Samleren: kunsttidsskrift (2.1925)

Kunstforeningens 100 -jJars-Jubilæum

I næste Nummer af Samleren paabegyndes en fuldstændig For-
tegnelse over de i Kunstforeningens 100-aarig Levetid afholdte
Udstillinger, Kunstnernes Navne 02 Kunstforeningens Indkøb af hen-
holdsvis Malerier og Tegninger. — En Fortegnelse, der for alle Kunst-
venner vil være af betydelig Interesse. Fortegnelsen, der vil blive bragt
paa Krønikens Plads — saaledes at den eventuelt kan fraskæres og
benyttes som Haandbog for sig — er udarbejdet af Foreningens
mangeaarig Sekretær, Kunsthistorikeren Hr. Victor P. Christensen,
der samtidig kort skitserer Kunstforeningens Historie og Udvikling.

MAANEDENS KRONIK

Ivan Munk-Olsens Opsats i forrige Nummer af Samle-
ren fremkaldte en livlig Avisdebat. Den lille Gudeafigur til
250,000' Kr. behøvede blot at nævnes for atter at beskæf-
tige Sindene. Selve Spørgsmaalet om Figurens Ægthed
eller ikke, fandt vel næppe sin endelige Besvarelse og vi
indrømmer ogsaa gerne vore egne mangelfulde Forudsæt-
ninger til her at afgive noget virkeligt Skøn. Hvad der der-
imod synes aabenbart, er, at den saa kostbart erhvervede
Statuette fortrinsvis har videnskabelig Interesse og uden i
sin Art saa langt fra at være noget Unikum. Adskillige, der
sikkert ellers sympatiserer med Tanken om — selv for
store Summer — at erhverve et Kunstværk, naar dette blot
ejer Skønhedsværdier tilgængelige ogsaa for andre og jæv-
nere dødelige end Oldtidsforskere, stiller sig derimod no-
get uforstaaende overfor Betimeligheden af Køb af en
Figur som de forholdsvis faa Interesserede bedre og i alle
Tilfælde billigere kunde have studeret f. Eks. i Louvre.

Da det i forrige Maaned i Dagspressen udementeret blev
fremført som en Kendsgerning, at Willumsens afslaaede
Gave til Kunstmuseet var et Maleri af Professor L. Tuxen,
knyttede vi hertil i Samleren nogle Betragtninger over, at
»en Maler som Professor Tuxen, der dog ogsaa har haft
sin absolute Betydning i den Krøyer’ske Kreds, turde gøre
Regning paa at være repræsenteret paa Museet«. Idet en
saa overordentlig produktiv og alsidig Maler som Professor

Tuxen — ikke mindst i Forhold til Krøyers og Anchers
talstærke Repræsentation paa Kunstmuseet — ikke kan
siges at være tilstrækkeligt repræsenteret dér med et Par
enkelte Arbejder. Vi er senere blevet oplyst om, at det vra-
gede Billede ikke skyldes Professor Tuxen. En Fejltagelse
vi, om vi end ikke har været ene om den, selvfølgelig oprig-
tig beklager, og som jo forøvrigt intet ændrer i de Betragt-
ninger, den uforskyldt gav Anledning til.

Den forløbne Maaned stod ellers i udpræget Grad i Ud-
stillingernes Tegn.

Ole Søndergaards saa udpræget hæderlige, men ikke
egentlig muntre Opvisning i Kunstforeningen afløstes sam-
me Sted af V. Wanschers dygtigt gjorde Kopier af gamle
Mestre. Den udmærkede Kritiker, der som Skribent synes
at elske de overraskende Vendinger, det alle forbløffende
Paradox, ejer øjensynligt med Penslen i Haand den kon-
servative, man fristes næsten til at sige lidt snusfornuftige,
Pertentlighed, der imidlertid afvejet mod det første formo-
dentlig giver den velafballancerede Akademidocent.

Med betydelige Forventninger havde man imødeset den
unge Maler Magnus Bengtssons Udstilling af Arbejder fra
Grønland. Paa Forhaand vidste man, han var en fortræffe-
lig Tegner og at han i sine Malerier af polske Proletartyper
havde vist en sikker realistisk Opfattelse af Modellerne og
uden at være Kolorist i populær Forstand her tillige havde