Samleren: kunsttidsskrift (2.1925)

I juni måned kom den norske riksantikvar dr. Harry Fett
tilbake fra en reise til Tyskland og Frankrike. Han var for
sin avreise av departementet blitt anmodet om å konferere
med utenlandske kunstsakkyndige angående de gotiske
hoder, og eventuelt avgi forslag til opnevnelse av en fransk
bedommelseskommission. I sin betenkning til departementet
uttaler riksantikvaren bl. a. at de franske sakkyndige var
av den mening at Madonnahodet, efter fotografiene å dom-
me, var av mindre interesse og vistnok restaurert. I tid-
tigere tider, i Violet le Dues tid, blev restaureringen fore-
tatt ganske hårhændt, idet al patina blev fjernet så ekte
arbeider praktisk talt virket som nye. Doktorens eget inn-
tryk var at hodet var et litt almindelig fjortende århundre-
des Madonnahode uten særlig særpreg. Å tale om Bayeux-
skole lot sig vanskelig gjore.

Om Petrushodet var den almindelige mening den, at det
ikke var middelalder og at hodet intet hadde med Reims-
skolen å gjøre, hvortil Marquet de Vasselot præciserte sit

standpunkt derhen, at hodet syntes å være Toulousearbeide
fra begyndelsen av det 16de århundrede med innflydelse
av spansk realisme. Arkitekten og billedhuggeren ved
Reimskatedralen var av omtrent samme mening.

I Berlin fandt et par av de herrer riksantikvaren hadde
konferert med, hodene blot tillidvekkende, mens general-
direktør Boele anså dem for gode og ekte.

Gjennemgående var alle sakkyndige av den mening at
hodene var gamle.

For det tilfelle at en bedommelseskomité efter dette
skulde ansees nødvendig, foreslår dr. Fett d’herrer Ray-
mond Koechlin, Vitry og Camille Enlart, som vistnok ikke
vil undslå sig. ,

Sådan står for tiden saken om disse hoder, som av den
ene part med drabanter er hevet til skyerne, hvorinrot den
annen part i dem kun ser fusk og fanteri.

Retssaken mot direktor Thiis vil bli fremmet.

Oslo, 14. Juli 25. Krf. Eriksen.

MINDRE

UDSTILLINGEN I OSLO

I anledning »Norsk forening for bok-
kunst«s 25 år£ jubilæum er fra midten av
juni to utstillinger av stor interesse for
boksamlere og andre bokvenner avholdt i
Oslo. Den ene er på Universitetsbibliote-
ket, hvor der er samlet sammen en del
gamle norske boktrykk, eller rettere, da
trykksaken, som kjendes fra de 3 første
boktrykkerier i Norge. De eldste innén-
landske trykk er fra 1643. Efter anmod-
ning av presten i Romedal på Hedmark
Christen Staphenson Bang kom en dansk
mand Tyge Nielson til Norge, og det er
fra hans presse i Oslo (Christiania) disse
3 trykksaker fra 1643 stammer. Av disse
forste ting eies kun almanakken av Uni-
versitetsbiblioteket, mens de to andre »En-
cke-Suck, huorudi Et Gudfryctigt Menni-
ske sin Hiertekiere Ectefellis affgang be-
klager« og »En Merckelig Vjse Om den
yderste Dommedag« er fotografier efter
originaler i Karen Brahes bibliotek i Oden-
se. Ellers er der til utstillinger utlånt ting
fra Universitetsbiblioteket i Kjobenhavn,
Det kgl. Bibliotek, sammesteds, Viden-
skapsselskapet i Trondhjem og Deichmajn-
ske bibliotek i Oslo. De fleste trykk som
er utstillet eies dog av Universitetsbibliote-
ket i Oslo.

