
opnaaede ikke den Glæde at se sin Bog ud-
komme. Han døde faa Maaneder efter Af-
slutningen af Manuskriptet og Robert
Steete, som har skrevet en Epilog til Bo-
gen, har maattet sørge for Bogens Tryk-
ning.

Morris Interesse for Bogtryk gaar tilbage
saalangt som til 1856 ved Udgivelsen af
The Oxford and Cambridge Magazine.
Derefter fulgte Udgivelsen af Defense of
Guenevere i 1858 og Life and Death of
Jason i 1867, som alle blev trykt i The
Chiswick Press som Morris derefter i man-
ge Aar arbejdede sammen med. Først i
1888 fik han den Idé selv at fremstille sine
egne Værker for at kunne give dem netop
den kunstneriske Form, som han ønskede.

I tre Aar arbejdede han med sine Planer
og Forberedelser og i 1891 startede han
saa The Kelmscott Press. Kun faa Aar var
det forundt ham at drive denne af Alver-

dens Bibliofiler saa højt vurderede Virk-
somhed. Allerede i 1896 døde han. Tryk-
keriet blev holdt i Gang til 1898, men kun
for at faa fuldendt nogle Bøger, som var i
Arbejde, og derefter blev det lukket for
stedse. I disse seks Aar trykte Morris 52
forskellige Arbejder, ialt bestaaende af 66
Bind. Og da disse alle er trykte i meget
smaa Oplag, forstaar man, at enhver Bog,
som bærer The Kelmscott Press’ Imprint,
er Genstand for den stærkeste Attraa hos
enhver virkelig Samler af Bogkunst.

Sparling’s velskrevne Bog frembyder en
højst interessant Læsning. Et værdifuldt og
meget nyttigt Tillæg giver Bogen forøget
Interesse. Det bestaar af en lille Afhand-
ling af William Morris, hvori han gør Rede
for sit Formaal med Grundlæggelsen af
The Kelmscott Press, en kort Beskrivelse
af selve Trykkeriet af S. C. Cockerell og
endelig en kommenteret Fortegnelse af
samme Forfatter over alt, hvad der er ud-
gaaet fra Pressen, deri ogsaa indbefattet
alle mindre Tryksager, som Prospekter,
Cirkulærer og Prøvetryk. Enhver Bog-
elsker, enhver som interesserer sig for eller
beskæftiger sig med Bogkunst bør gøre sig
bekendt med denne fortræffelige Bog.

E. M.

Hos Halton & Truscott Smith i London
er udkommen Fine prints of the year. An
annual revien of contemporary etching and
engraving edit. by Malcolm C. Salaman.
vol. II 1924.

65