Samleren: kunsttidsskrift (2.1925)

Inigo Jones har altsaa ofte, maaske daglig, saavel i den
nærmeste Tid før Kongens Besøg som linder selve Besøget
under alle de Hverv der blev paalagt ham før og under
dette, haft sin Gang i Somerset-House. Men nu er der det
at bemærke, at Dronning Anna, der i højere Grad end det
behagede hendes engelske Undersaatter, følte sig som
dansk Prinsesse, i Anledning af sin Broders Besøg og Op-
hold paa hendes Palais, som hun siges at have ladet gøre
i Stand med dette for Øje paa sin egen Bekostning, havde
opnaaet sin kongelige Herre og Husbonds Tilladelse til, at
Somerset-House herefter skulde kaldes Denmark-House.
»Dronningen yndede«, hedder det i 1610, »at kalde sit Pa-
lais »Denmark-House« til Ære for hendes Broder; men
denne Betegnelse brugtes, væsentlig af Høflighed mod hen-
de, mest af Dronningens Tjenerskab og af Folk, der var
afhængige af hende.« Og selv om denne Navneforandring
paa en Maade fik Lovkraft ved at blive offentliggjort ved
en kongelig Kundgørelse, slog den aldrig Rod i Folket, og
Mindet om, at dette Navn nogensinde havde været brugt,
gik hurtig tabt.

Inigo jones, der var stærkt knyttet til Kongeparret og til
Prinsen af Wales, hos hvem han blev Bygningsinspektør,
har utvivlsomt været mellem dem, der kaldte Somerset-
House Denmark-House. Og man tør vel gaa ud fra, at naar
han som gammel Mand har fortalt sin Elev og Slægtning
om sin Ungdom og sine Oplevelser, har han ikke som loyal
Englænder glemt at berette om sin Forbindelse med Konge-
huset, og om hans Færden ved Hove og om, at han havde
haft den Ære at blive kaldet til Dronningens Broder »the
king of the house of Denmark« eller til Kong Christian paa
Denmark-House. Hvilket Webb, der mulig og sandsynligvis
aldrig har hørt noget om, at dette kun var et andet Navn
for Somerset-House, ganske naturligt maatte opfatte, som
om han af Kong Christian var bleven kaldet til Danmark.
Og saa meget mere, som det var Tidens Skik stundom at
sætte Landets Navn i Stedet for Kongens (se Shakespeare),
saa man for Kongen af Danmark blot satte Danmark.

Hertil kommer saa endelig, at Webb senere fik personlig
Brug for denne Kaldelse og for Inigo Jones Ophold her i
Danmark. Men det ligger ikke for i denne Sammenhæng.

MINDRE

O. v. MUNTHE AF MORGENSTJERNE:
NICOLAI EIGTVED, OBERST OG
BYGMESTER

I Kommission hos And. Fr. Høst & Søn.

Kammerjunker, Kontorchef Munthe af Mor-
genstjerne har udsendt en Bog om Arki-
tekten Nicolai Eigtved. I sin Fortale drager
Forfatteren paa Forhaand ret snævre Ram-
mer for sin Skildring af vor første og
største Arkitekt fra det attende Aarhun-
drede. Da Bogens Udgivelse sker paa For-
anledning og Bekostning af et Medlem , af
den Eigtvedske Slægt, siger det sig selv,
at Vægten mere er lagt paa det personal-
historiske end paa den kunsthistoriske
Værdsættelse af Kunstneren og hans Ar-
bejder.

Det er interessant at læse, hvorledes den
af Almuefolk fødte unge Gartner paa sin
Rejse i Tyskland i Dresden kommer i Be-
røring med »Zwinger«s berømte Bygmester,
Poppelmann, som opdager den unge Mands
usædvanlige Evner og gør ham til Arki-
tekt — og om, hvorledes Eigtved efter sin
Hjemkomst i København stiger og stiger
i Betydning og i sin Konges Gunst som
den fremragende og dygtige Mand, han er.

Den overordentlig velskrevne Afhandling
bringer alligevel nye og vægtige Bidrag til
Belysning af Eigtved som Arkitekt, blandt
andet fastslaar den uomstødeligt, at den
skønne, nu af Tidens Tand saare medtag-
ne Marmorbro med de to Indgangspavillio-
ner ved Christiansborg skyldes Eigtved.
Hvad Amalienborg angaar, forfægter For-
fatteren, at Planen for Pladsens Bebyggel-
se skyldes Eigtved, et Standpunkt, som sy-
nes udmærket logisk underbygget, og som
yderligere bekræftes af de i Arkiverne
fundne Oplysninger angaaende Amalien-

M E D D E

borgs Tilblivelse, hvor Maleren Tuscher al-
drig nævnes. Tuscher har før i Tiden faaet
Æren for Planen og Eigtved kun for selve
Paladsernes Udformning. — Men mulig vil
fremtidige Arkivfund endeligt fastslaa, til
hvem af de to Kransen med Rette skal
gives.

NY FARVERADERING
AF NIC. HAMMER

Holmens Kirke

Den meget flittige Grafiker Nic. Hammer
har hos Hvenegaard, Højbroplads Nr. 7,
udsendt en ny af sine folkeyndede Farve-
raderinger, det ovenfor gengivne Motiv fra
Holmens Kirke. Som altid fra denne Kunst-
ners Haand er det et vederhæftigt Arbejde

L E L S E R

med en ærlig og solid Redegørelse for De-
taillen. I den gode Silhouetvirkning af de
nøgne Træstammer i Forgrunden er det i
dette Tilfælde ovenikøbet lykkedes Kunst-
neren at lægge en hel malerisk Følelse i sit
Værk, som man ellers ikke er forvænt med
fra hans Haand. Alt i alt et af de bedste
Blade, Hammer endnu har udsendt.

*

SELSKABET FOR GRAFISK KUNST

UDSENDELSEN FOR 1925

Med Udsendelsen i Fjor af det ypperlige
— allerede antikvarisk sjældne — Træsnit:
»To Ederfugle« af Johannes Larsen, lyk-
kedes det det unge Selskab for grafisk
Kunst ganske at distancere den gamle hæ-
derkronede, men i de senere Aar noget
sløvt ledede Raderforening, og med sine
Udsendelser i Aar fastslaar Selskabet yder-
ligere sin Førerstilling. Ernst Hansen er
teknisk set naaet højere i de senere Aar end
med de Tegninger, han her har leveret til
Olaf Hansens Oversættelse af Vølvens
Spaadom, men til Gengæld bærer de Bud
om en Skaberglæde, en umiddelbar Frisk-
hed og frodig Fantasi i Forbindelse med
Ernst Hansens i dansk Kunst næsten ene-
staaende summariske Evne, der tilsammen
gør dette Værk umiddelbart mere tiltalen-
de end samme Kunstners seneste Arbejder.

Foruden Vølvens Spaadom, der fremtræ-
der som et stort smukt trykt og udstyret
Arbejde i 675 Eksemplarer, udgaaet fra
H. H. Thieles Bogtrykkeri, faar Medlem-
merne i de to Kredse henholdsvis Aage
Roose’s Radering: Landskab fra Frederiks-
værkegnen og Andreas Friis’ Radering:
Elmetræ, Motiv fra Hillerødegnen.

40