DOI Heft:
Nr. 2 (Februar 1925)
DOI Artikel:Pander, Arist: Martin Pepijn's Susanne-Billede
DOI Seite / Zitierlink: https://doi.org/10.11588/diglit.29339#0063
MARTIN PEPIJN’S S U S A N N E - B I L L E D E
En af det gamle Zarriges kendte Museumsmænd: Arist Pander fra Gatschina-Slottet ved St. Peters-
borg, der i de sidste Aar har været bosat i Danmark skriver om et interessant nederlandsk Kunst-
værk i-dansk Eje. Dr. Pander benytter Omtalen af det Pepijn’ske Arbejde til en indgaaende Sammen-
ligning mellem det og dets store Forbillede Rubens Ungdomsværk, Susanne, der hænger i Stockholm.
AASNART Talen kommer paa Malerkunsten i de
sydlige Nederlande, tænker man først og fremmest
paa to Navne: Jan van Eyck og Rubens, som hen-
holdsvis ind-
leder de to store
Blomstringsperioder i
det 15. og 17. Aar-
hundrede. Det mel-
lemliggende 16. Aar-
hundrede derimod
plejede man i Reglen
indtil for kort Tid si-
den at regne for en
afgjort Nedgangspe-
riode; først den sid-
ste Tids objektive
Forskning har godt-
gjort dets historiske
Betydning som det
naturlige Mellemled
mellem de ovennævn-
te Tidsafsnit. I den-
ne Periode fremkom-
mer et nyt og stærkt
Element i den sydne-
derlandske Kunst:
den italienske Indfly-
delse, som det først
lykkedes Rubens de-
finitivt at faa Bugt
med, og som kun
hans intensive Kunst-
opfattelse fuldtud
fornraaede at sam-
mensmelte med ned-
arvede Traditioner til
en kunstnerisk Hel-
hed. I det 16. Aarhun-
drede, under denne
store europæiske Brydningsperiode, da Reformationen og
Humanismen var i Færd med at opløse Middelalderens
dødsdømte Overleveringer og Doktriner, blev det Skik og
Brug blandt en Del af de nederlandske Kunstnere at drage
sydpaa over Alperne for paa Stedet at gøre sig bekendt
med de nye Kunstprincipper, til hvilke Italien med fuld
Føje ansaas for at være Ophavslandet. Det var ikke blot
Bestræbelserne for i formel og teknisk Henseende at naa
de store Forbilleder fra Italien, som lod Romanisterne (d.
v. s. de nederlandske Kunstnere, som underkastede sig den
italienske Kunsts og dens Princippers umiddelbare og ufor-
beholdne Paavirkning) give Afkald paa de egne Udtryks-
former, men ogsaa ■— og det i lige saa. høj Grad — Over-
bevisningen om den frembrydende Tidsaands — Renæs-
sancens — indre Kraft som en ny Kilde til Inspiration.
Ganske vist virkede de stærke Indtryk, som de neder-
landske Kunstnere fik i Italien, lammende paa deres selv-
stændige kunstneriske Initiativ; men Fremtiden skulde vise,
at Udbyttet alligevel
ikke var altfor dyre-
købt. Saavel Farve-
rigdommen og den
elegante Linieførelse
hos Kunstnerne i Ve-
nedig og Parma, som
den monumentale
Sans og Dygtigheden
i Tegningen hos de-
res romerske Kolle-
ger fremkaldte et
voldsomt Røre blandt
de nederlandske
Kunstnere og aabne-
de deres Øjne for
uanede Skønheder og
tilligemed for nye
Problemer. Der er in-
gen Tvivl om, at Ro-
manismen betød et
umiskendeligt Frem-
skridt overfor de
gamle bundne Tra-
ditioner, idet der
først ved disse Kunst-
neres Opdagelse af
nye Fremstillings- og
Udtryksmuligheder
og deres praktiske
Anvendelse opstod de
uundværlige Forud-
sætninger, som be-
tingede Rubens’ ge-
niale Syntese.
I det 16. Aarhun-
dredes Malerkunst i Italien spiller Fremstillingen af det
menneskelige Legeme en afgørende Rolle, og derfor frem-
træder ogsaa den italienske Indflydelse tydeligst i den
samtidige nederlandske Figurkunst, medens Landskabs-,
Portræt- og Genrekunsten i det hele taget bibeholdt deres
hjemlige Præg, f. Eks. hos Pieter Breughel. Det nye Ideal
for det menneskelige Legemes Skønhed gjorde sig særde-
les stærkt gældende ved de mangfoldige Fremstillinger af
nøgne Kvinder, til hvilke Navnene laantes snart fra den
antikke Mytologi og Historie, snart fra Bibelens kanoniske
og apokryfiske Skrifter. Billeder som f. Eks.:
Jan Gossart’s Venus i Rovigo, fra Begyndelsen af det
16. Aarh., Jan van Scorel’s Kleopatra i Amsterdam, fra o.
1530—1535, Jan Massys’ Susanne i Bryssel fra 1567,
Barth. Spranger’s mytologiske Billeder fra Tiden omkring
Martin Pepijn’s Susanne
31
En af det gamle Zarriges kendte Museumsmænd: Arist Pander fra Gatschina-Slottet ved St. Peters-
borg, der i de sidste Aar har været bosat i Danmark skriver om et interessant nederlandsk Kunst-
værk i-dansk Eje. Dr. Pander benytter Omtalen af det Pepijn’ske Arbejde til en indgaaende Sammen-
ligning mellem det og dets store Forbillede Rubens Ungdomsværk, Susanne, der hænger i Stockholm.