Den annen utstilling omfatter gamle bok-
hiitd i norsk eie og er nærmst et forsok på
orientering i materialet. Der er blindtrykte
skindbind av utvivlsomt norsk oprindelse
fra senmiddelalderen, og utstillingen viser
gjenneni en rekke av over 300 innen- og
utenlandske bokbind kunstens og hånd-
verkets utvikling i nogen grad iallefald i
pakt med de herskende stilarter helt frem
til 1850 årene. Man finder blandt bindene
15 i sengotikk fra årene 1485—1535, 40
bind i gotisk renæssance fra 1510 til ca.
1755 og 4 islandske bind fra 1665—1750.

M E D D E

Fra Orienten stammer 7 bind, bl. a. et
hånskrevet expl. av Koranen fra 1564, re-
sten er utfort i den såkaldte nyere stil,
conf. Emil Hannovers bok: »Kunstfærdige
Gamle Bogbind«. Det er hertil på utstillin-
gen tatt med en samling av de brogede og
ofte vakre papirbind, som fra begyndelsen
av 1700 årene kom i bruk til brochurer og
billigere boker. K. E.

PRISER FRA HOTEL DROUOT

Fra Auktionen fra 25.—29. Juni skal
nævnes nogle faa Priser paa Tegninger
fra 18. Aarh.:

Frcs.

Fragonard: Romersk Landskab m.

Aquadukt . 800

Greuze: Varmebækkenet . 1400

Robert (Hubert): Skubkærren. 1000

—: Pilgrim kysser St. Peders Fod--. 1200

Wailly Prædiken i St. Sulpice. 4650

endvidere:

Corot: Bondegaard (Maleri). 23500

Delacroix: Studietegninger . 3010

NYFUNDNE MICHELANGELO
ARBEJDER

Direktøren for Peterskirkens nye Byg-
ningsmuseum, Msgr. Cascioli har i Basili-
kaens Tagetage opdaget 7 Terrakotta-
Statuer, som han mener at kunne regne
for Arbejder af Michelangelo. Ifølge gamle
Dokumenter fremgaar det, at Michelangelo
har planlagt og delvis ogsaa givet Udkast
til 16 Statuer til Kuplernes Sokkelsøjler.
Det gælder nu om at kunne paavise, at
disse Statuer, hvoraf iøvrigt en skal vise
Leonardo da Vinois, en anden Vasaris An-
sigtstræk, er identiske med Michelangelos
Modeller.

L E L S E R

ENGELSKE AUKTIONER

Hos Christi blev Lord Darnleys kendte
Samling af ældre Malerkunst forleden bort-
auktioneret og opnaaede gode Priser. Vi
nævner deraf:

£

Hoppner: Portræt af Lady Bligh--- 11200

Jordaens, J.: Selvportræt. 2300

Reynolds: Samuels Kaldelse. 6700

Memling: Mand i Bøn. 1500

Rubens: Mandshoved . 2000

Tizian: Venus og Adonis. 2300

Giorgione: Cæsar med Pompeias

Hoved . 1700

Gainsborough: Kopie af van D.ycks
Portræt af Lord B. Stuart. 3100

Nogle Priser fra Alfred Rothschilds
Auktion kan ogsaa have Interesse:

Guineas

Gainsborough: Grevinde Chesterfield 170

Gainsborough: Grev Chesterfield 6500
— Grevinde Chesterfield ••• 17000

Reynolds: Portræt . 9500

Portræt . 6000

Jan Gossaert:: Ridder af den gyldne

Vlies . 4400

Bellini: Ynglingeportræt . 3400

Cuyp: Landskab . 3700

Ostade: Kvinde med Barn. 2200

— Bonde i en Kro. 1400

REMBRANDTS SELVPORTRÆT

Det omtalte, nyfundne Rembrandt-Selv-
portræt, som Hofstede de Groot og Bode
nu har erklæret for ægte, er sendt fra Eng-
land til Galleriet i Dresden for at blive
sammenlignet med det derværende tilsva-
rende Billede. Dresdnermuseets Direktør,
Dr. Posse, sluttede sig til de to nævnte
Kunstlærdes Dom. Man gaar saa nu ud fra,
at Dresdner-Portrættet senere er malet af
en Elev af Mesteren.

148