AASNART Talen kommer paa Malerkunsten i de
sydlige Nederlande, tænker man først og fremmest
paa to Navne: Jan van Eyck og Rubens, som hen-
holdsvis ind-
leder de to store
Blomstringsperioder i
det 15. og 17. Aar-
hundrede. Det mel-
lemliggende 16. Aar-
hundrede derimod
plejede man i Reglen
indtil for kort Tid si-
den at regne for en
afgjort Nedgangspe-
riode; først den sid-
ste Tids objektive
Forskning har godt-
gjort dets historiske
Betydning som det
naturlige Mellemled
mellem de ovennævn-
te Tidsafsnit. I den-
ne Periode fremkom-
mer et nyt og stærkt
Element i den sydne-
derlandske Kunst:
den italienske Indfly-
delse, som det først
lykkedes Rubens de-
finitivt at faa Bugt
med, og som kun
hans intensive Kunst-
opfattelse fuldtud
fornraaede at sam-
mensmelte med ned-
arvede Traditioner til
en kunstnerisk Hel-
hed. I det 16. Aarhun-
drede, under denne
store europæiske Brydningsperiode, da Reformationen og
Humanismen var i Færd med at opløse Middelalderens
dødsdømte Overleveringer og Doktriner, blev det Skik og
Brug blandt en Del af de nederlandske Kunstnere at drage
sydpaa over Alperne for paa Stedet at gøre sig bekendt
med de nye Kunstprincipper, til hvilke Italien med fuld
Føje ansaas for at være Ophavslandet. Det var ikke blot
Bestræbelserne for i formel og teknisk Henseende at naa
de store Forbilleder fra Italien, som lod Romanisterne (d.
v. s. de nederlandske Kunstnere, som underkastede sig den
italienske Kunsts og dens Princippers umiddelbare og ufor-
beholdne Paavirkning) give Afkald paa de egne Udtryks-
former, men ogsaa ■— og det i lige saa. høj Grad — Over-
bevisningen om den frembrydende Tidsaands — Renæs-
sancens — indre Kraft som en ny Kilde til Inspiration.
Ganske vist virkede de stærke Indtryk, som de neder-
landske Kunstnere fik i Italien, lammende paa deres selv-
stændige kunstneriske Initiativ; men Fremtiden skulde vise,
at Udbyttet alligevel
ikke var altfor dyre-
købt. Saavel Farve-
rigdommen og den
elegante Linieførelse
hos Kunstnerne i Ve-
nedig og Parma, som
den monumentale
Sans og Dygtigheden
i Tegningen hos de-
res romerske Kolle-
ger fremkaldte et
voldsomt Røre blandt
de nederlandske
Kunstnere og aabne-
de deres Øjne for
uanede Skønheder og
tilligemed for nye
Problemer. Der er in-
gen Tvivl om, at Ro-
manismen betød et
umiskendeligt Frem-
skridt overfor de
gamle bundne Tra-
ditioner, idet der
først ved disse Kunst-
neres Opdagelse af
nye Fremstillings- og
Udtryksmuligheder
og deres praktiske
Anvendelse opstod de
uundværlige Forud-
sætninger, som be-
tingede Rubens’ ge-
niale Syntese.
I det 16. Aarhun-
dredes Malerkunst i Italien spiller Fremstillingen af det
menneskelige Legeme en afgørende Rolle, og derfor frem-
træder ogsaa den italienske Indflydelse tydeligst i den
samtidige nederlandske Figurkunst, medens Landskabs-,
Portræt- og Genrekunsten i det hele taget bibeholdt deres
hjemlige Præg, f. Eks. hos Pieter Breughel. Det nye Ideal
for det menneskelige Legemes Skønhed gjorde sig særde-
les stærkt gældende ved de mangfoldige Fremstillinger af
nøgne Kvinder, til hvilke Navnene laantes snart fra den
antikke Mytologi og Historie, snart fra Bibelens kanoniske
og apokryfiske Skrifter. Billeder som f. Eks.:
Jan Gossart’s Venus i Rovigo, fra Begyndelsen af det
16. Aarh., Jan van Scorel’s Kleopatra i Amsterdam, fra o.
1530—1535, Jan Massys’ Susanne i Bryssel fra 1567,
Barth. Spranger’s mytologiske Billeder fra Tiden omkring
Martin Pepijn’s Susanne
31